inge pedersen
Foto: Peter Kamp Knudsen

Inge Pedersen

journalist Michelle Mølgaard Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
inge pedersen
Foto: Peter Kamp Knudsen
Main image
Pedersen, Inge
Foto: Jens Peter Engedal

Indledning

Drivkraften i Inge Pedersens forfatterskab er hendes eget brud med de gældende normer i lokalsamfundet i Nordjylland. Da hun debuterede som forfatter, var hun midt i 40’erne og boede i Nørre Nissum, hvor en karriere som forfatter havde svære odds. Ikke desto mindre valgte Inge Pedersen at gå denne vej. Dette vanskelige normbrud er tematisk gennemgående i hendes forfatterskab, hvor det dog ikke er alle, der som Inge Pedersen har modet til at følge deres drømme.

 

53725805

Blå bog

Født: 1936, Nørre Nissum.

Død: 2018.

Debut: Leve med kulden. Borgen, 1982.

Litteraturpriser: Statens Kunstfonds præmiering, 1992. Græsprisen, 2005. Statens Kunstfonds præmiering, 2006. Axel Sandemoseprisen, 2008.

Seneste udgivelse: Vejen går gennem luften. Gladiator, 2017. Roman.

Inspiration: Herta Müller.

 

Artikel type
voksne

Baggrund

”(…) hvis jeg forlod trygheden, ville jeg forråde min mor og hele min familie. Jeg ville forråde sproget der var inde i Vendsyssels stride blæst, var inde i Vesterhavets torden, var inde i lyngens hvisken i den blomstrende, uendelige Vildmose. Hvis jeg forlod trygheden, ville jeg måske ende med ingen steder at høre til.”
”Til Amerika”, s. 292.

Inge Pedersen er født i Brønderslev i 1936. Hun debuterede i 1982 med digtsamlingen ”Leve med kulden”, og i 1995 udgav hun sin første roman, ”Måneår”. Forfatterskabet tæller både digtsamlinger, romaner og novellesamlinger, men også udgivelser, der strækker sig ud over det skrevne ord. Hun har blandt andet sammen med trioen ”Soft Wings” sat musik til nogle af sine digte.

Fra 1961, før Inge Pedersen startede sin karriere som forfatter, arbejdede hun som tysk- og idrætslærer på Nørre Nissum Seminarium og HF frem til 1995. 

Inge Pedersen skriver på sin hjemmeside, at det ikke var nogen fordel at bo og arbejde på den yderste, vestlige, såkaldte udkant af Danmark, som hun sammenligner med Korsbæk, når man gerne vil være forfatter. I et interview på bloggen ”Ny Dansk Litteratur” uddyber hun den modstand, hun mødte, således: ”Jeg drømte om at blive forfatter, men jeg betragtede det som en umulighed. Jeg var en del af et miljø, hvor det at drømme om at være forfatter ikke var anerkendt. Så jeg lagde drømmen fra mig.” (Inge Pedersen – En forfatters indvikling i litteraturen. Ny Dansk Litteratur).

Det gjorde det heller ikke nemmere, at hun, før hun debuterede, var en kvinde midt i 40’erne, der var gift og havde tre børn. Forud for sin debut følte hun derfor både, at hun ”havde det forkerte køn, den forkerte alder og den forkerte adresse” (Inge Pedersen: Biografi. ingepedersen.dk).

Det endte med, at det netop var denne følelse af modstand, der skulle blive Inge Pedersens drivkraft i forhold til at kaste sig ud i livet som forfatter. ”Det sku bli’ løgn, at hvem som helst skulle fortælle mig, hvor (mit) centrum befinder sig, det sku jeg nok selv finde ud af,” skriver hun på sin hjemmeside (Inge Pedersen: Biografi. ingepedersen.dk). Det svære brud med normerne, som Inge Pedersen selv har stået over for, har hun som forfatter brugt tematisk i flere af sine værker, herunder ”Berørt” (1992) og ”Til Amerika” (2010). Her er det bare ikke alle, der ligesom Inge Pedersen bruger modstanden som motor.

