I 2015 udgav Kasper Hoff ”Drengen, der (vist nok) ville være god”. Den handler om Sofus, der kommer tilbage til skolen efter sommerferien. Næsten alt er, som det plejer, bortset fra at der er kommet en ny pige i klassen, Petra. Hun ser mærkelig ud, går i underligt, gammelt tøj og virker meget alvorlig hele tiden. Og så følger hun ligesom efter Sofus, der efterhånden affinder sig med hendes selskab. Men Petras selskab er ikke uden omkostninger, for hun har en mening om det meste, og hun undlader ikke at oplyse Sofus om den. Det begynder med dyrevelfærd: Petra er opvokset på en svinefarm og har sine grunde til at være vegetar. Dernæst gælder det kobolten i Sofus' nye mobiltelefon, vingummi, bananer og sågar indkøb af nye fodboldstøvler.
Sofus er lige ved at gå til i overvejelser om, hvordan man dog kan være god hele tiden og overskue konsekvenserne af de ting, man køber og i det hele taget går og foretager sig. Men så går det op for ham, at han bliver nødt til at finde sin egen balance mellem at være en bevidst forbruger og at kunne indgå i de sammenhænge, der nu engang betyder noget for ham, som f.eks. fodboldholdet.
51675851
Hovedpersonen i ”Drengen, der (vist nok) ville være god” er Sofus, og historien fortælles i datid og 3. person. Den strækker sig over godt og vel et par måneder i begyndelsen af et nyt skoleår og udspiller sig først og fremmest hos Sofus og i skolen – og på vejen derimellem.
Bogen tager fat på så komplekse temaer som forbrugeretik og dyrevelfærd, og dét på en måde, der gør problematikkerne genkendelige for enhver: Når man bare SÅ gerne vil have et eller andet og prøver at lukke øjnene for alt det, nogen har ofret for, at den ting overhovedet eksisterer til en overkommelig pris. Og denne abstraktion kan ikke lade sig gøre, fordi tusind stemmer larmer i ens hoved, og ikke lader én glemme, at man handler forkert.
I Hoffs historie får Sofus ligesom løst problematikken, da han konkluderer, at det gælder om at finde en balance, og at man bliver deprimeret, hvis man hele tiden forsøger at løfte alle verdens problemer alene. Hoff har zoomet ind på den første gang, et menneske gennemgår denne smertefulde erkendelse, og da processen ofte ligner sig selv, kan mange børn (og voksne?) sikkert se sig selv i Sofus på godt og på ondt.