I 2006 debuterede Claus Høxbroe med digtsamlingen ”Hylet fra gaden”. Tematisk drejer den første digtsamling sig om hverdagsemner som penge, kvinder og byen, og sproget er præget af et rytmisk flow, hvor ordassociationer, allitterationer (bogstavrim) og engelsk slang serveres i en tilbagelænet stil. Symptomatisk er digtet ”Beat” med direkte referencer til tidligere beatdigtere, og digtet ”Mere kaffe end latte”, som kritiserer byfornyelse og trendy tiltag i byen.
27523862
Beatpoesien er historisk set forbundet med 1940’ernes og 1950’ernes amerikanske digtere som William S. Burroughs (1914-1997) og Jack Kerouac (1922-1969), der levede vilde og udsvævende liv og skrev tilsvarende vilde digte. Det stemmer meget godt overens med Claus Høxbroes egen tilgang til kunsten og hans gennemførte levemåde, der bl.a. fik ham til at sælge alle ejendele i 2008 og leve et helt år som vagabond uden fast bopæl. I et interview fra 2011 med bloggen It’s Not Fashion gentager Claus Høxbroe således et slags mantra: At man skal leve, som man skriver og skrive, som man lever. Efter et år som en art rejsende vagabond udgav beatpoeten digtsamlingerne ”Solsorten er en skrigende lort ved daggry” (2008) og ”Tilpas Utilpasset” (2008).
”Tilpas Utilpasset” fortsætter samme tone og stil som debuten ”Hylet fra gaden” og er især centreret om det levede liv, om konkrete ting fra hverdagen, hvor ord knopskyder i legende associationer som i dette digt: ”Varmer rester fra i går i mikroen/ du køler af inde i stuen/ bølgerne går højt/ og forholdet sejler/ du kaster skylden på mig/ jeg griber chancen/ og siger ingenting” (”Tilpas Utilpasset”, s. 59).
Også uviljen mod borgerligheden og Københavns byfornyelse er tydelig i ”Tilpas Utilpasset”, hvor man finder et digt som ”København”. Det er senere blevet indspillet på forskellige spoken word-plader.