Robin Jarvis

Artikel type
boern
journalist Karina Søby Madsen, 2006.
Main image
Jarvis, Robin
Foto: POLFOTO

Indledning

Robin Jarvis’ karakterer er både dyr som fabeldyr og mennesker som hekse. For eksempel er fiflingerne hovedkarakterer i trilogien om torntroldene fra Hagwood. Det er små, nøjsomme dyr, der har den evne, at de kan forvandle sig til andre dyr. Prøv for eksempel at lukke øjnene og forestil dig, hvad en fifling er. Det er ved hjælp af sådanne fantasidyr, at Jarvis kickstarter fantasien og får den til at boble over af billeder og historier. Jarvis giver læserne helte og heltinder, de kan elske, og skurke at hade, og måske vigtigste af alt; karakterer der er en blanding af begge dele. Romanerne er således fulde af voldsomme opgør mellem gode og onde kræfter samtidig med, at de er dybe og rørende historier om fællesskab og kærlighed.

 

23451050

Blå bog

  • Født: 8. maj 1963 i Liverpool, England.
  • Uddannelse: Grafisk design ved Newcastle Polytechnic.
  • Debut: “The Dark Portal”, 1989 (“Mørkets port”, 1998).
  • Litteraturpriser: Lancashire Library Children’s Book of the Year Award, (1992.
  • Seneste udgivelse: “Fleabee’s Fortune”, 2004.
  • Danske forlag: Forlaget Modtryk og Forlaget Gyldendal.

Baggrund

“Væsenet kom kravlende op fra floden. Det var en formløs horror som en umådelig stor og tjæret amøbe, der forlængede sig ud i en tyk, slangeagtig arm, så det kunne hive sig op af trapperne. Med en ækel, skvulpende lyd, bevægede det sig langsomt gennem de smalle brostensbelagte gader, og hvor end den enorme slatne masse passerede, efterlod den en stinkende bane af slim i sit kølvand.”

“The Whitby Child”, s. 34.

Robin Jarvis blev født den 8. maj 1963 på en sofa i Liverpool som den yngste i en børneflok på fire. Han voksede op i den mindre, engelske by Warrington i et hus fuld af kæledyr. Blandt andet en sort kanin, der blev ved med at forsvinde om morgenen for at vende hjem en gang om aftenen uden, at familien kunne finde ud af, hvor den havde været. Man kunne næsten tro, den havde et job!

Jarvis gik på Penketh High School i Warrington. Det var især kunst og litteratur, der kunne fange den unge knægts interesse, og han elskede at skræmme sin lærer med sine uhyggelige noveller. Efter high school fortsatte Jarvis sin skolegang i Newcastle, hvor han læste grafisk design på Newcastle Polytechnic, der svarer til en dansk teknisk skole. Men da den treårige uddannelse var overstået, sad han tilbage med en masse tegninger af en morbide monstre og ingen grafisk design. For eksempel var hans afsluttende projekt fuld af lumskt grinende nisser og flodånder.

Efter college flyttede Jarvis til London, hvor han benyttede sit designtalent til at skabe karakterer for tv-programmer og til reklamer, og faktisk blev han forfatter ved et tilfælde. Selv forklarer han det således: “Jeg havde aldrig forestillet mig at skrive bøger. Jeg plejede at arbejde som karakterskaber for tv-programmer og reklamer. Deptford Musene udvikledes, da jeg tog en pause fra at designe en stor, pelsklædt alien og fik lyst til at tegne noget småt til en forandring. “Mørkets portal” udkom, da jeg var 25. Jeg havde tegnet nogle musekarakterer i min tegnemappe bare for min egen morskabs skyld, og da en af mine venner så dem, foreslog han mig at sende dem til en forlægger. Til min store overraskelse svarede de meget positivt og spurgte, om der hørte en historie med til tegningerne. Så jeg havde et ‘go’, og jeg fortsatte derfra. Jeg forestillede mig ikke på det tidspunkt, at jeg nogensinde ville blive fuldtidsforfatter.” (Se under ‘Questions’ på Robin Jarvis’ hjemmeside www.robinjarvis.com).

Siden hen er Jarvis dog blevet så populær og produktiv en forfatter, at han de sidste mange år har kunnet dedikere sig til forfatterarbejdet fuld tid fra sit hjem i Greenwich i den sydlige del af London.

Deptford-trilogien 1: Kloakkernes dyb

“Oswald var albino – hvilket betød, at han var hvid over det hele undtagen øjnene, som var lyserøde. Det betød også, at han tit følte sig for svag til at deltage i de mere voldsomme lege. Han var meget høj – næsten for høj af en mus at være. Det var han meget flov over, og han havde derfor en tendens til at lude lidt – noget som hans mor absolut ikke syntes om.”
Robin Jarvis: “Mørkets port”, side 29.

Den første roman i Deptford-trilogien, “Mørkets port” fra 1998 (“The Dark Portal”, 1989), sættes i gang den dag, den kærlige familiefader af en husmus, Albert Brown, bevæger sig ned i kloakkerne under huset i Deptford, hvor han bor sammen med en større musekoloni. Albert har ellers altid lært, at han skal holde sig fra kloakkerne, ligesom han selv med store afskrækkende ord har advaret sine børn mod at nærme sig det gitter i husets kælder, der danner skillelinje mellem musenes fredelige univers og kloakkerne. Bag gitteret hersker nemlig underverdenen, som er befolket af det grusomme rottefolk og deres frygtindgydende gud, Jupiter.

Da Albert ikke kommer tilbage, indleder Alberts børn, Arthur og Audrey, sammen med fætteren og markmusen Twit, vennen Oswald, bymusen Piccadilly og skibsmusen Thomas Triton en ihærdig eftersøgning. Hurtigt må de dog erkende, at der ikke er noget at gøre: Albert har måttet lade livet i underverdenen, og hvis ikke de øvrige mus i kolonien skal lide samme skæbne, må de unge mus overvinde rotterne og deres skrækindjagende gud. Voldsomme begivenheder følger, hvor blandt andet Audrey tages til fange af en flok rotter og musen Oswald må forklæde sig som rotte, og det er udelukkende ved hjælp af klogskab, styrke og museguden Den Grønne Mus, at musene får reddet deres koloni.