Kasper Hoff
Foto: Robin Skjoldborg

Kasper Hoff

journalist Nana Bugge Rasmussen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015. Senest opdateret af Nana Bugge Rasmussen, Bureauet, februar 2020.
Top image group
Kasper Hoff
Foto: Robin Skjoldborg
Main image
Kasper Hoff
Foto: Maria Sangiorgio

Indledning

I et glat, dog levende sprog behandler Kasper Hoff i sine børnebøger både stort og småt. For eksempel gælder det i andet bind af fantasy-serien ”Gamerz”, ”Gudernes Maske”, udslettelsen af sydamerikanske indianeres civilisation og i ”Drengen, der (vist nok) ville være god” det komplekse spørgsmål om kollektivt og individuelt ansvar, som er yderst aktuelt, når man som stort barn begynder at forstå mere af, hvordan verden hænger sammen. Disse store temaer tager Hoff under behandling uden at blive moraliserende og bevarer et fængende flow, der holder læseren i et fast greb fra start til slut.

 

47863015

Blå bog

Født: 26. maj 1972, Frederiksberg.

Uddannelse: BA i socialvidenskab, RUC, 1996. Dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, 1998-2001.

Debut: Smagen af Jern. Forlaget Drama, 2000. Frida og det levende ler. Gyldendal 2009 (første børnebog).

Litteraturpriser: Prix Italia, 2003. Orlaprisen, 2017. Gyldendals Børnebogspris, 2018. Orla-prisen 2019 for ”Guld på hjernen” fra serien ”Drengen der fik ting i hovedet”.

Seneste udgivelse: Kattene fra Egypten. Gyldendal, 2020. (Samlingens Vogter, 2). Illustreret af Marianne Bisballe Jensen.

Inspiration: Philip Pullman, John Milton.

 

 

 

 

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Han skulle lige til at gå i seng igen, da det pludselig gik op for ham, hvor håbløst det hele var. Det var jo umuligt at være god. Lige meget, hvad han gjorde, så var det forkert. For at være god måtte han blive liggende i sin seng resten af livet og lave ingenting. Og det gad han altså ikke.”
”Drengen, der (vist nok) ville være god”, s. 64.

Kasper Hoff, eller Kasper Høegh-Guldberg Hoff, som han egentlig hedder, er født den 26. maj 1972 og opvokset på Frederiksberg. Hans forældre er kultursociolog Dorte Skot-Hansen og kunstmaler Mogens Hoff.

Han påbegyndte studier i samfundsfag og har også en Bachelor i socialvidenskab fra Roskilde Universitetscenter, men afbrød studierne for at skrive på fuld tid. I 1998 blev han optaget på dramatikeruddannelsen ved Aarhus Teater, hvorfra han blev færdig i 2001. Han har siden skrevet en lang række radio- og skuespil, oversat børnebøger og dramatik og selv skrevet en række børnebøger, bl.a. flere serier i samarbejde med illustrator Jan Solheim. I 2003 modtog han Prix Italia for radiospillet ”Brasilien”, og fra 2006-07 var han ansat som husdramatiker ved Det Kongelige Teaters anneksscene Turbinehallerne.

I 2011 kom de to første bøger i serien ”Doktor Z”. Siden er der udkommet fem bøger, og serien, som er et samarbejde med Jan Solheim, var nomineret til Orla-prisen 2015, en pris der uddeles årligt til en børne- og ungdomsbog/serie, på baggrund af en internetafstemning. Prisen uddeles af Danmarks Radios Børne- og Ungdomsafdeling.

Duoen har siden påbegyndt serien ”Gamerz”, der handler om drengen Tim, der spiller computerspil, når han kan komme til det for sine forældre. Her mærker man efter sigende tydeligt, at Hoff selv er gamer i sin fritid og dermed virkelig har sans for den virtuelle verdens dragende egenskaber.

Privat bor han sammen med billedkunstner og illustrator Maria Sangiorgio, med hvem han har lavet indtil flere bøger. De bor på Østerbro i København med deres tre børn. 