I dag bor Inge Pedersen i Mårslet ved Aarhus. Hun har 10 litterære værker på bagen, og hun arbejder stadig med at bryde med det konforme, hvilket blandt andet kan ses ved, at hendes udgivelser er blevet mere eksperimenterende, jo ældre hun er blevet.

Om det sted hun nu er i livet og i sit forfatterskab, skriver hun på sin hjemmeside: ”Som jeg har det nu, tænker jeg at jeg har det helt rigtige køn, den helt rigtige adresse, og den helt rigtige alder – og desuden har jeg noget, som jeg har lyst til at beskæftige mig med resten af mit liv. For jeg forestiller mig, at der ikke findes noget bedre end at fortsætte som jeg begyndte, idet jeg er overbevist om, at hvis poesien og digtekunsten forfalder, trues sproget – og dermed hele verden og jeg i den – af et farligt hukommelsestab.” (Inge Pedersen: Biografi. ingepedersen.dk).

I 2005 blev Inge Pedersen tildelt Statens Kunstfonds livsvarige ydelse til kunstnere. Ud over sit eget forfatterskab oversætter Inge Pedersen tyske værker til dansk, og hun har blandt andet oversat nogle af sin egen favoritforfatter Herta Müllers værker. 

Berørt

”(…) dér står en kvinde jeg ikke kender foran tavlen på min plads og læner sig frem mod mine elever, mens hun gestikulerer og forsøger at fange klassens opmærksomhed med sine sugeblikke. (…) Først bliver jeg rasende og skal lige til at brase ind ad døren. Men så ser jeg hvem det er og bliver så stående og betragter mig selv.”
”Lotte gik”, s. 81.

Inge Pedersens novellesamling ”Berørt” (1992) samler en række øjebliksbilleder hos forskellige mennesker, der har det til fælles, at de føler sig utilpasse i den virkelighed og hverdag, de befinder sig i. Derfor drømmer de sig væk til en anden virkelighed, de drømmer om at bryde med de fastlåste rammer og normer, de føler sig låst fast i.

Søvnen og drømmen bliver i flere af de 18 noveller beskrevet som noget, novellernes hovedpersoner svømmer i, men som flere også ender med at drukne i. For de fleste bliver drømmene nemlig aldrig realiseret, de bliver snarere noget, der er med til at distancere de forskellige personer fra de mennesker, der er en del af den hverdag, de lever i, og flere gange ender hovedpersonen i fortællingen med at blive forladt.

Novellen ”Indbrud” handler om den ældre mand Niels, der har svært ved at sove. Han er stoppet med at arbejde og hjælper nu i stedet ”forfatteren” med forskellige gøremål. Kæresten Elsa er rejst, fordi hun ikke kunne leve med, at tosomheden blev fravalgt til fordel for ”forfatteren”.

I novellen ”Lotte gik” følger vi skolelæreren Lotte, der mentalt har forladt sin egen krop. Hun gemmer sig i skolens depotrum, hvorfra hun betragter sig selv og de sider ved sig selv, som hun ikke bryder sig om. Hun betragter ”hende”, der får eksamensflip og har en affære med en gift mand. Imens drikker hun god rødvin og spiser mad, hun har indkøbt for ”hendes” penge. Hun planlægger, hvordan hun kan overtage ”hendes” undervisning. Hun vil gøre den friere for sig selv, men også for eleverne.

Vi møder også et søskendepar i novellen ”den usynlige tid”, hvor pigen aldrig føler sig tilpas i de situationer, hun gennemgår. Sammen med sin bror går hun til dans, og mens hun sidder på bænken og venter på at blive budt op, drømmer hun sig væk. Hun gør, hvad der forventes af hende, hvad de voksne siger, hun skal, og hvad de andre i venindeflokken siger, hun skal. Imens forsøger hun at gøre sig usynlig, men inderst inde længes hun efter at blive gjort synlig og finde sin egen plads i livet. 

