peter mouritzen
Foto: Marianne Andersen / Ritzau Scanpix

Peter Mouritzen

Lise Lotte Larsen. 1996.
Top image group
peter mouritzen
Foto: Marianne Andersen / Ritzau Scanpix
Main image
Mouritzen, Peter
Foto: POLFOTO

Indledning

Dansk forfatter. Har hovedsageligt skrevet romaner for børn og unge. En dag fik Peter Mouritzen brev fra en 5. klasse, der spurgte, hvorfor det ofte er outsidere, han skriver om. Hans svar var: "Jeg skriver mest om outsidere, fordi jeg kender typen. Jeg ser sådan en i spejlet, hver gang jeg børster tænder og vasker hænder. Og en forfatter skriver bedst, når han skriver om noget og nogen kan kender." Peter Mouritzen, født 1946, er uddannet lærer og underviste indtil 1979. Han skriver også bøger for voksne, men har skrevet flere til børn, mange flere end dem, der er nævnt i dette portræt.

 

48107885

Blå bog

Født: 24. juli 1946, Aalborg.

Uddannelse: Lærereksamen, 1971.

Debut: Den fortryllede rose, 1969 (digte).

Litteraturpriser: Kulturministeriets Børnebogspris, 1985. Silas-prisen, 2003. Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris, 2007.

Seneste udgivelse: Den røde parentes - erindringer med huskefejl. Peters SUB-PUB, 2020. (99.4).

 

 

Artikel type
boern

Om Peter Mouritzen

For nylig fik Peter Mouritzen brev fra en 5. klasse, der bl.a. spurgte ham om, hvorfor det ofte er outsidere, han skriver om. Hans svar var: "Jeg skriver mest om outsidere, fordi jeg kender typen. Jeg ser sådan en i spejlet, hver gang jeg børster tænder og vasker hænder. Og en forfatter skriver bedst, når han skriver om noget og nogen kan kender."

Peter Mouritzen, født 1946, er uddannet som lærer og underviste indtil 1979. Han skriver også bøger for voksne, men har skrevet flere til børn, mange flere end dem, der er nævnt her.

Han har skrevet billedbøger for mindre børn, et par vilde, vrøvlede højtlæsningsbøger for lidt større børn og korte letlæste bøger for dem, der lige har lært at læse. Han har også skrevet mange artikler for voksne om børnelitteratur. Det er derfra citaterne i denne tekst er hentet. Og ved ofte at tage på klassebesøg som gæstelærer eller ved at svare på breve fra skolebørn får han også sine børnelæsere i tale.

Et lille uddrag fra et brev til en 5. klasse, giver i koncentreret form et omrids af forfatterskabet: "Jeg kan lide at skrive en gyser, der virker. Jeg tror at alle, også større børn, har godt af at blive "gyst godt igennem", når det sker i en bog. Hvis man bliver bange, gør man sig tanker. Man bliver klogere på sig selv, når man er bange. Og man har først hjerte for andre mennesker, når man selv har prøvet at være "svag" og "lille". Vi forstår først musen, når vi selv har prøvet at krybe i et musehul!"

 

 

Gys

Peter Mouritzen kan lide at skrive gysere. Den første var Haltefanden, en fantastisk bog trykt på måneskinsblåt papir, der giver stemning til bogens mange makabre og uhyggelige scener.

Den handler om en dreng, der som en anden Dr. Frankenstein bygger et monster af gamle skeletdele fra kirkegården for at skræmme sin plageånd, Anton. Men der er naturligvis en årsag til, at en dreng går så drastisk til værks.

Han mener selv, at det er fordi han er ond. For han, der ellers er præstens søn, tror ikke mere på Gud eller det gode. Tværtimod mener han, at Fanden har forgiftet ham med sygdom, så han har fået dårligt ben og bliver kaldt Haltefanden.

Som man kan forstå, føler han sig som en outsider, både hjemme i præstegården og blandt kammeraterne. Og som i alle forfatterens gyserbøger hænger hovedpersonens gyselige monsteroplevelser sammen med hans følelse af at være udenfor, splittet og uden mening.