Doktor Z 2 – Tidspillerne

”Alle i byen sagde, at doktor Zakarov var tosset. Postbuddet sagde det, og skraldemanden sagde det, og lærerne på skolen sagde det. Viggos mor og far sagde det også. Splitterravende tosset. Bare navnet: doktor Zakarov. ”Der kan man allerede høre, hvor tosset han er,” sagde folk. ”Det er der jo ikke nogen normale mennesker, der hedder.” Alle sagde det, på nær Viggo og Mylle. De var nemlig de eneste i byen, der faktisk kendte doktor Zakarov og havde talt med ham.”
”Tidspillerne”, s. 19.

Kasper Hoffs ”Tidspillerne” (2011) er den anden bog i serien ”Doktor Z”. Den handler om vennerne Mylle og Viggo, der har et lidt særligt bekendtskab, nemlig Doktor Zakarov, som resten af byen mener er skingrende skør. De to venner kan dog se igennem den slags og ved med sikkerhed, at han er genial. En dag, da de besøger ham, får de lov at følge med over til det naturhistoriske museum, hvor Zs ven Professor Graversen har gjort et spændende fund: Et skelet fra stenalderen.

Professor Graversen er dog meget frustreret, for i skelettets hånd ligger et Slejfer-kort: 'Gudernes Konge'. Og Slejfer-kort havde man altså ikke i stenalderen, så nu er han overbevist om, at ingen vil tro på hans ekstraordinære fund. Mylle er overrasket – han mistede nemlig sit 'Gudernes Konge'-kort selvsamme morgen. Doktor Z regner den snart ud: Han har nemlig lavet nogle såkaldte tidspiller, som kan bringe mennesker frem og tilbage i tiden. Mylle og Viggo har tidligere samme eftermiddag plaget ham om at få lov at prøve dem, men Doktor Z ved, hvor farligt den slags kan være, så han afviste blankt.

28844697

Nu konkluderer han så, at eftersom Mylles kort er landet i stenalderpigens hånd, må de to drenge alligevel have været der. Altså er der ikke andet for end at rejse lynhurtigt frem og tilbage mellem stenalderen og nutiden for at genoprette balancen mellem tid og rum. Selvfølgelig går det ikke så nemt, at de to drenge blot rejser frem og tilbage – men efter en actionpræget tur tilbage i tiden ender de dog i nutiden, og balancen er genoprettet.

”Tidspillerne” er inddelt i syv kapitler og fortalt i 3. person i datid. De to hovedpersoner Mylle og Viggo bevæger sig i tid og rum mellem nutiden og stenalderen ved hjælp af tidspillerne – en variation over den klassiske sci-fi-idé om en tidsmaskine.

Bogen behandler temaer som venskab, mod og solidaritet – og genialitet vs. normalitet er sat til kontinuerlig debat med den gennemgående karakter Doktor Zakarov, som vist rummer begge dele – en dobbelthed som børnene sagtens kan håndtere, men ikke de andre voksne, der bare ser galskaben. 

Gamerz 2 – Gudernes Maske

”De andre har allerede logget på, og hænger og venter på dem mellem stjernerne. Princess løfter hånden, som om hun siger hej. Wizard sætter håndfladerne mod hinanden og bukker som en inder. Igen bliver Timmo slået af forundring over dybden i universet og mængden af stjerner. Vægtløsheden kilder i maven. Han føler, han kunne hænge her og svæve i timevis, men det er der selvfølgelig ikke tid til.”
”Gudernes Maske”, s. 44.

Gudernes Maske” (2014) er andet bind i ”Gamerz”-serien, der indtil videre tæller otte bøger. Den handler om Tim, der er helt besat af at spille computer. I skolen lærer han Anna at kende – dvs. han kender hende faktisk i forvejen i den virtuelle verden, hvor hun kæmper på hans hold De Ukendte under navnet Croxx. Takket være Annas mellemkomst kan Tim snige sig til at spille med i 2. runde af den tophemmelige turnering Galaxy, selv om hans forældre egentlig har givet ham computerspilskarantæne.

De Ukendte skal forhindre en azteker-stamme i at gennemføre et ritual, der vil gøre dem uovervindelige for Hernán Cortés' hær. De Ukendte kæmper bravt og gør kål på mange indianere, inden handlingen tager en uventet drejning, som naturligvis ikke skal afsløres her. Sikkert er det i hvert fald, at Tim vender tilbage til den virkelige verden ikke så lidt klogere end før.

