Berørt

Citat
”(…) dér står en kvinde jeg ikke kender foran tavlen på min plads og læner sig frem mod mine elever, mens hun gestikulerer og forsøger at fange klassens opmærksomhed med sine sugeblikke. (…) Først bliver jeg rasende og skal lige til at brase ind ad døren. Men så ser jeg hvem det er og bliver så stående og betragter mig selv.”
”Lotte gik”, s. 81.

Inge Pedersens novellesamling ”Berørt” (1992) samler en række øjebliksbilleder hos forskellige mennesker, der har det til fælles, at de føler sig utilpasse i den virkelighed og hverdag, de befinder sig i. Derfor drømmer de sig væk til en anden virkelighed, de drømmer om at bryde med de fastlåste rammer og normer, de føler sig låst fast i.

Søvnen og drømmen bliver i flere af de 18 noveller beskrevet som noget, novellernes hovedpersoner svømmer i, men som flere også ender med at drukne i. For de fleste bliver drømmene nemlig aldrig realiseret, de bliver snarere noget, der er med til at distancere de forskellige personer fra de mennesker, der er en del af den hverdag, de lever i, og flere gange ender hovedpersonen i fortællingen med at blive forladt.

Novellen ”Indbrud” handler om den ældre mand Niels, der har svært ved at sove. Han er stoppet med at arbejde og hjælper nu i stedet ”forfatteren” med forskellige gøremål. Kæresten Elsa er rejst, fordi hun ikke kunne leve med, at tosomheden blev fravalgt til fordel for ”forfatteren”.

I novellen ”Lotte gik” følger vi skolelæreren Lotte, der mentalt har forladt sin egen krop. Hun gemmer sig i skolens depotrum, hvorfra hun betragter sig selv og de sider ved sig selv, som hun ikke bryder sig om. Hun betragter ”hende”, der får eksamensflip og har en affære med en gift mand. Imens drikker hun god rødvin og spiser mad, hun har indkøbt for ”hendes” penge. Hun planlægger, hvordan hun kan overtage ”hendes” undervisning. Hun vil gøre den friere for sig selv, men også for eleverne.

Vi møder også et søskendepar i novellen ”den usynlige tid”, hvor pigen aldrig føler sig tilpas i de situationer, hun gennemgår. Sammen med sin bror går hun til dans, og mens hun sidder på bænken og venter på at blive budt op, drømmer hun sig væk. Hun gør, hvad der forventes af hende, hvad de voksne siger, hun skal, og hvad de andre i venindeflokken siger, hun skal. Imens forsøger hun at gøre sig usynlig, men inderst inde længes hun efter at blive gjort synlig og finde sin egen plads i livet.