christopher isherwood
Foto: Polfoto / TOPFOTO / Ritzau Scanpix

Christopher Isherwood

cand.mag. Christina Aabo Mikkelsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2015.
Top image group
christopher isherwood
Foto: Polfoto / TOPFOTO / Ritzau Scanpix
Main image
Isherwood, Christopher
Foto: Wikipedia

Indledning

Christopher Isherwood er især kendt for romanerne ”Mr. Norris skifter tog” og ”Farvel til Berlin”, som er inspireret af hans egne oplevelser som ung mand i Berlin under Weimarrepublikken. ”Farvel til Berlin” er desuden litterært forlæg til musicalen og filmen ”Cabaret”. Trods politisk og kulturel dekadence er der en lethed og ironi i sprogtonen, og han leger med fortællerpositionen i sine bøger. Homoseksualitet er et andet væsentligt tema i forfatterskabet, ofte usagt eller underspillet. I romanen ”Enlig herre” skildres en mands sorg over tabet af hans partner og smerten over, at det er tabu at tale om det.

 

47296927

Blå bog

Født: 26. august 1904 i Cheshire, England. 

Død: 4. januar 1986.

Uddannelse: King’s College London og Corpus Christi College, Cambridge, som han forlod uden eksamen i 1925. Studerede medicin i seks måneder i 1928-29. Opgav studierne og rejste til Berlin.

Debut: All The Conspirators. London, 1928.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Farvel til Berlin. Turbine, 2019. (Goodbye to Berlin, 1939). Oversat af Brian Dan Christensen.

Inspiration: E.M. Forster.

 

 

 

isherwood

Artikel type
voksne

Baggrund

”Et par dage efter gik jeg med ham hen for at høre Sally synge. ”Lady Wintermere” – som nu ikke længere eksisterer – lå lige ved Tauentzienstrasse. Det var en kunstnerisk ”intim” bar, som ejeren havde prøvet på at give et vist præg af Montparnasse. På væggene var der menukort med tegninger på, karikaturer og signerede skuespillerfotografier.”
”Farvel til Berlin”, s. 33.

Den britiske forfatter Christopher William Bradshaw Isherwood skrev bl.a. romaner, selvbiografier, skuespil, dagbøger og drejebøger. Han blev født i Cheshire, nær ved Manchester i 1904. Han var barnebarn af en godsejer og havde på mange måder en privilegeret opvækst, men det betød også, at han blev sendt på kostskole som otteårig, og han mistede sin far, som døde under 1. Verdenskrig. Allerede i ungdomsårene blev han ven med den senere så berømte digter W.H. Auden, og i selvbiografien ”Lions and Shadows: An Education in the Twenties” (1938) har Isherwood skrevet om, hvordan deres venskab formede sig. I 1925 blev han smidt ud af Cambridge University efter at have skrevet fjollede svar i sin eksamensopgave. Han fik et deltidsjob som assistent for en musikgruppe og fik udgivet sin første roman ”All The Conspirators” i 1928. Han studerede medicin i seks måneder, men afbrød studierne i 1929 for at rejse til Berlin, hvor vennen Auden opholdt sig. Hans to kendteste romaner er ”Mr. Norris skifter tog” og ”Farvel til Berlin”, og romanerne er stærkt inspireret af hans egne oplevelser i Berlin under Weimarrepublikken.

Som forfatter var Isherwood bl.a. inspireret af E.M. Forster, som var en del af Bloomsbury-gruppen, og som i 1930’erne nærmest havde status af mentor for mange lovende forfattere. Isherwood og Forster mødtes første gang – på Forsters opfordring – da Isherwood havde fået udgivet romanen ”Memorial” på Hogarth Press i 1932, og de fik et livslangt venskab.

Isherwood var pacifist og emigrerede til USA sammen med Auden i 1939. Auden foretrak at bo på Manhattan, mens Isherwood søgte til Hollywood og fik en karriere som drejebogsforfatter, sideløbende med at han skrev romaner. Isherwood blev amerikansk statsborger i 1946 og boede i Santa Monica, Californien. For Isherwood var det tidligt i forfatterskabet ikke nemt at skrive om homoseksualitet, men det bliver mere tydeligt i romanen ”Enlig herre” og hans anden selvbiografi ”Christopher og hans kreds”.

