Stian Holes bøger er hyldet som nyskabende børnelitteratur, og helt sin egen er han da også. Alligevel kan man pege på slægtskaber både på billedsiden og i tematikken.
Hans collagestil er blevet sammenlignet med den danske illustrator og børnebogsforfatter Helle Vibeke Jensen, og stemningen i billederne er ofte blevet sammenlignet med den amerikanske billedkunstner Edward Hopper. Mere oplagt er dog hans slægtskab med den hollandske billedkunstner Ruud van Empel, hvis stærkt manipulerede collagebilleder af bl.a. børn, både teknisk og tematisk har en del til fælles med Holes illustrationer.
Selv siger Hole om sit arbejde: ”Jeg stræber efter en drømmeagtig virkelighed. Et udtryk i nærheden af det, jeg ser, når jeg lukker øjnene. Det tog nogle år at finde et værktøj til at klare det job (…) Garmanns ansigt består nogle steder af 30 forskellige stykker, der er arbejdet sammen. Arbejdet i photoshop er tidskrævende, men det giver en uendelig stor frihed, når billederne komponeres.” (Bent Rasmussen: ”livet er aldri helt trygt...” Nordisk Skolebibliotekarforening, 2009).
Stian Holes bøger er blevet kaldt for eksistentielle børnebøger for deres evne til at beskrive den uro og angst, som tunge emner som død, venskab, mobning og kærlighed kan skabe hos et barn. Stian Hole selv vil dog helst ikke sættes i bås: ”jeg er lidt ked af at blive sat i båsen for eksistentiel uro. Der er også mange lysere klange og emner i bøgerne.” (Jan Thomas Holmlund: Stian Hole leser fra Garmanns magiske verden. Dagbladet, 2010-06-04). Det er dog netop den side af især bøgerne om Garmann, som ofte fremhæves.
Et af temaerne, som fylder meget i Holes bøger, er da også døden, hvilket ikke er så usædvanligt et emne i børnelitteraturen, som man måske skulle tro. Den tyske forfatter Wolf Erlbruch har skrevet om døden i billedbogen ”Anden, døden og tulipanen”, og det samme har de danske billedbogsskabere Oskar K. og Dorte Karrebæk i blandt andet ”Børnenes bedemand”.