Af forfatterens børne- og ungdomsbøger er det kun Bjørneskovstrolden , der kan betegnes som en egentlig børnebog. Det er en julefortælling i 6 kapitler om familien på Bredegård. Inspireret som den er af folkeeventyret, foregår den uden for tid og sted med tre generationer under samme tag. De udgør et lille samfund, der klarer sig selv; og resten af verden startende ved markskellet udgøres af lyden fra skovhuggerens økse, Mose Maen, som man mest har hørt om, men som sidder inde med viden om fortiden, landsbyen, hvor Lillefar af og til er på krobesøg og resten af familien, som de ser ved juletid.
Man hygger sig på Bredegård. Kvinderne sørger for, at tingene fungerer, og mændene har den indstilling, at det hele godt kan vente lidt, for man må nok hellere sove på det, og børnene er almindeligt uartige.
Julen nærmer sig, og man begynder så småt at forberede sig på den, da der begynder at ske foruroligende ting. Ved hjælp af de gamle bøger bliver familien klar over, at en grum skæbne venter dem, og de beslutter egentlig at stikke af fra de hele. De sneer dog inde og bliver således nødt til at forsvare sig mod den vederstyggelige trold. Det er mere naivitet end forstand, der gør dem i stand til at klare overmagten, og det hele ender i harmoni.
Denne julehistorie appellerer umiddelbart til de yngste på grund af spændingen, og på grund af forfatterens sprogbrug; men på ægte H.C. Andersensk vis er der også meget at hente for den voksne læser eller de lidt ældre elever. Flemming Jarlskov har haft et gevaldigt glimt i øjet, da han skrev den, idet den er fyldt med humor og underfundighed.
Personerne opfører sig ikke helt, som man forventer, og desuden besidder de et udvalg af menneskelige svagheder.
Handlingen er spændende, men også foruroligende. Det kunne godt gå helt galt; men det kulminerer i komik og farce.