Deptford-trilogien 1: Kloakkernes dyb

Citat
“Oswald var albino – hvilket betød, at han var hvid over det hele undtagen øjnene, som var lyserøde. Det betød også, at han tit følte sig for svag til at deltage i de mere voldsomme lege. Han var meget høj – næsten for høj af en mus at være. Det var han meget flov over, og han havde derfor en tendens til at lude lidt – noget som hans mor absolut ikke syntes om.”
Robin Jarvis: “Mørkets port”, side 29.

Den første roman i Deptford-trilogien, “Mørkets port” fra 1998 (“The Dark Portal”, 1989), sættes i gang den dag, den kærlige familiefader af en husmus, Albert Brown, bevæger sig ned i kloakkerne under huset i Deptford, hvor han bor sammen med en større musekoloni. Albert har ellers altid lært, at han skal holde sig fra kloakkerne, ligesom han selv med store afskrækkende ord har advaret sine børn mod at nærme sig det gitter i husets kælder, der danner skillelinje mellem musenes fredelige univers og kloakkerne. Bag gitteret hersker nemlig underverdenen, som er befolket af det grusomme rottefolk og deres frygtindgydende gud, Jupiter.

Da Albert ikke kommer tilbage, indleder Alberts børn, Arthur og Audrey, sammen med fætteren og markmusen Twit, vennen Oswald, bymusen Piccadilly og skibsmusen Thomas Triton en ihærdig eftersøgning. Hurtigt må de dog erkende, at der ikke er noget at gøre: Albert har måttet lade livet i underverdenen, og hvis ikke de øvrige mus i kolonien skal lide samme skæbne, må de unge mus overvinde rotterne og deres skrækindjagende gud. Voldsomme begivenheder følger, hvor blandt andet Audrey tages til fange af en flok rotter og musen Oswald må forklæde sig som rotte, og det er udelukkende ved hjælp af klogskab, styrke og museguden Den Grønne Mus, at musene får reddet deres koloni.