Steffen Jacobsens debut ”Passageren” fra 2008 tager udgangspunkt i en tilsyneladende hændelig jagtulykke på forretningsmanden Axel Nobels grund: Hans gamle skolekammerat fra Herlufsholm, den succesfulde ejer af reklamebureauet Nelleman og partner, Jacob Nelleman, bliver en tidlig sommermorgen skudt ned af en ukendt bueskytte. Pilen bliver dog aldrig fundet, og kriminalkommissær Robin Hansen sættes på sagen. Til at begynde med er der et meget klart spor i sagen, men tingene tager en uventet drejning og implicerer pludselig flere hændelser og personer end først antaget; bl.a. den gådefulde ”høje mand”. Robin Hansen må op til det nordligste Norge, til Bjørneøen i Barentshavet og såmænd også til Thyborøn for at få historien afdækket.
27185789
Historien er skrevet i 3. person, og læseren følger skiftevis Robin Hansen og Den høje mand. Og mon ikke det er Den høje mand, der er 'Passageren' – han følger minutiøst først Jacob Nelleman og siden Robin Hansens gøren og laden, via avanceret aflytnings- og GPS-teknologi placeret umærkeligt i deres telefoner. Først i romanens slutspurt kommer det til indtil flere møder mellem de to, og først da røbes Den høje mands identitet. Fortællingen forløber fra d. 12. juni 2006 kl. 06.30 til og med d. 30. juli samme år, hvert kapitel indledes konsekvent med en angivelse af tid og sted. Den gådefulde prolog udspiller sig dog allerede d. 14. april 2005.
Historien indeholder mange velkendte krimielementer: Kriminalkommissæren selv, hans koncentrerede efterforskning, mere eller mindre spegede forhør af implicerede og hele suspense-opbygningen, både i plottet som sådan og i forbindelse med Den høje mand, der er en umådelig brutal men fuldstændig ukendt figur. Der er sex og vold og spænding i højeste gear – i bogstaveligste forstand, da Robin Hansen bevæger sig ud af Thyborøn Havn med en fart på over 70 knob. Han er en klassisk krimi-politimand: Begavet, lidt doven, men dog pligtopfyldende når det gælder. Han vil det gode, hvilket fører visse dilemmaer med sig, f.eks. i forhold til familiens sikkerhed og hvorvidt man kan tillade sig at implicere komplet udenforstående i opklaringsarbejdet – til gavn for sagen, men til fare for dem selv.