Men gyset bliver også en anledning til, at situationen forandrer sig. Ved bogens slutning halter Haltefanden ganske vist stadig, men han føler sig ikke længere besat af det onde.

Opfindsomme børn

Børnene i forfatternes bøger er altid opfindsomme og snarrådige nok til at finde deres egne geniale løsninger på problemerne. De voksne er sjældent til nogen hjælp. Tværtimod kan de ligefrem være årsag til børnenes problemer.

Det er tilfældet for drengen Erling i Knokkelhånden, en bog, der på en måde fortsætter Haltefanden. Erling fortæller nemlig ved bogens begyndelse, at han har set sit snit til at stjæle monsterets ene skelethånd og taget den med hjem til Lilleby, hvor hans far er politimester og "styrer med jernhånd". Erling er derfor upopulær i byen.

Da Knokkelhånden komme til Lilleby, begynder det at ske det ene mord efter det andet. Og til Erlings skræk ser det ud til, at det hver gang går ud over personer, som han måske nok har lyst til at hævne sig på, men dog ikke ligefrem myrde - eller???

Udtrykket "styrer med jernhånd" får på en måde, der er typisk for Peter Mouritzen, en ny betydning, fordi læseren allerede tænker på Erlings Knokkelhånd. Man kommer derfor til at forestille sig et billede af faderen med en rigtig jernhånd, og forstår på den måde, hvor brutal han er.

Sprog: at skrive og læse gysere

Peter Mouritzen drejer ofte sproget i nye vinkler, der danner overraskende tanker. Hos ham gør sproget opmærksom på sig selv. Derfor læser man uvilkårligt lidt langsommere og tænker lidt mere over, hvad man læser, selvom man egentlig har lyst til at flyve gennem den spændende handling.

Man kan sige, at den virkelighed hans bøger refererer til er sprogets virkelighed snarere end hverdagens. Eller som forfatteren selv udtrykker det: "Egentlig er der kun én hovedperson i mine bøger. Den samme forresten. Det er sproget."

Om det at læse og skrive gysere siger han: "Jeg tror det er nødvendigt at gyse - for at lære sig selv at kende" og "... det er sundt at blive mindet om den oprindelige rædsel, at få vakt ur-angsten, at sanse den uforfalsket under det lag af pudder som civilisationen pynter sig med."

Blækspruttemanden

Som Peter Mouritzen ser det, har børn godt af at gyse civilisationspudderet af sig. Hvadenten det nu er den slags pudder, der strøs ud over børn i præstegårde og politimesterhjem. Eller det er almindeligt velopdragenhedspuder, som det, der har været rigeligt af i Alfs pædagoghjem.

Han er hovedpersonen i Blækspruttemanden, og da han kommer på ferie hos tante Henny, bliver den ellers så fornuftige og veltilpassede dreng landsbyens outsider. For her opfører folk sig stik modsat af, hvad Alf er vant til. Drillerier og chikane er dagens orden.

Men efterhånden finder Alf ud af, at det hænger sammen med et uhyre, der hvert syvende år hjemsøger byen for at æde den, der har opført sig pænest.

Sammen med de spøjse venner, han får i løbet af ferien, sætter han sig for at løse problemet - og bagefter er intet som før. En meget munter gyser.

Fastelavnsnarren

Fastelavnsnarren er historien om en 12-årig drengs fastelavn, der løber helt af sporet.

Her sætter Peter Mouritzen det at fortælle i fokus. Som vanligt er historien snedigt og omhyggeligt komponeret og derfor ikke helt let at referere.

F.eks. starter den med at gå trinvis tilbage i tiden i en spiralbevægelse mod historiens centrum, et møde i fortælleklubben lige før fastelavn, hvor det er blevet hovedpersonens tur til at fortælle for sine tre venner, Niels, Kurt og Ninna. Og fordi han er så forhippet på at fortælle en historie, der er så uhyggelig, at de andre er nødt til at sige "Stop - Jeg vil ikke høre mere", kommer han til at opløse en grænse mellem virkelighed og fortælling. Og pludselig er et spøgelse i skikkelse af en fæl fastelavnsnar lukket ind i verden.