Anden frekvens

”Du glemmer at tage dine C-vitaminer, og nu er du forkølet. Jeg er ikke forkølet, sagde jeg rasende. Men så tog jeg mig i det. Besluttede at jeg ikke ville være så barnagtig, jeg gjorde mig umage med at lave mad, og efter desserten, da vi havde vasket op, og vi sad ved kaffen, var det næsten blevet hyggeligt. Indtil albummet lå på den hvide dug og stirrede igen.”
”Anden frekvens”, s. 36.

Inge Pedersens roman ”Anden frekvens” (1999) handler om forholdet mellem mor og datter. Amanda er indehaver af et succesrigt mediefirma, der tilbyder it-programmer til undervisningsbrug. Hun er mor til to voksne sønner og er kæreste med Ulf. Amandas forretning skal udvides til udlandet, og det betyder, at hun skal rejse meget. Hun har et anspændt forholdt til sin mor Stella, og på grund af de mange rejser foregår samtalerne med moderen oftest over telefon. For Amanda er samtalerne pligtopkald, hvor hun forsøger at sige de ting, moderen gerne vil høre. Hver gang de taler sammen klager moderen over, at hun ikke får nok opmærksomhed fra datteren.

Da Amandas mor bliver syg, bliver Amanda nødt til at tilbringe mere tid sammen med hende. Igen er det en opgave, hun udfører af pligt. Til stor irritation for Amanda vil Stella gerne udnytte situationen til at tale om sit liv, noget hun ofte finder anledning til ved at tage et gammelt fotoalbum frem.

22429779

Historien om Stellas liv, fra hun var barn frem til nutiden, bliver fortalt sideløbende med historien om datteren Amandas liv. Da Stella var ung, forelskede hun sig i helten og frihedskæmperen Ivan, som hun sidenhen blev gift med, og som hun fik datteren Amanda med. Men selvom Ivan i barnets øjne forbliver en helt, så forsømmer han hjemmet og familien. Stellas liv har været præget af forpligtelser både over for hendes mand og datteren, og derfor fik Stella aldrig realiseret sine egne drømme.

De forpligtelser, som hun ikke selv formåede at bryde med, projekterer Stella nu over på datteren, som hun synes fører en for flyvsk og usikker tilværelse. Stella så helst, at Amanda havde beholdt sit gode job som bibliotekar frem for at satse på det nye job med de mange rejser, som i morens øjne er forbundet med en langt større usikkerhed.

Da Stellas liv er ved at løbe ud, indhenter hendes historie datterens, og først da forstår Amanda sin mor, og det liv hun har levet. Da indser Stella, at datterens liv er det liv, hun aldrig selv fik levet. 

Og halsen af en svane

”Jeg forstod ikke hvad illegal eller stikker betød, eller alle de andre mærkelige ord de voksne altid hviskede, kun at ordene strittede og stak i munden som åbne sikkerhedsnåle så jeg var nødt til at spytte dem ud i hånden og smide dem ned under bordet.”
”Og halsen af en svane”, s. 94.

I 2006 udkom Inge Pedersens roman ”Og halsen af en svane”. Den foregår i Nordjylland over en periode på 10 år, der strækker sig før, under og efter Anden Verdenskrig. I romanen oplever man besættelsestiden fra barnets perspektiv, fra hovedpersonen bliver født i 1936, til hun er fyldt 10 år i 1946. Pigens far var byens flotteste brandmand, og han kurtiserede pigens mor over en finsk tango på et værtshus, hvor de dansede til den lyse morgen. Herefter kastede det unge forelskede par sig ud i sommernatten og sidenhen livet sammen. Kort efter blev pigen født.  