”Farvel til Berlin” er litterært forlæg til musicalen ”Cabaret” (1966) og filmen ”Cabaret” (1972), og i filmversionen fik Liza Minnelli sit gennembrud i rollen som Sally Bowles. Et møde med forfatteren Aldous Huxley i Californien åbnede døren for det spirituelle for Isherwood, og han blev én af Ramakrishna-munken Swami Prabhavanandas disciple og udgav biografien ”Ramakrishna and His Disciples” (1965). I 1953 mødte Isherwood den 30 år yngre kunstner Don Barchardy, som han levede sammen med frem til sin død i 1986.

Mr. Norris skifter tog

”Mr. Norris stangede tænder en stund i eftertænksom tavshed. – Min generation blev opdraget til at betragte luksus ud fra en æstetisk synsvinkel. Siden krigen er den indstilling vist på det nærmeste forsvundet. Folk er rent ud sagt blevet temmelig afstumpede. Det vulgære har virkelig vundet frem, synes De ikke?”
”Mr. Norris skifter tog”, s. 11.

I 1935 udkom Isherwoods tredje roman ”Mr. Norris Changes Trains” (”Mr. Norris skifter tog”, 1939). Historien foregår omkring 1930, hvor den unge William Bradshaw er på vej til Berlin. I en togkupé møder han den noget ældre Arthur Norris, som allerede bor i Berlin. Under togturen opstår der en gensidig sympati, som i den følgende tid udvikler sig til et venskab. Bradshaw tjener penge som privatlærer i engelsk, og han bor til leje hos frøken Schröder. Bradshaw beskrives som en pålidelig mand, der snart hvirvles ind i Norris’ liv og præsenteres for det politisk og kulturelt dekadente Berlin, en verden af seksuelle eskapader og politiske intriger. Bradshaw oplever Norris som skiftevis excentrisk verdensmand og et klynkende pjok, der dyrker SM og er tilhænger af kommunismen. Norris har fjender, og kreditorer, han har snydt, halser efter ham som et hundekobbel, men det lykkes ham som regel at undgå dem, bl.a. takket være privatsekretæren Smidt, der tager grove metoder i brug.

24200337

Først sent i romanen går det op for Bradshaw, at Norris er korrupt, at han snyder, bedrager og afpresser folk, og Bradshaw bliver selv snydt. Alligevel har han svært ved at tro på, at der bag Norris’ snobberi og ekstravagante livsstil gemmer sig en plattenslager. Norris er en repræsentant for det dekadente Berlin inden nazisternes magtovertagelse. Mod slutningen af romanen kommer den politiske situation i centrum, da Bradshaw beskriver et opgør mellem kommunister og nazister.

Jegfortælleren registrerer med en udlændings blik de små forandringer i samfundet, som førte til nazismens mareridt. Romanen har selvbiografiske træk, fortællerens navn – William Bradshaw – er en del af Isherwoods virkelige navn. Både den og romanen ”Farvel til Berlin” er stærkt inspireret af forfatterens egne oplevelser i byen, hvor han boede i 1929-33. De private oplevelser bruges som afsæt til at beskrive et samfund i opløsning, og Norris’ fordærv bliver også et billede på byen Berlin.

Farvel til Berlin

”Jeg er et kamera med lukkeren åbnet. Det er helt passivt, det ser og bevarer, men det tænker ikke. Det bevarer manden, som står og barberer sig ved vinduet overfor, og pigen i kimono som vasker sit hår. En dag vil disse ting blive fremkaldt, omhyggeligt trykt, fikseret. Klokken otte aften bliver gadedøren låset. Børnene spiser til aften. Butikken lukker.”
”Farvel til Berlin”, s. 7.

I 1939 udkom ”Goodbye To Berlin” (”Farvel til Berlin”, 1939), som handler om den unge Christopher Isherwoods ophold i Berlin. Romanen begynder med den berømte sætning: ”Jeg er et kamera”, som etablerer fortællerpositionen som passivt iagttagende, men ikke neutral. Han har udlændingens blik på byen, og der er en ironisk distance i fortællingen til det fragmenterede, dekadente miljø, som han befinder sig midt i.

