Kasper Hoff

Artikel type
boern
journalist Nana Bugge Rasmussen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Main image
Hoff, Kasper
Foto: Maria Sangiorgio

Indledning

I et glat, dog levende sprog behandler Kasper Hoff i sine børnebøger både stort og småt. For eksempel gælder det i andet bind af fantasy-serien ”Gamerz”, ”Gudernes Maske”, udslettelsen af sydamerikanske indianeres civilisation og i ”Drengen, der (vist nok) ville være god” det komplekse spørgsmål om kollektivt og individuelt ansvar, som er yderst aktuelt, når man som stort barn begynder at forstå mere af, hvordan verden hænger sammen. Disse store temaer tager Hoff under behandling uden at blive moraliserende og bevarer et fængende flow, der holder læseren i et fast greb fra start til slut.

 

52208580

Blå bog

Født: 25. maj 1972, Frederiksberg.

Uddannelse: BA i socialvidenskab, RUC, 1996. Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, 1998-2001.

Debut: Smagen af Jern. Forlaget Drama, 2000. Frida og det levende ler. Gyldendal 2009 (første børnebog).

Litteraturpriser: Prix Italia, 2003.

Seneste udgivelse: Bæstet fra dybhavet. Gyldendal, 2016. (Doktor Z, 7).

Inspiration: Philip Pullman, John Milton.

 

 

 

 

 

 

hoff

Baggrund

”Han skulle lige til at gå i seng igen, da det pludselig gik op for ham, hvor håbløst det hele var. Det var jo umuligt at være god. Lige meget, hvad han gjorde, så var det forkert. For at være god måtte han blive liggende i sin seng resten af livet og lave ingenting. Og det gad han altså ikke.”
”Drengen, der (vist nok) ville være god”, s. 64.

Kasper Hoff, eller Kasper Høegh-Guldberg Hoff, som han egentlig hedder, er født den 26. maj 1972 og opvokset på Frederiksberg. Hans forældre er kultursociolog Dorte Skot-Hansen og kunstmaler Mogens Hoff.

Han påbegyndte studier i samfundsfag og har også en Bachelor i socialvidenskab fra Roskilde Universitetscenter, men afbrød studierne for at skrive på fuld tid. I 1998 blev han optaget på dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, hvorfra han blev færdig i 2001. Han har siden skrevet en lang række radio- og skuespil, oversat børnebøger og dramatik og selv skrevet en række børnebøger, bl.a. flere serier i samarbejde med illustrator Jan Solheim. I 2003 modtog han Prix Italia for radiospillet ”Brasilien”, og fra 2006-07 var han ansat som husdramatiker ved Det Kongelige Teaters anneksscene Turbinehallerne.

I 2011 kom de to første bøger i serien ”Doktor Z”. Siden er der udkommet fire bøger, og serien, som er et samarbejde med Jan Solheim, er nomineret til Orla-prisen 2015, en pris der uddeles årligt til en børne- og ungdomsbog/serie, på baggrund af en internetafstemning. Prisen uddeles af Danmarks Radios Børne- og Ungdomsafdeling.

Duoen har siden påbegyndt serien ”Gamerz”, der handler om drengen Tim, der spiller computerspil, når han kan komme til det for sine forældre. Her mærker man efter sigende tydeligt, at Hoff selv er gamer i sin fritid og dermed virkelig har sans for den virtuelle verdens dragende egenskaber.

Privat bor han sammen med billedkunstner og illustrator Maria Sangiorgio, med hvem han har lavet indtil flere bøger. De bor på Østerbro i København med deres tre børn. 

Doktor Z 2 – Tidspillerne

”Alle i byen sagde, at doktor Zakarov var tosset. Postbuddet sagde det, og skraldemanden sagde det, og lærerne på skolen sagde det. Viggos mor og far sagde det også. Splitterravende tosset. Bare navnet: doktor Zakarov. ”Der kan man allerede høre, hvor tosset han er,” sagde folk. ”Det er der jo ikke nogen normale mennesker, der hedder.” Alle sagde det, på nær Viggo og Mylle. De var nemlig de eneste i byen, der faktisk kendte doktor Zakarov og havde talt med ham.”
”Tidspillerne”, s. 19.

Kasper Hoffs ”Tidspillerne” (2011) er den anden bog i serien ”Doktor Z”. Den handler om vennerne Mylle og Viggo, der har et lidt særligt bekendtskab, nemlig Doktor Zakarov, som resten af byen mener er skingrende skør. De to venner kan dog se igennem den slags og ved med sikkerhed, at han er genial. En dag, da de besøger ham, får de lov at følge med over til det naturhistoriske museum, hvor Zs ven Professor Graversen har gjort et spændende fund: Et skelet fra stenalderen.

Professor Graversen er dog meget frustreret, for i skelettets hånd ligger et Slejfer-kort: 'Gudernes Konge'. Og Slejfer-kort havde man altså ikke i stenalderen, så nu er han overbevist om, at ingen vil tro på hans ekstraordinære fund. Mylle er overrasket – han mistede nemlig sit 'Gudernes Konge'-kort selvsamme morgen. Doktor Z regner den snart ud: Han har nemlig lavet nogle såkaldte tidspiller, som kan bringe mennesker frem og tilbage i tiden. Mylle og Viggo har tidligere samme eftermiddag plaget ham om at få lov at prøve dem, men Doktor Z ved, hvor farligt den slags kan være, så han afviste blankt.

28844697

Nu konkluderer han så, at eftersom Mylles kort er landet i stenalderpigens hånd, må de to drenge alligevel have været der. Altså er der ikke andet for end at rejse lynhurtigt frem og tilbage mellem stenalderen og nutiden for at genoprette balancen mellem tid og rum. Selvfølgelig går det ikke så nemt, at de to drenge blot rejser frem og tilbage – men efter en actionpræget tur tilbage i tiden ender de dog i nutiden, og balancen er genoprettet.

”Tidspillerne” er inddelt i syv kapitler og fortalt i 3. person i datid. De to hovedpersoner Mylle og Viggo bevæger sig i tid og rum mellem nutiden og stenalderen ved hjælp af tidspillerne – en variation over den klassiske sci-fi-idé om en tidsmaskine.

Bogen behandler temaer som venskab, mod og solidaritet – og genialitet vs. normalitet er sat til kontinuerlig debat med den gennemgående karakter Doktor Zakarov, som vist rummer begge dele – en dobbelthed som børnene sagtens kan håndtere, men ikke de andre voksne, der bare ser galskaben.