kamilla hega holst
Foto: Kajsa Gullberg

Kamilla Hega Holst (børn og unge)

litteraturkritiker Damián Arguimbau. 2004. Opdateret af cand.mag. Christina Aabo Mikkelsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
kamilla hega holst
Foto: Kajsa Gullberg
Main image
Holst, Kamilla Hega
Foto: Robin Skjoldborg

Indledning

Kamilla Hega Holst er en børnebogsforfatter, som i et præcist og poetisk sprog fortæller fantasifulde historier om børns måde at håndtere smertefulde og kaotiske oplevelser på, som f.eks. når en forælder dør. Kamilla Hega Holsts fortællinger foregår i et magisk-realistisk univers, hvor der er plads til skæve, skrøbelige og gakkede karakterer. Bøgerne tager emner op som sorg, tab, ensomhed og angst, men også håb og fællesskab.

 

26956897

Blå bog

Født: 1973.

Uddannelse: Bachelor i dansk.

Debut: Den sovende sangerinde. Illustreret af Pia Thaulov. Høst & Søn, 2003.

Litteraturpriser: Kulturministeriets Børnebogspris, 2003.

Seneste udgivelse: Sort. Samleren, 2012.

Inspiration: Karen Blixen.

 

 

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Liv bider sig i læben, mens hendes øjenlåg løfter sig. En solrig forårsdag afslører sig for hendes øjne. I huset på den modsatte side af vejen hænger en dreng ud af vinduet. Hans hår er grønt og krøllet, og hans mund er et bredt grin.”
”Den sovende sangerinde”, s. 10.

Kamilla Hega Holst (f. 1973) er en beskeden person. Det kom helt bag på hende, at hun som debutant vandt Kulturministeriets Børnebogspris 2003, for hun gør ikke et væsen ud af sig og er bestemt ikke meget for at læse op offentligt. Det har hun dog intet imod derhjemme. Hun blev så forfærdet over at høre, at hendes kæreste ikke havde fået læst børnebøger op, da han var barn, at hun har læst en hel del Ole Lund Kirkegaard og Astrid Lindgren højt for ham. Sproget betyder meget for hende, og selv hendes eget barns navn skulle der tænkes meget over og det endte med at blive Metilie – et navn, som hun og kæresten, der er lyriker, måtte søge Kirkeministeriet om dispensation for at få lov til at bruge.

Ord er som sagt vigtige for den meget læsende forfatterinde, der har taget en bachelor i dansk på RUC. Det var et ophold på skrivekunstlinjen på Daghøjskolen Nøddeknækkeren for en del år siden, der for alvor satte gang i Kamilla Hega Holsts skriveri. Her begyndte hun at skrive en række små noveller, som hun lagde i skuffen. Skrivningen fortsatte efter kursets afslutning og efterhånden indså hun, at novellerne på sin vis indeholdt skelettet til en historie. I forbindelse med en rejse startede hun helt forfra, først med en meget handlingspræget skitse over romanen og siden med den ene sproglige redigering efter den anden, indtil hun følte, at debutromanen lå klar. Det er netop denne sproglige redigering, som Kamilla Hega Holst synes er det bedste ved at skrive.

Kamilla Hega Holst har udover sine bøger til børn også udgivet romanerne ”En kærlighedshistorie” (2010) og ”Sort” (2012) for voksne.

Den sovende sangerinde

”Liv går baglæns ud gennem Nis’ havelåge og ud på vejen. Hun holder øje med vinduet med den sovende kvinde. Måske kvinden kunne lære at synge gennem næsen som Vrinskende Viola, der prustede bogstaver ud. Liv nynner, mens hun finder baglæns hjem.”
”Den sovende sangerinde”, s. 42.

Kamilla Hega Holst debuterede i 2003 med ”Den sovende sangerinde” og modtog samme år Kulturministeriets Børnebogspris. Historien handler om pigen Liv, der mod sin vilje skal flytte. Allerede i flyttebilen beslutter hun sig for at lukke øjnene og aldrig at åbne dem igen. Men naboen overfor er en jævnaldrende dreng med irgrønt hår, der hedder Nis, og hans stemme fængsler Liv så meget, at hun trods sin beslutning må åbne sine øjne. Nis bliver hendes redning, ganske som hun bliver hans. Men hverken Liv eller Nis er til at blive kloge på. Liv bor på sin egen planet, og hun ser ikke verden helt så sammenhængende som andre folks børn.

