Metilies underjordiske rejse

Citat
”Uden Metilie kan Max dårligt trække vejret. Han mærkede det allerede i det øjeblik, han kiggede op fra bladene på jorden og opdagede, at hun var væk. Da Metilie forsvandt, forsvandt et stykke af Max. Han begynder at løbe ind mellem træerne, væk fra vejen med bilerne på vej ind mod byen.”
”Metilies underjordiske rejse”, s. 11.

I 2007 udgav Kamilla Hega Holst ”Metilies underjordiske rejse”, der handler om tvillingerne Metilie og Max. De er tæt knyttet til hinanden, men da deres mor dør, stikker Metilie af og løber ud i den store skov.

Max pakker sin taske og tager ud for at lede efter sin søster. Her møder han den jævnaldrende pige Ralle, som spiller sej og kan slå hårdt med sin knytnæve. Hun bor i Frilona, et samfund der er isoleret fra omverdenen, og som man finder vej til gennem et hul i jorden i skoven. Her bor voksne, der med Ralles ord er ”skæve sjæle”, som ikke passer ind i det omgivende samfund, som Max og Metilie kommer fra. Blandt de voksne er f.eks. Ralles mor Viola, danserinden Maria, den gamle Walter i tårnværelset, som kan huske alle sine bøger udenad, og naboen Gunnar, som går rundt med en gryde på hovedet, fordi 74 kirurger har rodet i hans hjernemasse, så han nu er bindegal.

26956897

Max opdager snart, at der ingen børn er i Frilona, og Ralle fortæller ham den frygtelige historie om Frilonas forsvundne børn. De holdes fanget et sted i skoven af den onde kvinde Vera, som er Violas tvillingesøster, og som har mistet en søn. Frilonas forsvundne børn er fastlænket i underjordiske gange, hvor de graver for at finde Violas dræbte søn, som er død i en trafikulykke.

Max og Ralle kastes ud i en hæsblæsende eftersøgning efter Metilie og de forsvundne børn i de underjordiske gange. Max og Ralle jages af høns, og de møder tre skaldede kvinder, der hjælper dem, indtil de til sidst konfronteres med Vera, redder Metilie og de andre børn og flygter tilbage til virkeligheden.

Kamilla Hega Holst har skabt et magisk-realistisk univers med sorg, tab, angst og mareridt, men også håb. Humoren bruges til at holde angsten på afstand både hos voksne og børn. Rørende er beskrivelserne af Max’ omsorg og bekymring for sin forsvundne søster og det spirende venskab mellem Max og Ralle, som nærmer sig hinanden på deres fælles rejse i de uhyggelige underjordiske gange. Børnene får på deres rejse befriet sig selv for en del af angsten og sorgen, og tvillingerne kan vende hjem til en virkelighed, som stadig er uden deres mor, men som virker mere tålelig.