Den barnlige virkelighedsopfattelse er et meget brugt perspektiv også i Knud Holsts senere novellesamlinger. Det gælder bl.a. for noveller som ”Nazistens dreng” og ”Totempælen” i samlingen ”Min bedstefars nat og andre almanakhistorier” fra 1978. I det hele taget er der klare paralleller mellem Holsts tidlige og sene forfatterskab, men samtidig er det også tydeligt, at der i de senere novellesamlinger er noget andet på spil. På bagsiden af ”Min bedstefars nat og andre almanakhistorier” skriver Holst, at bogen rummer ”historier om almindelige mennesker”, og at disse ’almanakhistorier’, som han kalder dem, ”kan læses som små stykker virkelighed”.
Flere af samlingens noveller er en art psykologisk orienterede portrætter af sådanne almindelige mennesker. Hvor virkelighed og fantasi ofte smeltede sammen i de tidlige noveller og dermed gav dem et absurd præg, ser man i denne samling en meget mere realistisk fremstilling. Og hvor vægten tidligere lå på det gådefulde og ukendte, er der en anden fortrolighed med hjemstavnen i denne novellesamling. Holst er her optaget af at skildre det landlige miljø og dets beboere med alle deres fællestræk og særpræg.
Hovedpersonen i ”Morderens orlov” er den 38-årige Carl Ivan, der sidder i fængsel for mord, men får et døgns orlov for at deltage i forældrenes guldbryllup. Her får han det lille landsbysamfunds moraldom og selvjustits at føle, men stifter også bekendtskab med den udefrakommende socialrådgiver Karen, der er fascineret af landsbyidyllen og det mere ’ægte’ landliv. Dette er et fremtrædende tema i Holsts sene noveller – forskellen mellem land og by og den pågående udvikling, hvor provinsen affolkes og dør ud, mens byerne vokser sig større og mere kaotiske.
Den usminkede portrættering af provinsens livsvilkår er på mange måder et opgør med den forestilling om rendyrket landidyl og landets uskyldsrenhed, som Karen giver udtryk for i novellen, men samtidig kan Holsts noveller ses som et forsvar for landlivet, som fremstilles som et mere balanceret og traditionsbevidst alternativ til det rodløse moderne storbyliv.