Knud Holst blev født i Vendsyssel i 1936 og levede det meste af sit liv der. Mere end noget andet har dette områdes natur, miljø og sociale forhold sat sit præg på Holsts virke både som billedkunstner, digter og novelleforfatter. Holst voksede op i et indremissionsk hjem og fik en streng, kristen opdragelse uden megen plads til udfoldelse, men i en tidlig alder begyndte Holst at interessere sig for at tegne og skrive og kunne hermed søge tilflugt i sin egen fantasis verdener. I bøger og tegneserier fik han yderligere afbræk fra den til tider lidt triste hverdag, og ikke mindst bedstefarens samling af litterære klassikere og opslagsværker nærede Holsts fantasi.
Knud Holst kom på Dybvad Mellem- og Realskole og herefter Hjørring Gymnasium, hvorfra han blev student i 1955. I løbet af gymnasietiden fik Holst digte og kronikker trykt i flere forskellige lokale aviser og siden også i københavnske dagblade og tidsskrifterne Vindrosen og Hvedekorn. Sidstnævnte skulle Holst senere, i perioden 1964-1967, blive redaktør af – i første ombæring sammen med Uffe Harder, siden alene.
Efter sin studentereksamen arbejdede Holst som sproglærer, indtil han i 1961 begyndte at kunne leve af arbejdet med litteraturen som forfatter og redaktør. Holst debuterede i 1962 med digtsamlingen ”Dementi” og året efter som novelleforfatter med samlingen ”Dyret”. Siden udgav Holst et dusin digtsamlinger og et halvt dusin novellesamlinger og har desuden gjort sig som børnebogsforfatter.
Knud Holst dannede i mange år par med forfatteren Kirsten Holst, med hvem han bl.a. fik datteren Hanne-Vibeke, der på eftertrykkelig vis fik det folkelige gennembrud, faderen aldrig fik. I 2013 udgav hun bogen ”Knud, den store” – en roman med udgangspunkt i Knud Holsts liv. Knud Holst blev skilt fra sin kone i 1978. Det medførte en alvorlig livskrise, som Holst havde svært ved at komme sig over. Samtidig fik han sværere og sværere ved at få udgivet sine værker. Han døde i 1995 som 59-årig af kræft.