24465934

Nis bor på en naboplanet, og fra hans mund flyder vanvid, vrøvlehistorier og løgne, der dækker over en stor sorg og fortvivlelse. Hans mor er en sangerinde, som er gået i delvis koma efter at Nis’ far er gået fra hende. Han forsvandt simpelthen en sen aften og ”tog hans mors hjerte med sig”. Nis har stort set passet sig selv og moren de seneste seks måneder og levet højt på sin fantasi og vistnok til dels ved at stjæle den sure nabos grøntsager.

Naboen er ”den væmmelige Mugne Madsen, som i dette øjeblik iklæder sig en gul badehætte og en ternet morgenkåbe for at få overstået sit månedlige bad.”

Liv lever med fødderne solidt plantet i sin drømmeverden, og hendes betagelse af Nis giver endnu mere næring til hendes drømme. Den virkelige verden spiller snart kun en mindre rolle i hendes bevidsthed, som mere og mere centrerer sig om hendes fantasier og lege med Nis. Det unikke ved fortællingen er de mange sproglige finurligheder og morsomme indfald kombineret med en stædig fastholden af Livs naive verdenssyn midt i et sørgeligt og relativt traumatisk forløb, der dog ender godt. Ikke på noget tidspunkt i romanen svigtes synsvinklen, og det er helt i tråd med såvel stil som synsvinkel, at vi helt slipper for de pædagogiske efterdønninger, som ellers er så almindelige i litteraturen for børn og unge.

Metilies underjordiske rejse

”Uden Metilie kan Max dårligt trække vejret. Han mærkede det allerede i det øjeblik, han kiggede op fra bladene på jorden og opdagede, at hun var væk. Da Metilie forsvandt, forsvandt et stykke af Max. Han begynder at løbe ind mellem træerne, væk fra vejen med bilerne på vej ind mod byen.”
”Metilies underjordiske rejse”, s. 11.

I 2007 udgav Kamilla Hega Holst ”Metilies underjordiske rejse”, der handler om tvillingerne Metilie og Max. De er tæt knyttet til hinanden, men da deres mor dør, stikker Metilie af og løber ud i den store skov.

Max pakker sin taske og tager ud for at lede efter sin søster. Her møder han den jævnaldrende pige Ralle, som spiller sej og kan slå hårdt med sin knytnæve. Hun bor i Frilona, et samfund der er isoleret fra omverdenen, og som man finder vej til gennem et hul i jorden i skoven. Her bor voksne, der med Ralles ord er ”skæve sjæle”, som ikke passer ind i det omgivende samfund, som Max og Metilie kommer fra. Blandt de voksne er f.eks. Ralles mor Viola, danserinden Maria, den gamle Walter i tårnværelset, som kan huske alle sine bøger udenad, og naboen Gunnar, som går rundt med en gryde på hovedet, fordi 74 kirurger har rodet i hans hjernemasse, så han nu er bindegal.

26956897

Max opdager snart, at der ingen børn er i Frilona, og Ralle fortæller ham den frygtelige historie om Frilonas forsvundne børn. De holdes fanget et sted i skoven af den onde kvinde Vera, som er Violas tvillingesøster, og som har mistet en søn. Frilonas forsvundne børn er fastlænket i underjordiske gange, hvor de graver for at finde Violas dræbte søn, som er død i en trafikulykke.

Max og Ralle kastes ud i en hæsblæsende eftersøgning efter Metilie og de forsvundne børn i de underjordiske gange. Max og Ralle jages af høns, og de møder tre skaldede kvinder, der hjælper dem, indtil de til sidst konfronteres med Vera, redder Metilie og de andre børn og flygter tilbage til virkeligheden.

Kamilla Hega Holst har skabt et magisk-realistisk univers med sorg, tab, angst og mareridt, men også håb. Humoren bruges til at holde angsten på afstand både hos voksne og børn. Rørende er beskrivelserne af Max’ omsorg og bekymring for sin forsvundne søster og det spirende venskab mellem Max og Ralle, som nærmer sig hinanden på deres fælles rejse i de uhyggelige underjordiske gange. Børnene får på deres rejse befriet sig selv for en del af angsten og sorgen, og tvillingerne kan vende hjem til en virkelighed, som stadig er uden deres mor, men som virker mere tålelig. 

