Thomas Hvid Kromanns femte bog, romanen ”Hr. Toksvig”, udkom i 2006 og er ni korte fortællinger om Hr. Toksvig og hans eftertænksomme liv, der leves fredeligt i hus og have. Ofte skal Hr. Toksvig lige til at lave noget, men hensættes i stedet i tankespind og betragtninger over sine omgivelsers natur. En tur med græsslåmaskinen bliver et studie i græsplænen forstået som enten en ”ensartet grønlig enhed” eller ”en umage firkant af græsstrå + græsstrå + græsstrå + græsstrå etc.” (s. 9), og et blik på hustruen, der ligger i en havestol og læser ”Vore fugle”, fremkalder en længere disput om det gensidige forhold fugle og mennesker imellem.
26434890
Hr. Toksvig er en sindig herre, der ikke sådan lige skrider til handling. Til gengæld reflekterer og associerer han sig ud af lange sidespor med overvejelser af poetologisk og fænomenologisk karakter. Sproget er arkaisk og med en dyb og svungen syntaks, og både ordforråd og sætningsopbygning mimer et gammelt, videnskabeligt sprog. Det klinger fint sammen med Hr. Toksvigs forsøgsvise kortlægning af verden, men står i kontrast til personer, tid og rum, der er jordnært genkendelige enheder som mand og frue, have, solsort, hængekøje, kaffekop og ostemad. Om den udfoldede syntaks fortæller Kromann: ”Jeg har siddet og filet på det samme kapitel i måske flere måneder, men det har så også betydet, at det er blevet slebet så tilpas til, at der er en sammenhængende syntaks. Det er sådan set ikke gjort for, at det skulle være svært at læse, men mere fordi der måske i den danske standardprosa savnes en anden type sætninger end de realistiske korte knappe sætninger.” (Jakob Østergaard Nielsen og Jonathan Nielsen: Den kontemplative konkretist. Standart nr. 3, 2008.).
”Hr. Toksvig” er bygget op om betragtninger over litteratur, filosofi og skriftteori frem for om en egentlig, fremadskridende handling, og der er referencer til andre litterære værker. F.eks. henviser den muldvarp, som Hr. Toksvigs nabo gennem tredive år har haft en dialog med, til Per Højholts essay ”Dialog med en muldvarp” (”Stenvaskeriet og andre stykker”, 1994). En anden reference til Højholt ses i den hyppige betragtning af og samtale med havens solsorte, hvor der om en af dem står, at den for længst er vendt tilbage til naturen (s. 31). I Højholts digt ”Den tydelige solsort” (”Revolver”, 1977) vender en solsort ligeledes tilbage til naturen.
I sin krydsning af teoretiske overvejelser og dagligdags betragtninger er ”Hr. Toksvig” en klog roman om både de allermindste og de allerstørste spørgsmål. Tillige på en sjov måde.