Roy Jacobsens ”De usynlige” fra 2013 (”De usynlige”, 2014) tager læseren med til en lille ø ved den nordnorske kyst. Øen hedder Barrøy ligesom den eneste familie, der bebor den. Familien består af den gamle enkemand Martin, datteren Barbro, sønnen Hans, som fungerer som øens overhoved, Hans’ kone Maria og ægteparrets eneste barn, Ingrid, som ved romanens begyndelse i 1913 er tre år gammel.
På øen følger livet årstiderne og vejrets luner. Der skal samles fugleæg og -dun, der skal landes fisk, der skal knyttes og renses garn, der skal sættes linegrej op, der skal rejses varder, der skal skæres tørv, der skal repareres både og udstyr, der skal dyrkes grøntsager, og der skal sørges for kvæg og får. Det hele foregår efter tidsprøvede metoder, som er gået i arv gennem generationer.
51212304
Der skal meget til at forstyrre øens cykliske mønster, og beboernes kontakt til den omkringliggende verden er begrænset. Selv ikke en verdenskrig ændrer meget på tingenes tilstand. Men i løbet af de 15 år, som romanen strækker sig over, må der uvægerligt ske forandringer. Familien oplever både familieforøgelser og død, mens Ingrid vokser op og bliver moden til at varetage den rolle som øens nye overhoved, der er hendes skæbne.
Handlingen i ”De usynlige” skrider kronologisk frem, men har en episodisk struktur med små kapitler af få siders omfang. Episoderne markerer små brud på øtilværelsens grundlæggende regelmæssighed enten i form af forandringer i øboernes liv, som da Ingrid begynder i skole på fastlandet, eller i form af små usædvanlige begivenheder, som den dag en fremmed pludselig ankommer til øen. Romanen er skrevet i et på én gang poetisk og meget konkret sprog med flittig brug af bedagede udtryk fra en svunden tid, der alene i kraft af deres fremmedartethed for en nutidig læser skaber en særlig stemning og en indgang til en verden, der i løbet af få generationer nærmest er forsvundet til fordel for vores moderne globaliserede og hyperkommunikerende verden. Verden i ”De usynlige” er en verden, hvor det er naturkræfterne og traditionerne, der er de bærende elementer i tilværelsen.