I 2003 udkom Thomas Hvid Kromanns tredje prosasamling, ”Stævnemøder på Place Blanche”, der er 31 korte tekster om mildest talt lidt af hvert. I fortællinger, der spænder fra at være en linje til seks sider, berettes der om aparte personager, mærkelige optrin og voldsomme begivenheder i provinsen. Der er anekdoter, scenarier og situationer. Fortællingerne er ofte koncentrerede om en enkelt episode eller anslaget til noget, der kunne have udviklet sig til en episode. Andre tekster er drejebøger til kriminalromaner, udsagn om fugle eller ti forkortede romaner. Flere tekster er regulær samfundskritik, f.eks. i ”Fedmeepidemien”, hvor hele verden er ved at gå under pga. en omsiggribende fedmeepidemi, der holdes i live af et smitsomt fedmevirus. Her bruger Kromann et konkret eksempel fra vestens overvægtige til at sige noget om vores samfund generelt.
24838870
Teksternes forskellighed til trods er de kædet sammen af en sprogbrug, der benytter sig af bogstavrim, associationskæder, allegorier og omvendinger af kendte udtryk. Sproget får altafgørende betydning i bogen, da fortællingernes handling næsten forsvinder i den voldsomme ordflom. F.eks. er ”P som i ”pettingkrampe”” et avantgardistisk katalog over nye ord i dansk med begyndelsesbogstavet P. Den tekst er symptomatisk for samlingen ved sin begejstrede omgang med nye ord: ”pallepatter, palmeknæk, pansløjd, paparazziblik, papillotproletar, paradisforstoppelse, paranoiaprofet, parcelhusprofet, partisanpension, partygnalling …” (s. 56).
I ”Horror i Odsherred – Lille kriminalroman for letøvede” står der om en af personerne, Harry Schweinfurt: ”Ung kunstner med dominerende personlighed og rare øjne. Historien uvedkommende som andet end talerør for forfatterens lommeuldsfilosofiske udgravninger.” (s. 49). Det kan passende være en beskrivelse af denne bogs forfatter, der med et humoristisk blik på verden og en enorm begejstring for sprog netop udbreder sig med lommeuldsfilosofiske udgravninger.