Carsten Jensens forfatterskab strækker sig indtil videre over mere end fyrre år, fra Arthur Miller-analysen ”Salg, klasse og død” i 1975 og Hans Kirk-monografien ”Folkelighed og utopi” i 1981 til den opsamlende rejsebog ”Ud” i 2010, og krigsromanen "Den første sten" fra 2015. Det er som om, at hvert årti byder på en ny udgave af Carsten Jensen. I firserne var han en ironiserende nejsiger, der satte en ære i at bryde ned og udpege de steder, hvor de andre modsagde sig selv. ”Jeg var altid saksen, omverdenen papiret, og selv det mest sammenhængende, velargumenterede livssyn kunne jeg klippe i stykker og forvandle til konfetti,” skriver han i et tilbageblik, der sammenligner den kritiske virksomhed med at lege sten-saks-papir. Men det var en uansvarlig leg, erkender han, og fortsætter: ”Stenen undgik jeg, alt imens jeg klippede stadig mere virtuost i den tomme luft”. (”Ud”, s. 164). Essaysamlingerne ”Sjælen sidder i øjet” og ”På en mørkeræd klode”, begge udgivet i midten af firserne, langer kraftigt ud mod tidens kultur og de offentlige personer, som repræsenterer den. Afsættet er altid konkret: en sproglig observation, en politisk beslutning eller et møde med et menneske. På halvfemsernes rejser lærer han at påskønne civilisationen, det borgerlige ansvar og reform frem for revolution som middel til forandring af samfundet. Forfatterskabet får en moralsk dimension, som fortsætter ind i nullerne, hvor de skønlitterære ambitioner for alvor bliver forløst.
Personerne i ”Vi, de druknede” gennemgår en moralsk udvikling, de er på en rejse og lærer noget om sig selv undervejs. ”En roman fortæller sandheden ved hjælp af en løgn,” fremfører Carsten Jensen i bogen bag om bogen, Marstalbogen ”Vi sejlede bare”.
Den store, politiske pointe i ”Vi, de druknede” er dog ikke lagt nogen af de fiktive karakterer i munden. Det er en opfordring til danskerne om at overveje, hvem der er det bedste forbillede i en tiltagende grænseløs og globaliseret virkelighed. Hvem skal vi modellere os efter? Den hjemstavnsbundne agerbruger, der hæger om sin jord, eller den kosmopolitiske søfarer, der kan omgås folk fra alle verdensdele og færdes lige hjemmevant i Singapore som i Svendborg. Er vi landmænd eller sømænd? – spørger Carsten Jensen.