Kamilla Hega Holst debuterede i 2003 med ”Den sovende sangerinde” og modtog samme år Kulturministeriets Børnebogspris. Historien handler om pigen Liv, der mod sin vilje skal flytte. Allerede i flyttebilen beslutter hun sig for at lukke øjnene og aldrig at åbne dem igen. Men naboen overfor er en jævnaldrende dreng med irgrønt hår, der hedder Nis, og hans stemme fængsler Liv så meget, at hun trods sin beslutning må åbne sine øjne. Nis bliver hendes redning, ganske som hun bliver hans. Men hverken Liv eller Nis er til at blive kloge på. Liv bor på sin egen planet, og hun ser ikke verden helt så sammenhængende som andre folks børn.
24465934
Nis bor på en naboplanet, og fra hans mund flyder vanvid, vrøvlehistorier og løgne, der dækker over en stor sorg og fortvivlelse. Hans mor er en sangerinde, som er gået i delvis koma efter at Nis’ far er gået fra hende. Han forsvandt simpelthen en sen aften og ”tog hans mors hjerte med sig”. Nis har stort set passet sig selv og moren de seneste seks måneder og levet højt på sin fantasi og vistnok til dels ved at stjæle den sure nabos grøntsager.
Naboen er ”den væmmelige Mugne Madsen, som i dette øjeblik iklæder sig en gul badehætte og en ternet morgenkåbe for at få overstået sit månedlige bad.”
Liv lever med fødderne solidt plantet i sin drømmeverden, og hendes betagelse af Nis giver endnu mere næring til hendes drømme. Den virkelige verden spiller snart kun en mindre rolle i hendes bevidsthed, som mere og mere centrerer sig om hendes fantasier og lege med Nis. Det unikke ved fortællingen er de mange sproglige finurligheder og morsomme indfald kombineret med en stædig fastholden af Livs naive verdenssyn midt i et sørgeligt og relativt traumatisk forløb, der dog ender godt. Ikke på noget tidspunkt i romanen svigtes synsvinklen, og det er helt i tråd med såvel stil som synsvinkel, at vi helt slipper for de pædagogiske efterdønninger, som ellers er så almindelige i litteraturen for børn og unge.