Kasper Hoffs ”Tidspillerne” (2011) er den anden bog i serien ”Doktor Z”. Den handler om vennerne Mylle og Viggo, der har et lidt særligt bekendtskab, nemlig Doktor Zakarov, som resten af byen mener er skingrende skør. De to venner kan dog se igennem den slags og ved med sikkerhed, at han er genial. En dag, da de besøger ham, får de lov at følge med over til det naturhistoriske museum, hvor Zs ven Professor Graversen har gjort et spændende fund: Et skelet fra stenalderen.
Professor Graversen er dog meget frustreret, for i skelettets hånd ligger et Slejfer-kort: 'Gudernes Konge'. Og Slejfer-kort havde man altså ikke i stenalderen, så nu er han overbevist om, at ingen vil tro på hans ekstraordinære fund. Mylle er overrasket – han mistede nemlig sit 'Gudernes Konge'-kort selvsamme morgen. Doktor Z regner den snart ud: Han har nemlig lavet nogle såkaldte tidspiller, som kan bringe mennesker frem og tilbage i tiden. Mylle og Viggo har tidligere samme eftermiddag plaget ham om at få lov at prøve dem, men Doktor Z ved, hvor farligt den slags kan være, så han afviste blankt.
28844697
Nu konkluderer han så, at eftersom Mylles kort er landet i stenalderpigens hånd, må de to drenge alligevel have været der. Altså er der ikke andet for end at rejse lynhurtigt frem og tilbage mellem stenalderen og nutiden for at genoprette balancen mellem tid og rum. Selvfølgelig går det ikke så nemt, at de to drenge blot rejser frem og tilbage – men efter en actionpræget tur tilbage i tiden ender de dog i nutiden, og balancen er genoprettet.
”Tidspillerne” er inddelt i syv kapitler og fortalt i 3. person i datid. De to hovedpersoner Mylle og Viggo bevæger sig i tid og rum mellem nutiden og stenalderen ved hjælp af tidspillerne – en variation over den klassiske sci-fi-idé om en tidsmaskine.
Bogen behandler temaer som venskab, mod og solidaritet – og genialitet vs. normalitet er sat til kontinuerlig debat med den gennemgående karakter Doktor Zakarov, som vist rummer begge dele – en dobbelthed som børnene sagtens kan håndtere, men ikke de andre voksne, der bare ser galskaben.