51146204

”Gudernes Maske” bevæger sig i tid og rum mellem den virkelige og den virtuelle verden. Dette illustreres sprogligt ved, at afsnittene i den virkelige verden fortælles i datid, mens alt i den virtuelle verden skildres i en nutidsform, der minder om journalisternes klassiske aktualiserende præsens. Desuden illustreres det visuelt i Jan Solheims tegninger, da den virkelige verden er sort/hvid, mens den virtuelle er i farver. Alle afsnit fortælles i 3. person, og Tim – eller Timmo, som hans gamernavn er – er den gennemgående hovedperson. Den vigtigste biperson er Anna/Croxx, der repræsenterer intelligens, ordentlighed og kreativitet, såvel i den virkelige som i den virtuelle verden.

Tiden og tidsopfattelse er gennemgående temaer i bogen, der faktisk åbnes med en nedtælling på sekunder. Tim kan ”høre” sekunderne, så langsomt går de – og nedtællingen gælder naturligvis den kommende runde af Galaxy. Desuden beskrives forskellen mellem tid i de to verdener: Da Tim og Anna er færdige med spillet, er klokken halv fem om morgenen. De gik i gang klokken halv elleve om aftenen – og da det var en bane på tid, ved de specifikt, at den varede en halv time, plus de par minutter hvor dommerne voterede. Der er noget, der ikke stemmer. Eller også beskriver Kasper Hoff bare utrolig godt, hvordan det kan være, når man for alvor bliver grebet af et computerspil. 

Drengen, der (vist nok) ville være god

”Sofus måtte hele tiden have mobilen frem og pille lidt ved den, men i spisefrikvarteret gik det galt. Han hørte pludselig en velkendt stemme bag sig. ”Ved du godt, at du er en morder?” Sofus så overrasket op på Petras alvorlige ansigt. ”Er jeg?” spurgte han. Han kunne ikke huske, at han havde slået nogen ihjel. Ikke sådan umiddelbart.”
”Drengen, der (vist nok) ville være god”, s. 43.

I 2015 udgav Kasper Hoff ”Drengen, der (vist nok) ville være god”. Den handler om Sofus, der kommer tilbage til skolen efter sommerferien. Næsten alt er, som det plejer, bortset fra at der er kommet en ny pige i klassen, Petra. Hun ser mærkelig ud, går i underligt, gammelt tøj og virker meget alvorlig hele tiden. Og så følger hun ligesom efter Sofus, der efterhånden affinder sig med hendes selskab. Men Petras selskab er ikke uden omkostninger, for hun har en mening om det meste, og hun undlader ikke at oplyse Sofus om den. Det begynder med dyrevelfærd: Petra er opvokset på en svinefarm og har sine grunde til at være vegetar. Dernæst gælder det kobolten i Sofus' nye mobiltelefon, vingummi, bananer og sågar indkøb af nye fodboldstøvler.

Sofus er lige ved at gå til i overvejelser om, hvordan man dog kan være god hele tiden og overskue konsekvenserne af de ting, man køber og i det hele taget går og foretager sig. Men så går det op for ham, at han bliver nødt til at finde sin egen balance mellem at være en bevidst forbruger og at kunne indgå i de sammenhænge, der nu engang betyder noget for ham, som f.eks. fodboldholdet.

51675851

Hovedpersonen i ”Drengen, der (vist nok) ville være god” er Sofus, og historien fortælles i datid og 3. person. Den strækker sig over godt og vel et par måneder i begyndelsen af et nyt skoleår og udspiller sig først og fremmest hos Sofus og i skolen – og på vejen derimellem.

Bogen tager fat på så komplekse temaer som forbrugeretik og dyrevelfærd, og dét på en måde, der gør problematikkerne genkendelige for enhver: Når man bare SÅ gerne vil have et eller andet og prøver at lukke øjnene for alt det, nogen har ofret for, at den ting overhovedet eksisterer til en overkommelig pris. Og denne abstraktion kan ikke lade sig gøre, fordi tusind stemmer larmer i ens hoved, og ikke lader én glemme, at man handler forkert.

