Helt oplagt er det at drage en parallel til den danske forfatter Per Højholt, da både ”Hr. Toksvig” og ”Saksehånd” meget tydeligt refererer til ham. Som nævnt har ”Hr. Toksvig” helt eksplicitte referencer i form af muldvarp og solsort, men også syntaksen, der udfordres til det yderste, den poetologiske tilgang til verden og selve formatet, der ligner Per Højholts PRAKSIS-serie stort set på millimeteren, nikker en hilsen til Højholt. I ”Saksehånd” møder Volontøren og Handberg en person ved navn Mattesen, der deler navn med titelkarakteren i Per Højholts posthumt udgivne roman ”Hans Henrik Mattesen” (2007).
”Saksehånd” bruger løs af en genkendelig virkelighed med henvisninger til virkelige mennesker og lægger sig op ad den bølge af selvbiografiske værker, der udkommer i disse år. Selv siger Thomas Hvid Kromann om ”Saksehånd”: ”I disse Beckwerk-og Knausgård-tider skal man selvfølgelig passe på med at bruge virkelige navne. Men hvis jeg havde givet dem alle sammen opdigtede navne, ville jeg havne i nogle detektivlege, og det er slet ikke mit ærinde. Saksehånd er en roman, der tager afsæt i nogle virkelige personer, men det er deres offentlige skikkelser, jeg skriver om. Det er ikke smuds om deres privatliv.” (David Jacobsen Turner: Litteraturpølser fra avantgardens kælder. Weekendavisen, 2011-03-18).
Kromann nævner bl.a. Roland Barthes, Niels Frank, Maurice Blanchot, Per Højholt og Italo Calvino som litterære forbilleder og uddyber om ”Hr. Toksvig”: ”hele bogen er jo også et dialogprojekt med Calvinos »Hr. Palomar«. Bogen er på en måde, og det er sådan lidt pinligt at indrømme, et spin-off-projekt af en læsning af Calvino, og så har jeg så skrevet og tænkt en smule over afpersonaliseringen som litterært fænomen. Omvendt er Hr. Toksvig forankret i, hvad der kunne fortolkes som en dansk virkelighed, og så sker der noget andet.” (Jakob Østergaard Nielsen og Jonathan Nielsen: Den kontemplative konkretist. Standart nr. 3, 2008.).
Metrodigtene udspringer eksplicit af OuLiPo-digteren Jacques Jouets metrodigte fra 2000 samt mere overordnet den OuLiPo’ske tradition for at udfordre litteraturens muligheder, begrænsninger og potentialer. Den danske forfatter Martin Larsen udgav i 2009 en samling metrodigte med titlen ”Noter til det mere perfekte liv”.
Den danske forfatter Mikkel Thykier (der optræder som Barnekejseren i ”Saksehånd”) udgav i 2003 bogværket ”Struktur. 16 objekter – forarbejder til Peter Louis-Jensen”, der består af 16 løsblade i en transparent plasticpose med genlukning – akkurat som Kromanns metrodigte. Også disse tekster optræder som løsblade uden bestemmelse af, i hvilken rækkefølge, de skal læses, og undsiger sig de litterære konventioner, der normalt omgiver en tekst.