Inge Pedersens romaner og noveller er realistiske psykologiske og sociale portrætter af familie- og hverdagslivet. Denne genre kan man også finde i Tove Ditlevsens tidlige værker.
Tove Ditlevsen har blandt andet skrevet om forholdet mellem mor og barn i romanen ”For barnets skyld” (1946), som tematisk berører nogle af de samme emner som Inge Pedersens ”Anden frekvens”. Men også i Tove Ditlevsens radioroman ”Vi har kun hinanden” (1954) beskæftiger hun sig med emnet. Romanen handler om bekymringen omkring, hvad der kommer til at ske, når et barn forlader reden. I Tove Ditlevsens roman skildres bekymringerne fra forældrenes perspektiv, mens man i Inge Pedersens ”Til Amerika” (2010) oplever det fra barnets perspektiv.
I de selvbiografisk funderede værker ”Og halsen af en svane” og ”Til Amerika” bruger Inge Pedersen humor som et middel til at bearbejde de problemer og omvæltninger, romanpersonerne gennemgår. Humoren kommer til udtryk i dialogen mellem personerne i de små familier. Det samme gør norske Anne B. Ragde, der også ligesom Inge Pedersen tager fra hovedstolen i sit forfatterskab.
I ”Jeg skal gøre dig så lykkelig” (2012) og ”Jeg har et tæppe i tusind farver” (2014) beskriver Anne B. Ragde i lighed med Inge Pedersen middelklassefamilien set fra kvindernes synspunkt.
Det kvindelige synspunkt finder man også i Lisbeth Bruns forfatterskab. I debutromanen ”Nord for fjorden” (2005) skriver Lisbeth Brun også om familieliv i Nordjylland og om de begrænsninger, der er for individet, når man er bosat i Udkantsdanmark.
Inge Pedersens digte er ligesom novellerne og romanerne psykologiske hverdagsskildringer, men sprogligt er de forbundet til det mere sanselige. I hendes digtsamling ”Simultan” (1988) beskriver hun en proces hos en kvinde, der oplever en dyb kærlighed, samtidig med at hun gennemgår en sorg efter at have mistet et barn. De to umiddelbart modstridende følelsesmæssige oplevelser skaber på tværs af romanen en mening for hovedpersonen. Dette sproglige spil med at skabe sammenhænge mellem umiddelbart modstridende følelser beskæftiger Pia Tafdrups sig også med i sin digtsamling ”Sekundernes bro” (1988).