I Hoffs historie får Sofus ligesom løst problematikken, da han konkluderer, at det gælder om at finde en balance, og at man bliver deprimeret, hvis man hele tiden forsøger at løfte alle verdens problemer alene. Hoff har zoomet ind på den første gang, et menneske gennemgår denne smertefulde erkendelse, og da processen ofte ligner sig selv, kan mange børn (og voksne?) sikkert se sig selv i Sofus på godt og på ondt.

Gamerz 7 – El grande monetos

”Det er alvor. Timmo ser sig omkring på dækket. Overalt omkring ham flygter søfolkene for livet. De er så tæt på at vinde banen, men Timmo er nødt til at hjælpe sin ven. Også selv om det vil koste dem sejren.”

”El grande monetos”, s. 81.

Den syvende bog i Kasper Hoffs Gamerz-serie udkom i 2019 og har en spansk titel, nemlig: ”El grande monetos” - ”De store mønter”. Den er, som resten af serien, veloplagt illustreret af Jan Solheim. Seriens hovedperson Tim, eller Timmo, som han hedder, når han gamer, er blevet noget af en berømthed gennem sin stjernestatus på Team Galaxy, der er midt i kvalifikationskampene til VM. Der er masser af penge og prestige på spil, og Tim glæder sig – indtil hans bedste ven i Team Galaxy, Bandana Boy, begynder at opføre sig underligt og få det rigtig dårligt.

Som sædvanlig spiller Tims ven Anna fra det hedengangne hold De Ukendte en vigtig rolle, da hun er dén, Tim tager fat i, da det for alvor brænder på. Tim må vælge mellem venskab og VM – eller må han? El grande monetos slutter med en vaskeægte cliffhanger: Måske kan De Ukendte genopstå og erobre VM og få hjulpet Bandana Boy ud af en slem knibe.

46448383

Som i seriens foregående bind veksler handlingen mellem at foregå i den virkelige og den virtuelle verden. I den virtuelle er Solheims illustrationer i farver og fortællingen foregår i nutid, mens den virkelige verden er skildret i datid og grå nuancer. El grande monetos er navnet på det skib, der er målet for Team Galaxy i den kvalifikationskamp, der udspiller sig i kapitel 3.

Trods de grå nuancer er den virkelige verden nu spændende nok, for her viser det sig, at holdets chef Igor Sputnik er totalt korrumperet og villig til at ofre sine spillere, hvis blot han kan tjene nok på det. Altså er magt og penge et stort tema i bogen, på flere planer: Både mellem spillerne på Team Galaxy, der hele tiden konfronteres med den interne konkurrence og skal vælge at opføre sig ordentligt over for hinanden, eller lade være, og i forholdet mellem Igor Sputnik og hans spillere og i den struktur der hersker i gamer-verdenens højeste lag, hvor det pludselig ikke kun handler om sporten, men snarere om rigtig, rigtig mange penge. Som Sputnik siger: ”Alting, der er sjovt, er også lidt farligt.” (s. 122).

Drengen der fik ting i hovedet – De mystiske øjne

”Men højt, højt oppe over os har et par vagtsomme øjne opdaget solens stråler, der reflekteres i luppen. Ørne har en formidabel hukommelse (kun overgået af elefanter), og ørnemor har ikke glemt de to små modbydelige mennesker, der åd hendes afkom. Nu får hun øje på dem, og hendes ørnehjerte fyldes af hævntørst.”
”De mystiske øjne”, s. 207.

I 2017 udkom første bog i serien ”Drengen der fik ting i hovedet” - nemlig ”De mystiske øjne”, der er skrevet af Kasper Hoff og illustreret af Jan Solheim. Den handler om drengen Karl og hans bedste ven Ludvig. Karl har en underlig sygdom, der indebærer, at han ALTID får ting i hovedet. Derfor går han rundt med ishockeyhjelm på – men det er jo f.eks. svært at spise is med hjelm på. Så ganske kort tager han en dag sin hjelm af, og det ser da også ud til at gå godt, lige indtil han når den sidste bid, og der alligevel kommer en genstand flyvende mod ham. Han prøver ikke engang at flytte sig – han ved, at den per definition har kurs mod hans hoved, lige meget hvad han gør. Og det passer – genstanden slår ham i gulvet og giver ham en bule så gigantisk, at han må gå i seng i flere uger. Det viser sig også, at genstanden har gjort noget andet, som ikke skal afsløres her – men indirekte ender den med at sende Ludvig og Karl ud på en hæsblæsende færd, der indeholder både nudister, parykker og ørne.