Romanen begynder og slutter med kapitler i dagbogsform, og af tidsangivelsen fremgår det, at handlingen foregår i 1930-1933. Det første dagsbogsafsnit handler om Isherwood, der bor til leje hos frøken Schröder, og gennem ham lærer læseren de andre lejere at kende, f.eks. jodlerinden frøken Mayer, den prostituerede frøken Kost og bartenderen Bobby. Isherwood er privatlærer i engelsk, og om aftenen går han ud i byen. Kapitlet ”Sally Bowles” handler om en 19-årig naiv og selvoptaget cabaretsangerinde, der gerne vil være skuespiller. Hun roder sig ud i alle mulige, umulige situationer, også en uønsket graviditet. Men Isherwood er betaget af hende.

På øen Rügen møder Isherwood to mænd, Otto og Peter, som han deler en lejlighed med. Forholdet kompliceres af økonomi, jalousi og modstridende interesser. En nazilæge forsøger at vinde deres venskab, og alt kompliceres yderligere da Otto stikker af. Isherwood møder senere Ottos familie – familien Novak – hvor broren er medlem af nazistpartiet.

24200337

Isherwood underviser en jødisk skolepige, Natalia Landauer, i engelsk og derigennem lærer han hendes familie at kende. Familien udsættes for chikane, og først for sent indser de faren ved, at nazisterne får mere magt, og Natalias fætter Bernard bliver dræbt.

I bogens sidste kapitel er der en melankolsk refleksion over de karakterer, hvis liv vi har fået beskrevet, og den tiltagende vold, død og trøstesløshed, de udsættes for, uden at de selv har set det komme. Hvert kapitel i romanen tilføjer et nyt lag af dekadence og desperation til indtrykket af Berlin på dette tidspunkt op til nazisternes magtovertagelse i 1933. Et gennemgående tema i bogen er, hvad folk vil finde sig i, og hvad de anser for at være ”normalt”, når deres livsvilkår ændres som følge af sociale og politiske forandringer. 

Enlig herre

”Langsomt, sindigt som en troldmand tager han en enkelt bog op af mappen og lægger den på pulten. Mens han gør det, vandrer hans blik hen over holdets ansigter. Hans læber kruses i et lille, men dristigt smil. Nogle af dem smiler igen til ham. George finder denne frimodige konfrontation særdeles opstemmende. Han henter styrke i disse smil, disse klare unge øjne.”
”Enlig herre”, s. 44.

I 1964 udkom Christopher Isherwoods roman ”A Single Man” (”Enlig herre”, 1968), og historien forløber handlingsmæssigt over en dag i begyndelsen af 1960'erne, hvor man følger George, en midaldrende britisk litteraturprofessor, som er bosat i Californien. Han er homoseksuel, og hans partner Jim er for nylig død i en bilulykke.

Trods sorgen forsøger han at komme gennem dagen ved at have faste rutiner. Man følger hans dag fra morgenstunden, på vej til arbejde og hans undervisningstimer med de studerende. Han spiser middag med Charlotte, en kvinde han har haft en kort affære med i sin ungdom, og som også er ensom, efter at hun er blevet forladt af sin mand. Efter at have drukket sig fuld sammen med hende går George alene videre til en lokal bar, hvor han møder én af sine studerende, Kenny, som han nøgenbader med og de to ender hjemme hos George til en flirtende snak i sofaen, inden George dejser omkuld. Næste morgen står han igen op og skal forholde sig til virkeligheden.

George kan ikke slippe tabet af Jim, som fylder ham med sorg og vrede. Han har ikke fortalt ret mange, at han har mistet Jim, for så ville han skulle forklare, hvad Jim betyder for ham. Tidens homofobi gjorde det nærved umuligt at tale om. Det skildres i en gribende scene, hvor George modtager beskeden om, at Jim er død, og at familien ikke ønsker, at George skal deltage i begravelsen. Dermed frarøves han muligheden for at sige farvel.

Det er et centralt tema i bogen, at George ikke kan udtrykke sorgen over tabet af Jim, andet end nogle rasende fagter over for naboernes børn. I undervisningstimen omtales en bog af Aldous Huxley med titlen ”Efter mangen en sommer” (1940), og det udvikler sig til en diskussion om frygten for ”de andre i samfundet” og majoriteter vs. minoriteter. Romanens fortæller er George, som med et distanceret, sorgfuldt og sarkastisk blik på sin egen situation og samfundet giver et sjældent indblik i en homoseksuel mands liv på et tidspunkt, hvor det var svært at være åben omkring det. Bogen blev filmatiseret i 2009 med Colin Firth i hovedrollen som George.

