Louis Jensens ”Kong Knap og bamsens forsvundne øje” (2013) er et eventyr om en hemmelig troldeskat, der er gravet ned dybt inde i Den Vildeste Skov (som ligger i Norge).
Men skatten er ikke nem at finde, faktisk er det kun en enøjet bamse, der ved besked om, hvor den ligger begravet. Men bamsen kan ikke finde skatten, før den får sit andet øje tilbage, for med et øje kan den kun se den halve verden. Heldigvis finder den nysgerrige og meget venlige Kong Knap bamsens andet øje.
50681564
Sammen med bamsen, en lille pige i en blå kjole, som bærer på en hemmelighed, en indbildsk hare, der gerne vil være kejser og harens tremands-harekor, der kan en sang til hver en lejlighed, drager Kong Knap ud for at finde skatten. Undervejs møder de en række forhindringer, blandt andet en bolsjemaskine, der er gået helt amok, en rosen-tryllehave, hvor det nok er let at komme ind, men ikke helt så let at komme ud igen. Og så er der også de tretten trolde, den ene værre end den anden. Troldene er på jagt efter bamsen, så de selv kan få fingrene i skatten.
Men det lille selskab møder også en række hjælpere på deres vej, herunder et fugleorkester, en admiral med et skib og en lille mand, der bor under jorden sammen med 25 muldvarpe. Han kan ikke tale og skriver derfor sine ord på en tavle.
”Kong Knap og bamsens forsvundne øje” er et klassisk eventyr, hvor de gode kæmper mod de onde, men det er samtidig et eventyr, der er bygget op efter barnets logik og fantasiverden, hvor det med løse ender ikke kommer sig så nøje. Der er altid en god forklaring, som fortælleren gerne afbryder fortællingen for at få på plads.
Fortælleren er i det hele taget meget solidarisk over for sin læser. Han henvender sig også ofte direkte til læseren for at sikre sig, at han har dennes fulde opmærksomhed. Eksempelvis med sætninger som: ”Måske ved du ikke, hvad en admiral er, men hør nu efter, og om lidt er du lidt klogere” og ”Men det husker du sikkert godt, så det behøver jeg ikke fortælle igen”.
Bogen er illustreret af Line Wegger.