kamilla hega holst
Foto: Kajsa Gullberg

Kamilla Hega Holst (børn og unge)

Artikel type
boern
litteraturkritiker Damián Arguimbau. 2004. Opdateret af cand.mag. Christina Aabo Mikkelsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
kamilla hega holst
Foto: Kajsa Gullberg
Main image
Holst, Kamilla Hega
Foto: Robin Skjoldborg

Indledning

Kamilla Hega Holst er en børnebogsforfatter, som i et præcist og poetisk sprog fortæller fantasifulde historier om børns måde at håndtere smertefulde og kaotiske oplevelser på, som f.eks. når en forælder dør. Kamilla Hega Holsts fortællinger foregår i et magisk-realistisk univers, hvor der er plads til skæve, skrøbelige og gakkede karakterer. Bøgerne tager emner op som sorg, tab, ensomhed og angst, men også håb og fællesskab.

 

26956897

Blå bog

Født: 1973.

Uddannelse: Bachelor i dansk.

Debut: Den sovende sangerinde. Illustreret af Pia Thaulov. Høst & Søn, 2003.

Litteraturpriser: Kulturministeriets Børnebogspris, 2003.

Seneste udgivelse: Sort. Samleren, 2012.

Inspiration: Karen Blixen.

 

 

 

Baggrund

”Liv bider sig i læben, mens hendes øjenlåg løfter sig. En solrig forårsdag afslører sig for hendes øjne. I huset på den modsatte side af vejen hænger en dreng ud af vinduet. Hans hår er grønt og krøllet, og hans mund er et bredt grin.”
”Den sovende sangerinde”, s. 10.

Kamilla Hega Holst (f. 1973) er en beskeden person. Det kom helt bag på hende, at hun som debutant vandt Kulturministeriets Børnebogspris 2003, for hun gør ikke et væsen ud af sig og er bestemt ikke meget for at læse op offentligt. Det har hun dog intet imod derhjemme. Hun blev så forfærdet over at høre, at hendes kæreste ikke havde fået læst børnebøger op, da han var barn, at hun har læst en hel del Ole Lund Kirkegaard og Astrid Lindgren højt for ham. Sproget betyder meget for hende, og selv hendes eget barns navn skulle der tænkes meget over og det endte med at blive Metilie – et navn, som hun og kæresten, der er lyriker, måtte søge Kirkeministeriet om dispensation for at få lov til at bruge.

Ord er som sagt vigtige for den meget læsende forfatterinde, der har taget en bachelor i dansk på RUC. Det var et ophold på skrivekunstlinjen på Daghøjskolen Nøddeknækkeren for en del år siden, der for alvor satte gang i Kamilla Hega Holsts skriveri. Her begyndte hun at skrive en række små noveller, som hun lagde i skuffen. Skrivningen fortsatte efter kursets afslutning og efterhånden indså hun, at novellerne på sin vis indeholdt skelettet til en historie. I forbindelse med en rejse startede hun helt forfra, først med en meget handlingspræget skitse over romanen og siden med den ene sproglige redigering efter den anden, indtil hun følte, at debutromanen lå klar. Det er netop denne sproglige redigering, som Kamilla Hega Holst synes er det bedste ved at skrive.

Kamilla Hega Holst har udover sine bøger til børn også udgivet romanerne ”En kærlighedshistorie” (2010) og ”Sort” (2012) for voksne.

Den sovende sangerinde

”Liv går baglæns ud gennem Nis’ havelåge og ud på vejen. Hun holder øje med vinduet med den sovende kvinde. Måske kvinden kunne lære at synge gennem næsen som Vrinskende Viola, der prustede bogstaver ud. Liv nynner, mens hun finder baglæns hjem.”
”Den sovende sangerinde”, s. 42.

Kamilla Hega Holst debuterede i 2003 med ”Den sovende sangerinde” og modtog samme år Kulturministeriets Børnebogspris. Historien handler om pigen Liv, der mod sin vilje skal flytte. Allerede i flyttebilen beslutter hun sig for at lukke øjnene og aldrig at åbne dem igen. Men naboen overfor er en jævnaldrende dreng med irgrønt hår, der hedder Nis, og hans stemme fængsler Liv så meget, at hun trods sin beslutning må åbne sine øjne. Nis bliver hendes redning, ganske som hun bliver hans. Men hverken Liv eller Nis er til at blive kloge på. Liv bor på sin egen planet, og hun ser ikke verden helt så sammenhængende som andre folks børn.

24465934

Nis bor på en naboplanet, og fra hans mund flyder vanvid, vrøvlehistorier og løgne, der dækker over en stor sorg og fortvivlelse. Hans mor er en sangerinde, som er gået i delvis koma efter at Nis’ far er gået fra hende. Han forsvandt simpelthen en sen aften og ”tog hans mors hjerte med sig”. Nis har stort set passet sig selv og moren de seneste seks måneder og levet højt på sin fantasi og vistnok til dels ved at stjæle den sure nabos grøntsager.

Naboen er ”den væmmelige Mugne Madsen, som i dette øjeblik iklæder sig en gul badehætte og en ternet morgenkåbe for at få overstået sit månedlige bad.”

Liv lever med fødderne solidt plantet i sin drømmeverden, og hendes betagelse af Nis giver endnu mere næring til hendes drømme. Den virkelige verden spiller snart kun en mindre rolle i hendes bevidsthed, som mere og mere centrerer sig om hendes fantasier og lege med Nis. Det unikke ved fortællingen er de mange sproglige finurligheder og morsomme indfald kombineret med en stædig fastholden af Livs naive verdenssyn midt i et sørgeligt og relativt traumatisk forløb, der dog ender godt. Ikke på noget tidspunkt i romanen svigtes synsvinklen, og det er helt i tråd med såvel stil som synsvinkel, at vi helt slipper for de pædagogiske efterdønninger, som ellers er så almindelige i litteraturen for børn og unge.