Bogen er inddelt i 15 kapitler og en epilog. Den bliver fortalt i nutid og første person – det er Karl, der er fortælleren. Den foregår i en by, men der er ingen specifikke angivelser af, hvilken. Dog ved vi, det er en by af sådan en størrelse, at den har en zoologisk have og at statsministeren har fire livvagter.

Indimellem henvender Ludvig og Karl sig direkte til læseren for eksempel på side 103, hvor de tigger på deres 'blødende knæ'. Så vidt vides taler man normalt om 'grædende' knæ, hvilket er sprogligt set lidt sjovere, da knæ i sagens natur jo ikke kan græde.

Fortællingen strækker sig over i hvert fald et par uger. Den handler blandt andet om at være gode venner, selv om man er meget forskellige og om at læse bøger og gå i skole og måske også om at være lidt speciel. Da Karls mor ringer til lægen, siger hun: ”Skynd jer! Min søn er endnu mere underlig end han plejer at være.” Hvortil lægevagten svarer: ”Endnu mere underlig siger du? Vi sender en læge med det samme!”. (s. 42).

Drengen der fik ting i hovedet – Guld på hjernen

””Grrr! Nu kan det være nok”, siger jeg. ”En ting er at få ting i hovedet, men de skal ikke sidde fast på mig! Der sætter jeg grænsen!” Jeg hiver hornet af og kaster det så langt væk, at det aldrig nogensinde vil blive fundet igen. ”Øh, det var et guldhorn fra jernalderen”, siger Ludvig. ”De er ret sjældne. Jeg tror, at de ville blive glade for det på Nationalmuseet.” ”De kan finde deres egne horn, kan de,” siger jeg.”
”Guld på hjernen”, s. 46.

Bog nummer to i Kasper Hoffs serie om drengen, der fik ting i hovedet, ”Guld på hjernen”, udkom i 2018 og vandt i 2019 Orla-prisen i kategorien ”Den bog, der gav mig grineflip”. Den handler, som sin forgænger i serien, om drengen Karl og hans ven Ludvig. Karl lider af den mærkværdige skavank, at han får ting og sager i hovedet. Men hans sygdom får sig et nyt twist, da en meteor lander på ham og gør hans hoved magnetisk. Nu ikke alene får han ting i hovedet, han sågar tiltrækker alle mulige metalobjekter.

Den altid vakse Ludvig finder ud af, at der på den anden side af jorden ligger en ø, Sumbawaya, hvor man ikke benytter sig af metal. Afsted går det men på Sumbawaya er alt ikke lutter lagkage, for den sleske forbryder Doktor Guldberg følger efter, fordi han ser et forbryderisk potentiale i Karls magnetiske hoved. Dog, efter et dramatisk forløb på tropeøen, lykkes det vores hovedpersoner at sætte en stopper for Doktor Guldbergs skumle planer.

Bogen er illustreret af Jan Solheim og placerer sig i genren graphic novel. Teksten er skrevet i nutid og første person med Karl som fortæller. Vi befinder os først i en ”storby” (s. 50) og siden på øen Sumbawaya, og i tid strækker fortællingen sig vel over en uge eller to. Hoffs sprog er lifligt og letlæst uden af den grund at blive kedeligt eller letbenet.

Der er masser af onomatopoietika – lydefterlignende ord – i teksten, og det er typisk den del af teksten, der er integreret i Jan Solheims tegninger, på klassisk tegneserievis. I det hele taget spiller tekst og tegninger strålende sammen og skiftes til at være i fokus, være hinandens 'illustration'. Historiens bagtæppe er Ludvig og Karls venskab, og man må sige, at fortællingen generelt ikke beskæftiger sig så meget med store, tunge temaer som for eksempel Gamerz-serien gør det. Her har vi fat i en mere slap-stick-agtig form for humor, hvor læseren vitterligt morer sig fra start til slut.

