Beslægtede forfatterskaber

Frank Jæger var i starten af sit forfatterskab del af kredsen omkring tidsskriftet Heretica, der trods store forskelligheder delte en oplevelse af, at poesien og den kunstneriske erkendelse var vejen ud af efterkrigstidens kulturkrise. De vendte sig mod rationalismen og de herskende ideologier og bragte i tidsskriftet tekster af forfattere som Rainer Maria Rilke, Sophus Claussen og Karen Blixen. Thorkild Bjørnvig blev Frank Jægers ven gennem det meste af Jægers liv, og de to forfattere synes også at dele et syn på naturen og landskabet som noget, der skal mødes med et åbent, sansende sind.
Frank Jægers lyriske forfatterskab formulerer en sammenhæng mellem livsudfoldelse og naturens omskiftelser og skildrer ofte naturen som medium for sindsstemning. I sin formulering af disse sindsstemninger ligger han som lyriker i forlængelse af den danske lyriske tradition fra digtere som Emil Aarestrup og Sophus Claussen til Jens August Schade, der også havde erotikken og sanseligheden centralt placeret i sit forfatterskab. Schade og Jæger har en lyrisk tone, der minder om hinanden, og i begge forfatterskaber er der et lurende mørke og en brudt idyl under overfladen. Frank Jæger var dog også en fornyer af den naturlyriske tradition bl.a. med et uhøjtideligt talesprogspræg.
I efterordet til bogen ”Skyggerne gror” sammenligner Erik Skyum-Nielsen ligeledes Frank Jægers lyrik med poesi af en senere dansk lyriker: ”Jæger og Nordbrandt? Sammenligningen trænger sig på, fordi begge digter på gehøret, det vil sige på oplevelser der allerede før en eventuel refleksion har antaget digtets form – stemningen ankommer klædt i sprogets musik.” (Jacob og Janus Kramhøft: Skyggerne gror, s. 130).