“Trollkarlens hatt” fra 1948 (“Troldkarlens hat”, 1968) blev Tove Janssons internationale gennembrud. Den første forårsdag efter Mumitrolden er vågnet fra sit vinterhi, finder han en hat, der kan forvandle de ting, man putter i den. Helt galt går det, da Mumitrolden selv gemmer sig i hatten og bliver forvandlet, så hans venner ikke længere kan genkende ham. Hvad der før var tykt på Mumitrolden, er nu tyndt, hvad der var rundt, er spidst og så videre. Mumitrolden ved ikke selv, at han er forandret. Og hvad der for Mumitrolden starter som en vittighed om, at hans venner ikke kan genkende ham, bliver senere den forfærdelige virkelighed, da det går op for ham, at hans venner virkelig ikke ved, hvem han er. Først da hans mor ser ham ind i øjnene, og hun genkender sin søn, ophæves fortryllelsen.
Hatten forvandler de ting, man putter i den, til det omvendte af, hvad de er. Små hårde æggeskaller bliver til store bløde skyer, og salt havvand bliver til sødt saftevand. Men selv om den også ændrer Mumitrolden til ukendelighed, kan hans mor alligevel genkende ham. Hatten forvandler altså kun det ydre af tingene. Pointen i den lille fortælling er, at ting kun har den værdi, man selv tillægger det. Det er ikke det ydre, men det indre der betyder noget.
Denne pointe spejles senere i fortællingen, da Troldkarlen kommer til Mumidalen. Hatten tilhører nemlig Troldkarlen, om hvem det fortælles, at han flyver rundt på sin panter og leder efter Kongerubinen, der er verdens største rubin. Da Tofslen og Vifslen, to små mærkeligt snakkende væsner, dukker op i Mumidalen med Kongerubinen, varer det derfor ikke længe, før Troldkarlen også melder sin ankomst. Men Troldkarlen kan ikke få Kongerubinen fra Tofsle og Vifsle lige meget, hvad han tilbyder dem. I stedet begynder han at trylle ønsker i opfyldelse til beboerne i Mumidalen. Inspireret af deres glæde over at få deres ønsker opfyldt, indser han, at der er mere i livet end at eje Kongerubinen. Glæden kan tage flere former og behøver ikke at have med materiel rigdom at gøre. Hvilket Mumimor selvfølgelig forstår og derfor ønsker sig at, Mumitrolden ikke længere skal savne sin gode ven Mumrikken, men i stedet føle glæden ved at vide, at Mumrikken snart vender tilbage.