Da krigen indtræder, gennemgår samfundet og den lille familie på mor, far og datter store forandringer. Forældrenes handlinger og deres bevæggrunde for at handle, som de gør, fører til voldsomme skænderier. Pigen tror hver gang, at nu skal forældrene skilles, men heldigvis ender de altid med at blive gode venner igen. 

26195314

Selvom tonerne ofte går højt i det lille hjem, er der også meget, som forældrene ikke vil have, at pigen skal have indsigt i, og derfor oplever pigen flere gange, at de sænker stemmerne, når hun er tilstede. Og det er ikke kun pigens mor og far, der opfører sig på den måde, for alle de voksne i byen hvisker i krogene om ting, som barnet ikke må vide af. Men barnet opsnapper alligevel meget mere, end de voksne tror, og ud af de ting, hun hører og de ting, der bliver sagt mellem linjerne, laver barnet sine egne slutninger. Særligt de nye ord, som pigen ellers ikke kender til, bider hun sig fast i. Det er de ord, der er forbundet med krigen. Hun smager på disse ord, flækker dem midt over og spytter dem ud igen, hvis de ikke smager godt. En proces der ofte får et lyrisk præg.

Persongalleriet er farverigt. Vi er med barnet i skole, hvor vi møder hendes lærer og de andre elever, vi er på besøg hos hendes farmor, hvor alt synes lutter idyl, og så møder vi også den friske tante Kitte, som har fået rodet sig ud i noget skidt. Alle personer, situationer og detaljer iagttages og registreres med det eftertænksomme barns øjne, og barnet har ikke travlt med at kaste en dom over situationen, sådan som mange af de voksne i fortællingen har.  

Pigen er født samme år som Inge Pedersen, og sammen med barnets bearbejdning af ord peger det i retning af, at romanen har et selvbiografisk præg. Romanen bærer undertitlen ”stumper af en roman”, som knytter sig til fortællingens form, der kan betegnes som oplevede og fragmenterede øjebliksbilleder, snarere end en helhed. 

Til Amerika

”I morgen ville han tage mig med op i tårnet så vi kunne se ud over Vesterhavet, helt til Amerika. Vi ville sidde deroppe og gyse over de skridende vandmassers farlige skrå gulve. Vi ville sidde deroppe og længdes efter de funklende hvide skyskrabere i horisonten.”
”Til Amerika”, s. 15.

Som en fortsættelse til ”Og halsen af en svane” udgav Inge Pedersen i 2010 romanen ”Til Amerika”. Romanen starter, hvor forgængeren slutter. Krigen er overstået, og pigen går nu i 9. klasse. Pigens far drømmer om at rejse til Amerika, men det vil pigens mor ikke høre tale om. I stedet må pigens far nøjes med at bygge et tårn oven på lysthuset, hvorfra han sammen med sin datter kan se ud over hele verden.

Pigen opvokser i et lille landsbysamfund nær Vendsyssel, hvor man ikke skal stikke næsen for langt frem eller tro, at man er noget særligt, før byens borgere står i kø efter at fordømme én. Det får naboens datter blandt andet at føle, da hun vælger at flytte til København for at studere musik. Det får folk til at rynke på næsen, for i Nordjylland er musik noget man spiller, ikke noget man læser.

28390998

Da pigen er 16 år, kommer hun i lære som kontorelev, fordi hendes forældre ikke har råd til at sende hende i gymnasiet. På kontoret bliver hun venner med kollegaen Lilly, der er dobbelt så gammel som hende selv. Gennem Lilly, men også moster Kitte, som man kender fra ”Og halsen af en svane”, begynder pigen at interessere sig for de ting, der foregår uden for det lille lokalsamfund. Lilly fortæller om festerne i Aalborg, mens moster Kitte forærer pigen magasiner og tøj, som er blevet sendt helt fra Amerika.

Pigen har også nået en alder, hvor hun er begyndt at interessere sig for det andet køn. Hun forelsker sig i Bjørn, der deler hendes interesse for litteratur. Sammen besøger de boghandleren Bro, som ud over at være noget ældre end det unge par er homoseksuel, hvilket er aldeles uset i den lille by. Bjørn, der ligesom pigen ikke kommer fra noget velhavende familie, føler sig fastlåst i Nordjylland, og han ender med at flytte til København for at realisere sine drømme.