Genrer og tematikker

”Den sovende sangerinde” og ”Metilies underjordiske rejse” hører ind under genren magisk realisme. Her blandes drøm og virkelighed, til tider i mareridtsagtige scener, hvor børnene farer vild i underjordiske gange eller møder skæve, sårbare eksistenser, som har en anderledes tilgang til livet.

Tematisk skriver forfatteren om børn, der føler sig ensomme, fortabte eller sørger over tabet af en forælder eller søskende, eller lider under fraværet af voksenkontakt. Med fantasien som redskab får børnene bearbejdet en del af tabet, angsten og sorgen og finder håb og nye venskaber.

I ”Den sovende sangerinde” føler pigen Liv sig ensom, men finder en ven, Nis, som har en livlig fantasi. Nis’ mor ligger i sengen, fordi hun er blevet forladt af Nis’ far, og dermed er begge forældre fraværende i forhold til drengen. Nis forsøger at kompensere for dette med sin livlige fantasi.

I ”Metilies underjordiske rejse” kan Max næsten ikke trække vejret, når Metilie ikke er der, og savnet efter søsteren, som er stukket af efter deres mors død, fører ham ud på en underjordisk rejse sammen med pigen Ralle. Forfatteren veksler mellem rørende beskrivelser af Max’ savn efter søsteren og hans spirende venskab med Ralle, som han lærer at kende på den underjordiske rejse. Andre scener forvandler drøm til mareridt, der ender med et opgør med Vera, der bliver beskrevet som ondskaben selv. Samtidig fortæller historien noget om, hvordan vi omgås hinanden som mennesker.

I forbindelse med debutromanen udtalte forfatteren i et interview: ”Jeg tror ikke, jeg kunne skrive en bog, hvor hovedpersonerne var voksne. Man kan flippe mere ud, når man skriver om børn.” (Birgit Straarup: ”Jeg håber at også børn kan lide min bog.” Berlingske Tidende, 2004-01-04.)

Beslægtede forfatterskaber

”Den sovende sangerinde” og ”Metilies underjordiske rejse” kan genremæssigt betegnes som magisk realisme. Denne stil blev af den franske forfatter Paul Valéry døbt ”drømme-poesi-historier” allerede i 1930. De latinamerikanske forfattere, som først brugte stilarten, havde dog længe svært ved at få udgivet deres romaner i deres respektive hjemlande, da den daværende litterære elite fandt deres bøger for vanskelige og virkelighedsfjerne. Den holdning ændrede sig kraftigt nogle tiår senere og toppede, da Gabriel García Marquez fik stor succes med sin roman ”100 års ensomhed”.

Danske børnebogsforfattere har egentlig ikke holdt sig tilbage fra at blande drøm og virkelighed og opgive rationaliteten og kronologien. Navnlig forfattere som Peter Mouritzen, Bent Haller og Louis Jensen har beriget børnebogslitteraturen med en række besynderlige, smukke, spændende, poetiske og til tider kryptiske historier. Men der er stadig ikke mange, der dyrker stilen, for den er vanskelig. Især fordi det er svært at finde en balance, så læseren er klar over, hvornår historieforløbet sker i virkeligheden eller i hovedpersonens fantasi. Men kunststykket lykkes til overflod for Kamilla Hega Holst. 

Bibliografi

Bøger for børn

Holst, Kamilla Hega:
Den sovende sangerinde. Illustreret af Pia Thaulov. Høst & Søn, 2003.
Holst, Kamilla Hega:
Metilies underjordiske rejse. Høst & Søn, 2007.

Bøger for voksne

Holst, Kamilla Hega:
En kærlighedshistorie. Samleren, 2010.
Holst, Kamilla Hega:
Sort. Samleren, 2012.
Holst, Kamilla Hega:
På træk. Samleren, marts 2015.

Om forfatterskabet

Artikler

Kulturministeriet:
Kulturminister Brian Mikkelsens tale ved overrækkelsen af Kulturministeriets Børnebogspris 2003 til Kamilla Hega Holst.
Larsen, Steffen:
Sorgens anatomi. 2004 I: Børn & bøger. Årg. 57, nr. 1, side 8-10.
Poulsen, Anna:
Handling gi'r forvandling: om Nis og liv - fantasi og drøm. 2004 I: Plys. - [Nr.] 19, (2004). - S. 211-218.
Weekendavisen:
Anmeldelse af debutromanen ”Den sovende sangerinde” fra Weekendavisen.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Kamilla Hega Holst