Genrer og tematikker

Kasper Hoff viser gennemgående i sit forfatterskab en velgørende vilje til at skrive børne/ungdomsbøger, der tør tage fat på svære spørgsmål. Selv om han i det store hele lader til at have et politisk korrekt (i allerbedste forstand) og opdragende svar på sine spørgsmål, kommer han behændigt uden om den kedsomhed, der kunne være forbundet hermed: F.eks. i ”Gudernes Maske”, hvor så store temaer som kolonialisme, solidaritet og ja, selve det rigtige versus det forkerte i mellemmenneskelig forstand, bliver behandlet, er det ikke hovedpersonen Tim, der har de rigtige svar, men bipersonen Anna. Tim kan begå fejl og opføre sig åndssvagt, men er dog modtagelig over for Annas klogskab. Hvilket jo også kan være en opdragende pointe i sig selv: At vide, når nogen ved bedre, og acceptere og drage nytte af det til alles bedste.

Eller når Sofus i ”Drengen, der (vist nok) ville være god” kommer frem til, at han må gå på kompromis, både med de ting han gerne vil og de konsekvenser, de har. Denne adfærd, som jo egentlig er en smule hyklerisk, gør ham lige præcis menneskelig for os, fordi vi alle kender dette kompromis indefra. Afstanden mellem Sofus og læseren mindskes.

Genremæssigt er Hoff hjemme i det meste: Radiospil, teaterdramatik, oversættelser og børne/ungdomsromaner. I børnebogsforfatterskabet er det absolut de store serier i fantasy/sci-fi-genren, der dominerer. Både Doktor Z-serien og Gamerz-serien er fantasy, og begge er de resultater af et samarbejde med illustrator Jan Solheim.

Hovedmålgruppen er børn mellem otte og tretten år med interesse for computerspil. Og måske kunne de derudover anbefales til forældre, der mangler forståelse for den virtuelle verdens tiltrækningskraft og dens gode sider.

Hoffs generelle skrivestil er enkel og ligetil og med sjove greb, der gør sproget levende på en ukrukket måde, f.eks. i ”Tidspillerne” hvor doktor Zakarov erstatter s'er med z'er: ”Jeg kunne godt tænke mig at ze lidt nærmere på det kort ... I videnzkabenz navn: Aflevér!” (s. 50-51). Den alternative stavemåde gør læseoplevelsen ekstra auditiv, fordi man nødvendigvis må tænke over, hvor skægt det må lyde, når doktor Zakarov giver den gas. 

Beslægtede forfatterskaber

Kasper Hoff er inspireret af bl.a. den britiske forfatter Philip Pullman (f. 1946) og hans bestseller ”Det gyldne kompas” (”Northern Lights”/U.S. ”The Golden Compass”, 1995). Bl.a. Pullmans religionskritik har interesseret Hoff, som i sine bøger er optaget af at nuancere de enkle sandheder og løsninger, som fantasy-genren ellers godt kan være storleverandør af.

Desuden er han inspireret af gamle kulturer som f.eks. det gamle Egypten og Kina, og den måde disse kulturer formåede at samle folk og motivere dem for store projekter som Den Kinesiske Mur og pyramiderne – noget han også ser i vore dages verdenssamfund, f.eks. i Nordkorea, hvor de mest usandsynlige løgne accepteres i et stort, lukket fællesskab (Line Lybecker: Interview med Kasper Hoff – forfatter og dramatiker. Youtube, 2013-10-18). 

Bibliografi

Dramatik

Hoff, Kasper:
Smagen af Jern, ”Seks danske enaktere”. Forlaget DRAMA, 2000.
Hoff, Kasper:
Brasilien, ”Fem øjeblikke”. Forlaget DRAMA, 2002.
Hoff, Kasper:
Like a Virgin. Forlaget DRAMA, 2007.
Hoff, Kasper:
Spis … Eller bliv spist (YEAH!). Forlaget DRAMA, 2007.
Hoff, Kasper:
De små marginaler. Forlaget DRAMA, 2007.