De næste par dage spreder det ustyrlige væsen skræk og rædsel i det lille samfund, indtil drengen med Ninnas hjælp finder ud af at lukke den ud af verden igen. Til slut har forfatteren gemt nogle små hip til medier som TV og virtual reality og deres evner i forhold til fortællekunsten.

Naturligvis fremhæver forfatteren fortællingens kraft, og med Fastelavnsnarren har han et godt argument for at gøre det. Den veloplagt gyser er sindsoprivende spændende.

Basilisken

Peter Mouritzen henviser ofte til andre fortællinger, enten som indledning eller undervejs i sine historier, som for at understrege, at vi nu befinder os i fortællingens univers.

Ungdomsromanen Basilisken begynder således med korte tekster om fabeldyret Basiliskens historie, inden den går over til selve fortællingen om den 17-årige Prinz og hans vej ind i voksenlivet, en udfordrende og gådefuld historie, så gådefuld som at se sig i spejlet.

Vi befinder os i en ren eventyrverden, et grotesk fremtidssamfund måske. Historien om den beskyttede Prinz, der er på vej til den brud, hans forældre har valgt til ham, kidnappes og rodes ud i den rå virkeligheds magtkampe, kan synes glat som et stykke sæbe. Her åbenbarer sig intet fast holdepunkt for den unge mand, der ser gennem enhver tilbudt sandhed.

Alt ender ganske vist i idyl, med giftermål og barn på vej. Som Prinz siger: "Mit liv begyndte som et eventyr, og er endt som et eventyr", men stadig lurer en angst, som ingen ende kan få. Ikke just den sædvanlige lykkelige slutning på et eventyr. Men måske lægger Peter Mouritzen en særlig betydning i begrebet eventyr eller fortælling?

I en artikel har han sagt: "Vi er nødstedte på denne klode, uden Gud som skipper ... Omkring os er det store, tomme rum - der fylder os med en ufattelig angst, horror vacui, angsten for det tomme rum. Denne angst er vort eksistensvilkår ..." "Fælles for mennesker er," siger han videre, "at vi prøver at konstruere os ud af angsten: Derfor "bygger" vi myter, eventyr, fortællinger etc. ... vi digter vor tilværelse, vi bygger en verden op, vi digter en forståelse ind i denne verden, dette bygningsværk, vi tolker os ind i en ramme, en sammenhæng, fordi tomrummet ellers ville få os til at gå fra forstanden af skræk."

Djævel og gentleman

Jeg mener, at Djævel og gentleman er suveræn, fordi den indeholder humor og fantasi, men alligevel tager en teenage-drengs bekymringer og tanker alvorligt. Læs bogen - og føl at din næse vokser 20 cm! Men døm selv efter dette citat fra bogen: "Jeg var næsten fjorten, hed Don og havde det som jeg ville med kvinder." (Peter Lützen, 13 år)

I Djævel og gentleman er det en 13-årig drengs kvaler med pubertet og sex, der er slagmark for en identitetskrise. John-Johan, eller bare Don som i Don Juan, er som besat af seksuelle fantasier. Selv de mest trivielle situationer som et besøg i en bagerforretning giver anledning til galoperende forestillinger. Så han bliver til sidst bange for at være gentagelsen af den berømte historie om Dr. Jekyll og Mr Hyde, monster og menneske i ét.

Samtidig kæmper han også med en gåde i sin families fortid, og det hele kulminerer, da han i desperation forsøger at løse sin problemer ved et overfald. Det går anderledes og bedre end Don har forestillet sig. Gåder løses, og uhyrlige forestillinger antager menneskelige proportioner.

Om det, der driver ham til at fortælle den slags historier, siger Peter Mouritzen: "Jeg tror på oplysning. Oplysning af rædselskammeret i menneskets kælder." Men måske er det ikke forfatterens eneste drivkraft? I hvert fald viser hans femte gyser, at betingelsen for at skabe en fortælling med forvandlende kraft, er at have hjerte for den, man fortæller for.