Pigen er træt af sit job på kontoret og drømmer også om noget større, end det der ligger i kortene for hende. Hun drømmer om at skrive. Men drømmen er svær at forene med et liv i den lille by, og på samme tid føler hun, at hun er nødt til at blive der for at passe på sin mor og far.

Bogens undertitel ”En indviklingsroman” knytter sig til pigen og Inge Pedersens indvikling i sproget. 

Genrer og tematikker

Inge Pedersen socialrealistiske noveller og romaner skildrer hverdagslivet, og ofte er scenen henlagt til det nordjyske lokalsamfund, hvor hun selv er vokset op.

Gennem hendes forfatterskab møder man personer, der befinder sig på alle stadier i livet: Barnet i ”Og halsen af en svane”, teenageren i ”Til Amerika”, dem der er midt i livet i ”Anden frekvens” og de ældre på alderdomshjemmet i sidste del af novellesamlingen ”Berørt”. Alle har de det til fælles, at de føler sig fastlåst i livet og drømmer om et andet liv, end det der er blevet deres skæbne.

Denne længsel er det gennemgående tema i Inge Pedersens forfatterskab. En længsel, der udspringer fra hendes eget liv, og som hun selv brød med, da hun realiserede drømmen om at blive forfatter. Inge Pedersen skildrer de sociale vanskeligheder, der kan være forbundet med det at følge sine drømme. Men samtidig giver hun også et indblik i de psykologiske konsekvenser, det kan have for dem, der holder sig tilbage. Hun viser, at det kræver mod at bryde med de trygge rammer, som mange gror fast i. Det kræver mod at turde leve livet.

I flere af Inge Pedersens romaner står romanens hovedperson over for en løsrivelse fra sine forældre. I ”Anden frekvens” har Amanda gennem hele sit liv aldrig forstået sin mor, så det er først, da moderen bliver syg, og døden banker på, at mor og datter omsider opnår en gensidig forståelse for det liv, de hver især har levet. Også pigen, som vi følger i både ”Og halsen af en svane” og ”Til Amerika”, har svært ved at løsrive sig fra sine forældre, som hun er overbevist om har brug for hende, hvis de ikke skal gå fra hinanden.  

Sproget og dets detaljer spiller også en afgørende rolle i Inge Pedersens forfatterskab, og forfatterens kærlighed til skriften dukker flere steder op som et symbol på frihed. Blandt andet i ”Til Amerika”, hvor pigens drømme er forbundet til noget sprogligt, men også i titelnovellen i novellesamlingen ”Et lille stykke luft” (2003), hvor en ældre dame holder fast i livet ved at skrive. Interessen for detaljen i sproget deler hun desuden med barnet i ”Og halsen af en svane”, der smager sig frem på ordene, før hun finder ud af, hvilke hun kan lide, og hvilke hun ikke kan lide.

Inge Pedersen har udtalt, at netop fordybelsen i sprogets verden er det, der driver hende både i sin egen litteratur og i læsningen af andres. (Inge Pedersen: En forfatters indvikling i litteraturen. Ny Dansk Litteratur).  

Beslægtede forfatterskaber

Inge Pedersens romaner og noveller er realistiske psykologiske og sociale portrætter af familie- og hverdagslivet. Denne genre kan man også finde i Tove Ditlevsens tidlige værker.

Tove Ditlevsen har blandt andet skrevet om forholdet mellem mor og barn i romanen ”For barnets skyld” (1946), som tematisk berører nogle af de samme emner som Inge Pedersens ”Anden frekvens”. Men også i Tove Ditlevsens radioroman ”Vi har kun hinanden” (1954) beskæftiger hun sig med emnet. Romanen handler om bekymringen omkring, hvad der kommer til at ske, når et barn forlader reden. I Tove Ditlevsens roman skildres bekymringerne fra forældrenes perspektiv, mens man i Inge Pedersens ”Til Amerika” (2010) oplever det fra barnets perspektiv.