Genrer og tematikker

Flere af Isherwoods romaner rammer lige ned i tidens debat om autofiktion. Autofiktion er kendetegnet ved at være en mellemting mellem en selvbiografi og fiktion. Den leger med læserens nysgerrighed efter at vide, hvor lighederne er mellem forfatter og fortæller. Som læser kan man nemt komme til at forveksle forfatter og fortæller, når man læser ”Mr. Norris skifter tog” og ”Farvel til Berlin”. Bøgerne er stærkt inspireret af forfatterens egne oplevelser i byen omkring 1930, før nazisternes magtovertagelse. Den mandlige fortæller i begge romaner bærer dele af forfatterens navn: William Bradshaw og Christopher Isherwood. Fortælleren er som et kamera, der ser alt, men der er ikke tale om en passiv fortællestil. Der er meget ironi, og der bliver kommenteret på mennesker og begivenheder undervejs.

Selvom Isherwood anvender en del biografisk materiale i bøgerne, er der ikke tale om selvbiografier: ”Da jeg begyndte at skrive om Berlin, gik det op for mig, at historien ville blive mere sammenhængende og mere sand, hvis jeg fiktionaliserede den til en vis grad. Og så begyndte jeg at omskrive mit liv og skabte en anden Christopher. Men historien adskiller sig ikke fra de væsentligste oplevelser, jeg selv har haft. Det er stadig Berlin, som jeg oplevede det. Jeg har ikke givet min fiktive karakterer Christopher nogen egenskaber, dyder eller laster, som jeg ikke selv har. Jeg er enig med Hemingway – man skal kun skrive, hvad man ved.” (Conversations With Christopher Isherwood. Edited by James J. Berg og Chris Freeman. University Press og Mississippi, 2001. Side 98. Egen oversættelse).

Bøgerne beskriver Berlins kulturelle og politiske dekadence, sammenstød mellem kommunister og nazister, og der er en undergangsstemning i Berlin. Fortælleren ser tydeligere end de mennesker, han skildrer, hvor det bærer hen, og der er en lethed i tonen og hos karaktererne, som endnu ikke forstår den katastrofe, som er under opsejling. Klaus Rifbjerg skrev i en anmeldelse af berliner-romanerne: ”Netop det kavaleragtige i omgangen med en epoke, som satte sig dybe spor i eftertiden og skabte et mørke, det knap nok er lykkedes os at overvinde endnu, gør historieskrivningen så lebendig og uforskammet medrivende hos Isherwood.” (Klaus Rifbjerg: Den følsomme linse. Information, 2002-08-20).

I ”Enlig herre” er det fortællerens homoseksualitet og sorg over at miste, som er det bærende tema. Bogen er et glimrende tidsbillede af amerikansk kultur og homofobi på det pågældende tidspunkt i begyndelsen af 1960'erne. Romanen fik næsten klassikerstatus med det samme og regnes for et hovedværk i kampen for homoseksuelles rettigheder.

Beslægtede forfatterskaber

Isherwood var inspireret af modernister som James Joyce og Virginia Woolf, og han fik et personligt venskab med den britiske forfatter E.M. Forster (1879 - 1970), som blandt andet har skrevet romanerne ”Vejen til Indien”, ”Værelse med udsigt” og ”Howards End”. Forster tematiserer ofte hykleriet i det victorianske samfund og behovet for frihed, og hans skrivestil er underspillet og ironisk, og Isherwood lod sig inspirere af det underspillede og ironiske, da han skrev sine bøger.

Isherwood og Forster mødtes første gang i forbindelse med, at Isherwood havde udgivet ”Memorial” i 1932. Forster kunne godt lide Isherwoods bog og tog mod til sig og viste Isherwood manuskriptet til ”Maurice”, som han havde skrevet allerede i 1914. Historien er en positiv skildring af et kærlighedsforhold mellem to mænd, men Forster turde ikke indrømme sin homoseksualitet i offentligheden, og romanen blev derfor udgivet posthumt i 1971. Isherwood var også tilbageholdende med at skrive om homoseksualitet i berliner-romanerne, men senere skrev han i selvbiografien ”Christopher og hans kreds: 1929-39” (1976), at en væsentlig grund til hans rejse til Berlin netop havde været at udforske sin egen homoseksualitet.