Dødningedukken

"Der sad en død pige i klassen". Så hårrejsende begynder Peter Mouritzens nyeste gyser, Dødningedukken
Hovedpersonen er en forfatter, der besøger en skoleklasse. Da han siger til eleverne, at han ikke tror på, at der findes overnaturlige ting i virkeligheden, begynder der at ske ting, som han ingen kontrol har over. Han lægger pludselig mærke til en pige, der sidder bagest i klassen. Hun er sygeligt bleg, og på hendes bord ligger en mærkelig, dødningeagtig kludedukke. Og da han prøver at spørge hende om noget, bliver det klart, at kun han har set pigen i et kort glimt.

Overrumplet lader forfatteren som om, det var et trick for at få eleverne til at gyse, men i al hemmelighed er han dybt chokeret. Der sker flere foruroligende mystiske ting, inden forfatteren lettet kan sætte sig ind i sin bil for at køre hjem. Men så begynder uhyggen ellers for alvor ...

Som regel kommer det i Peter Mouritzens bøger til et punkt, hvor hovedpersonen er usikker på, hvad der er virkelighed, og hvad der er fortælling. Sådan ender det også i Dødningedukken, men undervejs er det blevet gjort klart, at det virkelig betydningsfulde skel ikke ligger mellem fortælling og virkelighed, men mellem liv og død, eller rettere, at fortælling er uundværlig virkelighed, der kan være hele forskellen mellem liv og død.

Pigen i bogen er død ved en ulykke og henvender sig til forfatteren for at få hans hjælp til at komme ind i livet igen. Og fordi hun får rystet ham med sin tilstedeværelse og sine spørgsmål, så han husker, hvad kærlighed er, bliver han i stand til at fortælle en historie så kraftfuld, at det redder dem begge ud af dødens kløer.

Pigen i Dødningedukken spørger flere gange: Hvad kan man bruge en forfatter til? Det har Peter Mouritzen i en artikel gjort sig tanker om: "... meningen med menneskets eksistens er digtekunsten. Det er den der giver os identitet som mennesker. Og identitet er det mest dyrebare et menneske kan have." Men forfatteren må fortælle med et særligt mål for øje: "Det, det drejer sig om er nemlig ikke at gøre børn til læsere, men til fortællere."

Og det gør Peter Mouritzen ved at fortælle historier, der vækker tanker, også om det, som er fortællekunstens redskab, sproget. 

Peter Mouritzen har med Dødningedukken begået et lille mesterværk, et moderne gysereventyr. Historien rummer mere, end man umiddelbart tror. Jeg er sikker på, at dansklærere rundt om i det ganske land kunne få en hel del ud af  Dødningedukken (skjulte budskaber, symboler og fanden og hans pumpestok), men frem for alt er det altså en god historie, uhyggeligt spændende og godt fortalt, og det er jo det vigtigste ved en gyser. Hvorvidt bogen indeholder mere end en fortælling, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen ... ja, det er jo op til DIG at afgøre, så ... læs den, læs den! (Maria Lützen, 15 år). 

