Anne B Ragde
Foto: Lasse Berre

Anne B. Ragde

Artikel type
voksne
cand.mag. Maria Roslev, iBureauet/Dagbladet Information, 2015.
Top image group
Anne B Ragde
Foto: Lasse Berre
Main image
Ragde, Anne B.
Foto: Asger Simonsen

Indledning

Den norske forfatter Anne B. Ragde er mest kendt for sin populære trilogi om de tre Neshov-brødre – ikke mindst fordi seriens to første romaner ”Berlinerpoplerne” fra 2004 og ”Eremitkrebsene” fra 2005 senere blev til en norsk tv-serie. Både romaner og tv-serie ramte plet. Nordmændene elskede familiekrøniken om bonden, bøssen og bedemanden, og Ragde slog med trilogien alle salgsrekorder. Ragde skriver i mange genrer og debuterede som børnebogsforfatter i 1986, men det blev altså romanen, der gav hende det folkelige gennembrud.

 

53580327

Blå bog

Født: 3. december 1957 i Hardanger i Norge.

Uddannelse: Cand.philol. fra Universitetet i Trondheim, 1984.

Debut: Børnebogen Hallo! Her er Jo! Cappelen, 1986.

Litteraturpriser: Bl.a. Riksmålsforbundets litteraturpris, 2004. Norges boghandlerpris, 2005. Den norske læserpris, 2005.

Seneste udgivelse: Liebhaverne. Rosinante, 2017. (Liebhaberne, 2017). Oversætter: Camilla Christensen. (Berlinerpoplerne, 5).

Inspiration: ”Kvinder, der står fast som klipper i en storm og rider stormen af.”

 

 

 

 

 

 

Baggrund

”Hvordan dukker en roman op i en forfatters hoved?
Når man mindst venter det.
Nu ved jeg jo, at det var forfatteren i mig, der trak Anne op af det smeltende mudder. Det at vide, indse, at det her kan jeg fandeme skrive om. På det tidspunkt havde jeg levet i undtagelsestilstand i næsten tre måneder uden en eneste gang at se mig selv som forfatter.”
”Jeg har et tæppe i tusind farver”, s. 42.

Anne B. Ragde er født i 1957 i Hardanger i Norge. Hun er barn af en dansk mor og en norsk far. Som 4-årig flyttede hun med sine forældre til Trondheim, hvor hun voksede op, og hvor hun også bor i dag. Hendes forældre blev skilt, da hun var otte, og ifølge Anne selv betød det, at hendes barndom var slut. Hun fik meget ansvar og skulle klare det meste selv, og især begyndte hun at tage ansvar for familiens økonomi, fordi hun fornemmede, hvor fattige de var. Umiddelbart lyder det som en barsk barndom, hvad den også var en overgang, mens moren Birte kom sig over skilsmissechokket. Birte fik imidlertid hold på sig selv, tog et arbejde og så blev livet nemmere – også for datteren.

Moren har haft stor betydning for Ragdes litterære liv. Foruden at være hovedperson i to af Ragdes romaner, ”Arseniktårnet” fra 2001 og ”Jeg har et tæppe i tusind farver” fra 2014, er hun årsag til, at Ragde overhovedet blev forfatter. Det mener Ragde i hvert fald selv. Morens modvilje over for norske børnebøger betød, at Ragde fra hun var fire år fik læst højt af H.C. Andersen, så hun fik litteraturen ind med modermælken, som hun udtrykker det. I det hele taget opfordrede Birte sin datter til at læse, for ”hvis du bliver glad for at læse, så vil du aldrig føle dig ensom.” (Anne Lindmo: Interview med Anne B. Ragde. NRK TV, 2014-09-06).

Som helt ung var det dog ikke skriften og fortællingerne, Anne B. Ragde troede, hun skulle leve af. Hun ville være dyrlæge. Derfor arbejdede hun en kort periode som veterinærassistent, men dyr kom hun aldrig til at arbejde med. Hun er uddannet lingvist fra universitetet i Trondheim, hvor hun også har undervist i massekommunikation i en periode. Hun har også arbejdet som tekstforfatter på et reklamebureau, og i 1986 debuterede hun som forfatter med børnebogen ”Hallo! Her er Jo”. Det blev startskuddet på et forfatterskab, der tæller mere end 40 udgivelser, og som dækker mange genrer. Ragde skriver alt fra erotiske noveller over krimier til børne- og ungdomsbøger. ”En tiger for en engel” fra 1990 anses som hendes romandebut. Den trækker på forfatterens eget liv, hvad mange af de efterfølgende romaner også gør.