Den britiske forfatter W.H. Auden (1907 - 1973) blev Isherwood venner med allerede i ungdomsårene og fulgte efter ham til Berlin i 1929. De to havde et meget tæt venskab, og i 1939 emigrerede de sammen til USA. Auden er især kendt for sin poesi, hvor han skriver om kærlighed (til mænd), død, totalitarisme og herskesyge. Han var bl.a. inspireret af Freud og Marx, og sammen skrev Isherwood og Auden bl.a. tre skuespil.

Den britiske forfatter Aldous Huxley (1894 - 1963) er mest kendt for sin dystopiske fremtidsvision ”Fagre nye verden”, men skrev også om spirituelle emner. Han rejste til Californien i 1937, og her fik Huxley og Isherwood et venskab, som bliver bekræftet i Isherwoods roman ”Enlig herre”, hvor han benytter Huxleys bog ”Efter mangen en sommer” som afsæt til en diskussion om frygten for ”de andre” i samfundet.

Bibliografi

Prosa

Isherwood, Christopher:
Farvel til Berlin. Branner, 1939. (Goodbye To Berlin, 1939). Oversat af H.C. Branner.
Isherwood, Christopher:
Mr. Norris skifter tog. Aschehoug, 1939. (Mr. Norris Changes Trains, 1935). Oversat af Werner Svendsen.
Isherwood, Christopher:
Violen fra Prateren. Aschehoug, 1948, 1962. (Pratere Violet, 1948). Oversat af Svend Kragh-Jacobsen.
Isherwood, Christopher:
Gæst blandt skygger. Gyldendal, 1962. (Down There On A Visit, 1962). Oversat af Ove Brusendorff.
Isherwood, Christopher:
Enlig herre. Grafisk Institut, 1968. (A Single Man, 1964). Oversat af Georgjedde.
Isherwood, Christopher:
Møde ved floden. Grafisk Forlag, 1968. (A Meeting by the River, 1967). Oversat af Georgjedde.
Isherwood, Christopher:
Farvel til Berlin. Mr. Norris skifter tog. Gyldendal, 2002. (Goodbye To Berlin, 1939 og Mr. Norris Changes Trains, 1935). Oversat af H.C. Branner og Werner Svendsen.
Isherwood, Christopher: Farvel til Berlin. Turbine, 2019. (Goodbye to Berlin, 1939). Oversat af Brian Dan Christensen.

Biografi

Isherwood, Christopher:
Christopher og hans kreds: 1929-1939. Schultz, 1978. (Christopher and his Kind, 1977).
Isherwood, Christopher:
Ramakrishna og hans disciple. Sankt Ansgar, 1982. (Ramakrishna And His Disciples, 1965). Oversat af Eva Lichtenberg.

Om forfatterskabet

Artikler og links

Christopher Isherwood deler minder om digteren W.H. Auden og fortæller om sine egne historier.
Nyheder, biografi m.m.
Rosenbaum, Stanford Patrick:
The Bloomsbury Group: A Collection of Memoirs and Commentary. University of Toronto Press, 1995.
Page, Norman: Auden and Isherwood: The Berlin Years. Palgrave Macmillan, 2000.
The Berlin Years. Palgrave Macmillan, 2000.
(1 of 4) Forfatterinterview og film. 2012-06-01.
(2 of 4) Forfatterinterview og film. 2012-06-01.
(3 of 4) Forfatterinterview og film. 2012-06-01.
(4 of 4) Forfatterinterview og film. 2012-06-01.

Biografi

Bruun, Anne Mette:
Udsigt uden værelse – en biografi om E.M. Forster. Rosenkilde & Bahnhof, 2012.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Christopher Isherwood

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Conversations With Christopher Isherwood. Edited by James J. Berg og Chris Freeman. University Press og Mississippi, 2001.
Rifbjerg, Klaus:
Den følsomme linse. Information, 2002-08-20.