Beslægtede forfatterskaber

Jørgen-Frantz Jacobsen skrev sig ind i flere litteraturhistoriske kontekster og er først og fremmest en del af Færøernes kulturhistorie. Men da han skrev på dansk og levede i Danmark i mange år, er den danske sammenhæng også af stor betydning. Stoffet og hele koloritten har en umiskendelig duft af færøske saltvandssprøjt og tørret fårekød. På samme vis som vennen William Heinesen valgte han dog at skrive på dansk, og i et lille samfund som det færøske, hvor skriftsproget samtidig er så ungt, betyder dette naturligvis noget. Jacobsen skriver selv om den nationale bevægelse på Færøerne, og de ca. tyve år ældre brødre J.H.O. og H. A. Djurhuus bliver ligesom den samtidige romanforfatter Heðin Brú og lyrikeren Christian Matras vigtige skikkelser for den færøsksprogede litteratur. Jacobsen står på sin vis uden for hele denne bølge af digtere, som berigede og udviklede det færøske sprog, men rent indholdsmæssigt er han naturligvis både præget af og formidler af sit fædrelands natur, samfund og dets befolkning. Det samme kan i øvrigt siges om Heinesen, der modsat Jacobsen boede i Tórshavn gennem næsten hele sit liv, men ikke følte sig hjemme i det færøske sprog.

Hvad den danske sammenhæng angår, placerer selve sproget Jacobsen i en dansk kontekst, som er en selvfølge for danske forfattere, men som naturligvis er en mere speget affære for en færing, som gik ind for færøsk selvstændighed, men holdt af Danmark og ikke mindst den kulturelle påvirkning herfra. Blandt andet forbandt han den nationale bevægelse på Færøerne med den danske og mente, at den havde hentet megen inspiration i 1800-tallets danske kulturliv.

Fra ”Barbara” er det nærliggende at drage en parallel til J. P. Jacobsens roman ”Fru Marie Grubbe.” Værket fra Det moderne gennembrud handler på samme vis om en kvinde, som i højere grad er drevet af en indre erotisk kraft end af et ønske om at behage sine omgivelser. De er begge repræsentanter for en seksuel frigørelse, om end det kan siges, at Jørgen-Frantz Jacobsen ikke er egentlig samfundskritisk, men snarere universel i sit sigte. Der er den interessante lighed mellem de to Jacobsener, at de begge var rundet af en fornuftspræget tilgang til verden. J. P. oversatte Darwin og var en dygtig biolog, mens Jørgen-Frantz allerede i sine tyvere skrev begavet og velreflekteret om historiske og samfundsmæssige emner. Han ønskede at blive historiker og politiker. I deres romaner lod begge disse to fornuftsmennesker dog en mere lyrisk, romantisk præget og flere steder nærmest dionysisk stil og livsopfattelse brænde igennem.