I de selvbiografisk funderede værker ”Og halsen af en svane” og ”Til Amerika” bruger Inge Pedersen humor som et middel til at bearbejde de problemer og omvæltninger, romanpersonerne gennemgår. Humoren kommer til udtryk i dialogen mellem personerne i de små familier. Det samme gør norske Anne B. Ragde, der også ligesom Inge Pedersen tager fra hovedstolen i sit forfatterskab.

I ”Jeg skal gøre dig så lykkelig” (2012) og ”Jeg har et tæppe i tusind farver” (2014) beskriver Anne B. Ragde i lighed med Inge Pedersen middelklassefamilien set fra kvindernes synspunkt.

Det kvindelige synspunkt finder man også i Lisbeth Bruns forfatterskab. I debutromanen ”Nord for fjorden” (2005) skriver Lisbeth Brun også om familieliv i Nordjylland og om de begrænsninger, der er for individet, når man er bosat i Udkantsdanmark.

Inge Pedersens digte er ligesom novellerne og romanerne psykologiske hverdagsskildringer, men sprogligt er de forbundet til det mere sanselige. I hendes digtsamling ”Simultan” (1988) beskriver hun en proces hos en kvinde, der oplever en dyb kærlighed, samtidig med at hun gennemgår en sorg efter at have mistet et barn. De to umiddelbart modstridende følelsesmæssige oplevelser skaber på tværs af romanen en mening for hovedpersonen. Dette sproglige spil med at skabe sammenhænge mellem umiddelbart modstridende følelser beskæftiger Pia Tafdrups sig også med i sin digtsamling ”Sekundernes bro” (1988). 

Bibliografi

Romaner

Pedersen, Inge:
Måneår. Gyldendal, 1996.
Pedersen, Inge:
Anden frekvens. Gyldendal, 1999.
Pedersen, Inge:
Og halsen af en svane. Gyldendal, 2006.
Pedersen, Inge:
Til Amerika. Gyldendal, 2010.
Pedersen, Inge: Vejen går gennem luften. Gladiator, 2017.

Novellesamlinger

Pedersen, Inge:
Berørt. Gyldendal, 1992.
Pedersen, Inge:
Et lille stykke luft. Gyldendal, 2003.

Digtsamlinger

Pedersen, Inge:
Leve med kulden. Borgen, 1982.
Pedersen, Inge:
Sejlads på en ø. Borgen, 1985.
Pedersen, Inge:
Simultan. Gyldendal, 1988.
Pedersen, Inge:
Den trettende måned. Gyldendal, 2000.

Andre udgivelser

Pedersen, Inge:
Soft winds. Lyrik/jazz Vestjyllands Kulturfestival. Forestilling sammen med jazzmusikerne Karen Sørensen og Torben Lassen, 2003.
Pedersen, Inge:
The Thirteenth Month. Selected Poems and Prose. Oberlin College Press, USA, 2006.
Pedersen, Inge:
Når jeg bliver ædt af myrer. Miniopera sammen med Edina Hadziselimovic, 2006.
Pedersen, Inge:
Glæden ved grønlangkål, radioessay i serien ”Glæden ved…”. P1, 2006.
Pedersen, Inge:
En nat, en morgen, poesi, video, lys installation m. billedkunstneren Anne-Marie Pedersen. Århus Kunstbygning, 2011.

Om forfatterskabet

Links

Litteratursiden, 2004-03-14. Anmeldelse af ”Et lille stykke luft” (2003), novellesamling.
Information, 2000-09-07. Anmeldelse af ”Den trettende måned” (2000), digtsamling.

Kilder citeret i portrættet

Interview med Inge Pedersen om hendes forfatterskab.