Som modernistisk digter har Knud Holst meget tilfælles med andre af 1960’ernes danske modernister som Peter Seeberg, Jess Ørnsbo, Ulla Ryum og Klaus Rifbjerg, og faktisk blev han i tiden efter sin forfatterdebut udråbt som en mulig ’ny Rifbjerg’. Fælles er modernisterne om udforskningen af sproget som en mulig forløser og som et middel til at konfrontere det eksisterende og skabe alternativer.
Ser man på novellerne, kan Holst siges at ligge i forlængelse af tidligere danske ’landlivsportrættører’ som Steen Stensen Blicher, Henrik Pontoppidan og især Johannes V. Jensen. Ikke mindst i de senere novellesamlinger som ”Min bedstefars nat og andre almanakhistorier” og ”Katrines Hus og andre historier fra landliv”, hvor fokus er på menneske- og miljøskildringer fra landlivet, er der et sammenfald med Johannes V. Jensens ”Himmerlandsfolk” fra 1898 og de historier fra Himmerland, der i øvrigt præger hans forfatterskab.
Desuden kan man nævne den polske forfatter og maler Bruno Schulz. Schulz’ noveller fra 1930’erne har ligesom mange af Holsts noveller barnets hypersanselige perspektiv som udgangspunkt og beskæftiger sig på lignende vis ofte med det patriarkalske far/søn-forhold. Schulz’ noveller udkom på dansk under titlen ”Kanelbutikkerne” i 1964, oversat af Knud Holsts nære ven Jess Ørnsbo.