Ragde lever alene i dag, og det passer hende godt at være herre i eget hus. Hun siger: ”Jeg har været gift tre gange. Jeg elsker bryllupper og har både været hvid brud, sort brud og gift i nationaldragt. Men forhold kræver meget og adskillelse endnu mere. Jeg kedede mig til sidst i ægteskaberne. Jeg trives meget godt i mit eget selskab. Jeg elsker at være chef i mit eget hus. Man bestemmer selv, hvornår man skal have en fest, og hvornår man skal have tv-aften.” (Nanna Hansen: Skriv om hvad som helst eller lad helt være. Viva, 2012-04-12).

Forfatterens ligefremme fortællestil rammer bredt, og bøgerne er også blevet bestsellere uden for hjemlandets grænser. Hun mangler dog stadig at imponere det litterære parnas.

I dag er Ragde en af Norges bedst sælgende forfattere, men det har taget mere end 20 år som forfatter at nå dertil. Hun fremhæves ofte som en meget ærlig og bramfri fortæller, men om det er opskriften på succes, aner hun ikke. Hun siger: ”For eksempel ”Berlinerpoplerne”, der handler om tre brødre. Mænd læser ikke så meget som kvinder, og jeg troede ikke, kvinder ville læse om tre brødre. Men det viste sig, at bogen blev ret populær. Så jeg har ingen opskrift.” (Nanna Hansen: Skriv om hvad som helst eller lad helt være. Viva, 2012-04-12).

En tiger for en engel

”Hun kan lugte dem: vejrtrækningen, den ramme stank fra de tykke pelse. Det eneste, der nytter, er at sige noget til dem. Hun prøver at bevæge kæberne for at løsne grebet, gumler på sin egen tunge og rømmer sig. Hun vil græde. De skal ikke se hun græder.
– Jeg er her ikke, hvisker hun, der er ikke nogen her, ingen Lotte eller nogen andre.”
”En tiger for en engel”, s. 75.

Anne B. Ragdes debutroman ”Hvem sviktet Lotte?” fra 1990 (”En tiger for en engel”, 2011) blev genudgivet i en ny version i 2000. Ragde gennemskrev romanen for at fjerne en del norsk dialekt og ændrede samtidig titlen, så den kom til at hedde ”En tiger for en engel”.

Romanen er en tredjepersonsfortælling set fra den 8-årige Lottes perspektiv. Hun tager læseren med ind i sit nervøse og angstfyldte univers, hvor forældrenes skilsmisse har vendt op og ned på det hele. Hvem skal hun holde med? Den forladte og forbitrede mor eller faren, der har fået en ny familie, som optager ham det meste af tiden? Og hvad med farmor og farfar?

Pigens loyalitetskonflikt er romanens omdrejningspunkt. Det bliver svært for hende udelukkende at glæde sig til de otte ugers sommerferie på landet i Perlevik hos farmor og farfar, når billedet af en opløst mor fylder hende. Men hun længes samtidig efter at komme væk – væk fra lejligheden, der emmer af farens fravær, væk fra skoleveninderne, der kigger skævt til hende, fordi det at være skilt stadig i bogens nutid, som må være i 1960’erne, er pinligt og især væk fra morens knugende sorg. Græsset, hunden Betsi, farmors varme favn.

28965761

Hun elsker det hele og tror også på, at trygheden i Perlevik kan fordrive de stinkende hunde, der er begyndt at dukke op, når hun skal sove. De tager mørket, som hun udtrykker det, så hun ikke kan tænke frit. Lottes fantasi er livlig, og Ragde lader pigens fantastiske univers stå ukommenteret i romanen. Det fantastiske kontrasterer romanens ellers meget realistiske univers, og det fortællegreb giver en pirrende spænding, som er bærende for romanen.

Solen, græsset, det at ligge i nyvasket sengetøj, lyden af faren, der tager på arbejde og meget andet beskrives sanseligt og overbevisende. I det hele taget skriver Ragde til sanserne, så barndommens land både kan lugtes, mærkes og høres. Sprogligt er Ragde god til at ramme sine karakterers tone, så de står tydeligt og troværdigt frem for læseren. Lotte taler som et barn på otte, og sprogligt kunne man med rette kalde bogen en ungdomsroman. Kender man til forfatterskabet ved man også, at Lottes barndom ligger snublende nær forfatterens egen, og netop det at skrive mellem det biografiske og fiktive gør sig gældende i flere af Ragdes bøger.  

Uanset genre viser forfatteren stor indsigt i det svigtede barns psykologi, og det formår hun at portrættere troværdigt og rørende i sin debutroman.