Den børnebog, som har gjort størst indtryk på Jim Højberg er Ronja Røverdatter af Astrid Lindgren. Første gang han læste den, syntes han den var god. Men da han så senere læste den højt for sin datter, var han helt ødelagt, da han kom til stedet, hvor Ronja og hendes far bryder med hinanden. De to elsker hinanden over alt, men på grund af en uoverensstemmelse frasiger de hinanden. Det værste man som barn – og voksen - kan forestille sig, beskriver Astrid Lindgren her med en fantastisk selvfølgelighed.
Som voksen læser han Svend Åge Madsens bøger og den norske forfatte Jan Kjærstad. Men gode krimier ligger også fremme på bordet.