I 2006 udkom Inge Pedersens roman ”Og halsen af en svane”. Den foregår i Nordjylland over en periode på 10 år, der strækker sig før, under og efter Anden Verdenskrig. I romanen oplever man besættelsestiden fra barnets perspektiv, fra hovedpersonen bliver født i 1936, til hun er fyldt 10 år i 1946. Pigens far var byens flotteste brandmand, og han kurtiserede pigens mor over en finsk tango på et værtshus, hvor de dansede til den lyse morgen. Herefter kastede det unge forelskede par sig ud i sommernatten og sidenhen livet sammen. Kort efter blev pigen født.
Da krigen indtræder, gennemgår samfundet og den lille familie på mor, far og datter store forandringer. Forældrenes handlinger og deres bevæggrunde for at handle, som de gør, fører til voldsomme skænderier. Pigen tror hver gang, at nu skal forældrene skilles, men heldigvis ender de altid med at blive gode venner igen.
26195314
Selvom tonerne ofte går højt i det lille hjem, er der også meget, som forældrene ikke vil have, at pigen skal have indsigt i, og derfor oplever pigen flere gange, at de sænker stemmerne, når hun er tilstede. Og det er ikke kun pigens mor og far, der opfører sig på den måde, for alle de voksne i byen hvisker i krogene om ting, som barnet ikke må vide af. Men barnet opsnapper alligevel meget mere, end de voksne tror, og ud af de ting, hun hører og de ting, der bliver sagt mellem linjerne, laver barnet sine egne slutninger. Særligt de nye ord, som pigen ellers ikke kender til, bider hun sig fast i. Det er de ord, der er forbundet med krigen. Hun smager på disse ord, flækker dem midt over og spytter dem ud igen, hvis de ikke smager godt. En proces der ofte får et lyrisk præg.
Persongalleriet er farverigt. Vi er med barnet i skole, hvor vi møder hendes lærer og de andre elever, vi er på besøg hos hendes farmor, hvor alt synes lutter idyl, og så møder vi også den friske tante Kitte, som har fået rodet sig ud i noget skidt. Alle personer, situationer og detaljer iagttages og registreres med det eftertænksomme barns øjne, og barnet har ikke travlt med at kaste en dom over situationen, sådan som mange af de voksne i fortællingen har.
Pigen er født samme år som Inge Pedersen, og sammen med barnets bearbejdning af ord peger det i retning af, at romanen har et selvbiografisk præg. Romanen bærer undertitlen ”stumper af en roman”, som knytter sig til fortællingens form, der kan betegnes som oplevede og fragmenterede øjebliksbilleder, snarere end en helhed.