”Den sovende sangerinde” og ”Metilies underjordiske rejse” kan genremæssigt betegnes som magisk realisme. Denne stil blev af den franske forfatter Paul Valéry døbt ”drømme-poesi-historier” allerede i 1930. De latinamerikanske forfattere, som først brugte stilarten, havde dog længe svært ved at få udgivet deres romaner i deres respektive hjemlande, da den daværende litterære elite fandt deres bøger for vanskelige og virkelighedsfjerne. Den holdning ændrede sig kraftigt nogle tiår senere og toppede, da Gabriel García Marquez fik stor succes med sin roman ”100 års ensomhed”.
Danske børnebogsforfattere har egentlig ikke holdt sig tilbage fra at blande drøm og virkelighed og opgive rationaliteten og kronologien. Navnlig forfattere som Peter Mouritzen, Bent Haller og Louis Jensen har beriget børnebogslitteraturen med en række besynderlige, smukke, spændende, poetiske og til tider kryptiske historier. Men der er stadig ikke mange, der dyrker stilen, for den er vanskelig. Især fordi det er svært at finde en balance, så læseren er klar over, hvornår historieforløbet sker i virkeligheden eller i hovedpersonens fantasi. Men kunststykket lykkes til overflod for Kamilla Hega Holst.