Isherwood var inspireret af modernister som James Joyce og Virginia Woolf, og han fik et personligt venskab med den britiske forfatter E.M. Forster (1879 - 1970), som blandt andet har skrevet romanerne ”Vejen til Indien”, ”Værelse med udsigt” og ”Howards End”. Forster tematiserer ofte hykleriet i det victorianske samfund og behovet for frihed, og hans skrivestil er underspillet og ironisk, og Isherwood lod sig inspirere af det underspillede og ironiske, da han skrev sine bøger.
Isherwood og Forster mødtes første gang i forbindelse med, at Isherwood havde udgivet ”Memorial” i 1932. Forster kunne godt lide Isherwoods bog og tog mod til sig og viste Isherwood manuskriptet til ”Maurice”, som han havde skrevet allerede i 1914. Historien er en positiv skildring af et kærlighedsforhold mellem to mænd, men Forster turde ikke indrømme sin homoseksualitet i offentligheden, og romanen blev derfor udgivet posthumt i 1971. Isherwood var også tilbageholdende med at skrive om homoseksualitet i berliner-romanerne, men senere skrev han i selvbiografien ”Christopher og hans kreds: 1929-39” (1976), at en væsentlig grund til hans rejse til Berlin netop havde været at udforske sin egen homoseksualitet.
Den britiske forfatter W.H. Auden (1907 - 1973) blev Isherwood venner med allerede i ungdomsårene og fulgte efter ham til Berlin i 1929. De to havde et meget tæt venskab, og i 1939 emigrerede de sammen til USA. Auden er især kendt for sin poesi, hvor han skriver om kærlighed (til mænd), død, totalitarisme og herskesyge. Han var bl.a. inspireret af Freud og Marx, og sammen skrev Isherwood og Auden bl.a. tre skuespil.
Den britiske forfatter Aldous Huxley (1894 - 1963) er mest kendt for sin dystopiske fremtidsvision ”Fagre nye verden”, men skrev også om spirituelle emner. Han rejste til Californien i 1937, og her fik Huxley og Isherwood et venskab, som bliver bekræftet i Isherwoods roman ”Enlig herre”, hvor han benytter Huxleys bog ”Efter mangen en sommer” som afsæt til en diskussion om frygten for ”de andre” i samfundet.