Bibliografi

Bøger for børn og unge

Mouritzen, Peter:
Det er jo løgn, Leif. 1981.
Mouritzen, Peter:
Den sorte by. 1981.
Mouritzen, Peter:
Dumme Jan. 1982.
Mouritzen, Peter:
Dynedyret. 1982.
Mouritzen, Peter:
Et job med forviklinger. 1982.
Mouritzen, Peter:
Kryb i skjul. 1982.
Mouritzen, Peter:
Viktor, Viktor, vågn nu op! 1982.
Mouritzen, Peter:
Drengen og efteraben. 1983.
Mouritzen, Peter:
Kamelpisken. 1983.
Mouritzen, Peter:
Min underjordiske hval og andre zære dyr. 1983 (digte).
Mouritzen, Peter:
Haltefanden. 1984.
Mouritzen, Peter:
Marie, Marie, Marolle... 1984.
Mouritzen, Peter:
Blækspruttemanden. 1985.
Mouritzen, Peter:
Bumsen og drømmepigen. 1986
Mouritzen, Peter:
Sig noget, Petter. 1986 (bi).
Mouritzen, Peter:
Finn med fut i. 1987.
Mouritzen, Peter:
Kurt Kasket. 1987.
Mouritzen, Peter:
Lille Lars Lyv. 1987.
Mouritzen, Peter:
Skygge-Per. 1987 (bi).
Mouritzen, Peter:
Knokkel-Hånden. 1988 .
Mouritzen, Peter:
TV-Tom. 1988.
Mouritzen, Peter:
Femøresfødselsdagen. 1989 (bi).
Mouritzen, Peter:
Djævel & gentleman. 1990.
Mouritzen, Peter:
Fang en fisk, Finn. 1990.
Mouritzen, Peter:
Skrig og Skrål. 1990.
Mouritzen, Peter:
Fastelavnsnarren. 1991.
Mouritzen, Peter:
Nysehornet. 1991 (bi).
Mouritzen, Peter:
Opfinder Ole. 1991 (bi).
Mouritzen, Peter:
Basilisken. 1992.
Mouritzen, Peter:
Cirkus Lurifax. 1993 (bi).
Mouritzen, Peter:
Dødningedukken. 1993.
Mouritzen, Peter:
Dyret med de to rygge. 1994.
Mouritzen, Peter:
Kartoffel-Kaj & Co. 1994.
Mouritzen, Peter:
En tosset dag i zoo. 1995.
Mouritzen, Peter:
Den dobbelte kobra. 1997.
Mouritzen, Peter:
Kaptajn Klaptorsk. 1998 (bi).
Mouritzen, Peter:
Nej sagde Kaj. 1998 (bi).
Mouritzen, Peter:
Vulv - den sidste ulv i Vildmosen. 1998 (bi).
Mouritzen, Peter:
Dynedyret. 1999 (bi).
Mouritzen, Peter:
Den sorte dronte: en kulørt historie. 1999.
Mouritzen, Peter:
Gider ikke! Historien om Gidrik, en vred ged. 2000 (bi) Ill. Søren Jessen.
Mouritzen, Peter:
Det gale vejr. 2000 (bi) Ill. Rasmus Bregnhøi.
Mouritzen, Peter:
Bummelum. 2001 (bi).
Mouritzen, Peter:
Kukken - det gale ur. 2001 (bi) ill. Rasmus Bregnhøj.
Mouritzen, Peter:
Lokketrolden. 2001.
Mouritzen, Peter:
Jammergøjen og den ynkelige hval. 2002 (bi).
Mouritzen, Peter:
Monstermail og andre mysterier. 2002.
Mouritzen, Peter:
Muskler og andre noveller. 2002.
Mouritzen, Peter:
Spillopperne - et tosset orkester. 2002 (bi).
Mouritzen, Peter:
Djævlens dusin - 13 uhyggelige historier. 2003.
Mouritzen, Peter:
Det gale alfabet 2003 (bi).
Mouritzen, Peter:
Kraftkarlen og den dejlige dame. 2003 (bi) Ill. Lasse B Weinreich.
Mouritzen, Peter:
Manddomsprøven og andre noveller. 2003.
Mouritzen, Peter:
Tretten tykke tøndemænd - fjas og fantasi 2003 (bi).
Mouritzen, Peter:
Bennys bold. 2004. Ill. Rasmus Bregnhøi.
Mouritzen, Peter:
Dittes dukke. 2004. Ill. Rasmus Bregnhøi.
Mouritzen, Peter:
Knorken. 2004 (bi) Ill. Søren Jessen.
Mouritzen, Peter:
Kong Skrap og den skrækkelige ovn. 2004 (bi) Ill. Lasse B. Weinreich.
Mouritzen, Peter:
Hr. Pippeli-Poul. 2004 (bi) Ill. Rasmus Juul
Mouritzen, Peter:
Øv! 2005. Billedbog. Ill. Jørgen Stamp.
Mouritzen, Peter:
Daniel og de drabelige løver. 2005.
Mouritzen, Peter:
Den kvikke kanin. 2006. Billedbog. Ill. Claus Riis.
Mouritzen, Peter:
Det tossede tårn : en historie. 2006. Billedbog. Ill. Otto Dickmeiss.
Mouritzen, Peter:
Det usynlige. 2006. Mads Themberg (tegninger).
Mouritzen, Peter:
Den sidste dør : historien om den hemmelige digter. 2006.
Mouritzen, Peter:
De onde byer. 2007. Fra Bibelstærk serien. Billedbog.
Mouritzen, Peter:
Danser med djævle. 2007.
Mouritzen, Peter:
Nat med Naja : noveller. 2007.
Mouritzen, Peter:
Gok Goliat!: Historien om David og hans talende harpe. 2008. Billedbog.
Mouritzen, Peter:
Hekseringe : historier om det usynlige. 2008. Gys.
Mouritzen, Peter:
Lille vilde Will : den sidste bandit i Balladeby. Alfa, 2009. Billedbog.
Mouritzen, Peter:
Drengen der drømte dumme drømme : historien om Josef og hans brødre. Alfa, 2009. Billedbog. Ill. Rasmus Bregnhøi.
Mouritzen, Peter:
Dukkedrengen. Dansklærerforeningen, 2009. Gyser.
Mouritzen, Peter:
Huset med de syltede hjerter. 2010. Historier.
Mouritzen, Peter:
Da Farao fik nok : historien om Egyptens ti plager. Alfa, 2010. Billedbog. Ill. Rasmus Bregnhøi.
Mouritzen, Peter:
Da Fanden gik i fjorden. Alfa, 2011. Billedbog. Ill. Pia Halse.
Mouritzen, Peter:
Ævlehovedet : man kan vel selv fortælle. Alfa, 2011. Billedbog. Ill. Otto Dickmeiss.
Mouritzen, Peter:
Kong Ton af Babylon : historien om skriften på væggen. Alfa, 2012. Illustrator: Peter Bay Alexandersen. Billedbog.
Mouritzen, Peter:
Hugormens hoved. Gyldendal, 2013. Vignetter af Mads Thernberg.
Mouritzen, Peter:
Da Gud gik i gang. Alfa, 2013. Illustrator: Jenz Koudahl. Billedbog.
Mouritzen, Peter:
Nu er det nok, stok! Gyldendal, 2014. Illustrator: Dorte Karrebæk. Billedbog.
Mouritzen, Peter: Prop. Jensen & Dalgaard, 2016. Kunstner: Lea Hebsgaard Andersen. Billedbog.
Mouritzen, Peter: Bibelstærk : tolv historier fra Det Gamle Testamente. Jensen & Dalgaard, 2016. Illustrator: Otto Dickmeiss.
Mouritzen, Peter: Historier fra de syv grave. Jensen & Dalgaard, 2016.
Mouritzen, Peter: Hvad er der i vejen, Kain? Jensen & Dalgaard, 2018. Billedbog.
Mouritzen, Peter: Det var tider. Jensen & Dalgaard, 2019. (Bibelstærk).