Børne/ungdomsromaner

Hoff, Kasper:
Frida og det levende ler. Gyldendal, 2009.
Hoff, Kasper:
Virtus og Lille Lorteunge. Gyldendal, 2010.
Hoff, Kasper:
Solbarnet. Forlaget Facet, 2012.
Hoff, Kasper:
Ene og Løgnernes Konge. Forlaget Alvilda, 2013.
Hoff, Kasper:
Sniper. Gyldendal, 2015.
Hoff, Kasper:
Drengen, der (vist nok) ville være god. Forlaget Pil, 2015.
Hoff, Kasper: Ole Lund Kirkegaards Kikkebakke Boligby. Gyldendal, 2019.

Doktor Z - serie

Hoff, Kasper:
Doktor Z # 1: Elevatoren til Jordens Indre. Gyldendal, 2011.
Hoff, Kasper:
Doktor Z # 2: Tidspillerne. Gyldendal, 2011.
Hoff, Kasper:
Doktor Z # 3: Varulven kommer. Gyldendal, 2012.
Hoff, Kasper:
Doktor Z # 4: Dommedagsmaskinen. Gyldendal, 2012.
Hoff, Kasper:
Doktor Z # 5: Frankensteins Monster. Gyldendal, 2013.
Hoff, Kasper:
Doktor Z # 6: Den Mystiske Bog. Gyldendal, 2013.
Hoff, Kasper: Doktor Z # 7: Bæstet fra dybhavet. Gyldendal, 2016.

Zonen - serie

Hoff, Kasper:
Zonen # 1: Det Forbudte Land. Gyldendal, 2014.
Hoff, Kasper:
Zonen # 2: Gudernes Sang. Gyldendal, 2014.

Garmerz - serie

Hoff, Kasper:
Gamerz # 1: De Ukendte. Gyldendal, 2014.
Hoff, Kasper:
Gamerz # 2: Gudernes Maske. Gyldendal, 2014.
Hoff, Kasper:
Gamerz #3: Paradis 42. Gyldendal, 2015.
Hoff, Kasper: Gamerz #4: Kampen om magten. Gyldendal, 2016.
Hoff, Kasper: Gamerz #5: Gamer 4ever. Gyldendal, 2016.
Hoff, Kasper: Gamerz #6: Professionel. Gyldendal, 2017.
Hoff, Kasper: Gamerz #7: El grande monetos. Gyldendal, 2019.
Hoff, Kasper: Gamerz #8: Abekongens hævn. Gyldendal, 2019.

Universets helte - serie

Hoff, Kasper: Universets helte - den sidste dreng på jorden. Gyldendal, 2017. (1).
Hoff, Kasper: Universets helte - Omnis Alpha. Gyldendal, 2017. (2).
Hoff, Kasper: Universets helte - Den Evige Smertes Tinde. Gyldendal, 2017. (3).
Hoff, Kasper: Universets helte - det stærkeste våben. Gyldendal, 2018. (4).

Samlingens Vogter - serie

Hoff, Kasper: Tyvefældens forbandelse. Gyldendal, 2020. Illustreret af Marianne Bisballe Jensen. (1).
Hoff, Kasper: Kattene fra Egypten. Gyldendal, 2020. Illustreret af Marianne Bisballe Jensen. (2).

Drengen der fik ting i hovedet - tegneserie

Hoff, Kasper: Drengen der fik ting i hovedet - "De mystiske øjne". Gyldendal, 2017. (1).
Hoff, Kasper: Drengen der fik ting i hovedet - "Guld på hjernen". Gyldendal, 2018. (2).

Voksenbøger

Hoff, Kasper: Rygtet om hendes død. Modtryk, 2017. Roman.

Om forfatterskabet

Links

På Kasper Hoffs hjemmeside finder man en grundig bibliografi, inddelt i genrer, cv og kontaktoplysninger.
Kasper Hoff er aktiv på Facebook, hvor han jævnligt opdaterer sin side ”Forfatter Kasper Hoff”.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Kasper Hoff