Da Peer Hultberg i foråret 1993 modtog Nordisk Råds Litteraturpris for Byen og verden , opfattede de fleste samtidig tildelingen som en anerkendelse af hele hans litterære indsats i 80´erne, herunder især Requiem , foruden de smukke Præludier . Men det er værd at huske på, at Hultberg allerede i slutningen af 1960´erne forsøgte sig med to dristigt eksperimenterende bøger, som stor set måtte finde sig i at blive negligeret af publikum og den litterære kritik.
Peer Hultberg (f. 1935) har som sit oprindelige fag polsk sprog og litteratur. Hans første bogudgivelse var da også et udvalg af Chopins korrespondance; men sin skønlitterære debut fik han i 1966 med en flerstemmig, labyrintisk roman, Mytologisk landskab med Daphes forvandling .
I sin psykologiske dybdestruktur kortlægger bogen et ægteskabeligt forlis, som begynder, da kvinden og manden har haft et forhold til den samme. På overfladen former bogen sig imidlertid som et virvar af stilistiske molekylebevægelser: ind og ud af situationerne, ind i og ud af personernes tanker. Man får som læser den fornemmelse - på én gang rig og foruroligende - at alt hele tiden er til stede, og at det vi hver især siger og tænker, kun kan blive tilfældige udsnit: af det mylder af sprog, som vort indre rummer.
Endnu vildere blev dog de stilistiske eksperimenter i Hultbergs næste bog, romanen Desmond! (1968), et hjertebombardement, hvor en ung mands verden skildres i sit sammenbrud, idet hovedfiguren efter tur afskriver alt, hvad han troede på: religion og filosofi, sex og menneskeligt fællesskab, samt til sidst Kunsten. Der skrives i snart sagt alle genrer, ikke bare prosa, men også lyrik og drama, plus skiftende kortformer såsom telegram, fodnote, julehilsen og konfirmationssang. Altsammen hylende morsomt og rablende sammenhængsløst.
At skrive sammenhængsløse bøger er ingen særlig kunst, og der er al mulig grund til at være skeptisk over for forfattere, der bedyrer, at det eneste sande svar på en fragmenteret verden må bestå i vildt fragmenterede bøger. Men når den søndersprængte moderne verden formes i så store og så smukke kunstneriske helheder som dem, der bliver skabt hos Peer Hultberg, får man som læser rum at færdes i, verdener at tænke over.