Romaner

Mouritzen, Peter:
Tre trin til helvede. Jensen & Dalgaard, 2013.

Andre bøger

Mouritzen, Peter: Den røde parentes - erindringer med huskefejl. Peters SUB-PUB, 2020. (99.4).
Peter Mouritzen har desuden skrevet noveller og digte til antologier, og bøger og artikler om børnelitteratur.

Læs mere om Peter Mouritzen

Ovesen, Hans:
Om vildrede og vilde ridt. 1985 I: Plys, 1, 1985, s. 11-12. (81.0105)
Barlby, Finn:
Forviklingernes liv. 1985 I: Plys, 1, 1985, s. 13-17. (81.0105)
Drøm, digt og virkelighed. 1986 (81.67)
Møller Olesen, Merete:
Den anden - om Peter Mouritzens billedbøger. 2001. I: Plys 15, s. 123-134. 2001 (81.0105)
Møller Olesen, Merete:
At fortælle det onde. 2001 (99.4 Mouritzen, Peter)
Smærup Sørensen, Jens:
Silas-prisen til Peter Mouritzen. 2004. I: Dansk. - 2004, nr. 1. - S. 3.
De dværge der rider på horn: eller Kunsten at synge andre sange. 2005. I: Passage. - Nr. 52 (2005). - S. 75-76 : ill. Serie: Børnelitteratur.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Peter Mouritzen

Links

Her får man de vigtigste pejlemærker i Peter Mouritzens forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.
Forfatterportrætter udarbejdet af bibliotekarer over hele landet. Portrætterne indeholder blandt andet biografi, bibliografi, tekstuddrag og lyd-eksempler.
egen hjemmeside.