Krystalmanden-serien

Citat
”Fra Snoghøj kørte de ud af jorden og ind i efteråret. Ind under bøgetræer hvis blade luede gult og rødt. Langs nøgne hegn hvor bær blinkede lakrødt, og forbi tomme, høstede marker.”
”Krystalmanden”, s. 89.

Gennem firebindsværket ”Krystalmanden” (1986), ”Tusindfuglen” (1987), ”Hjerterejsen” (1988) og ”Det grønne spor” (1989) bliver man eskorteret rundt i de danske landskaber, det er historien om vores samfund og om miljøet. Men det er også historien om sindet og kroppen og om kampen mellem godt og ondt. Hovedpersonen i fortællingen er en dreng, der på en farefuld rejse mister sin barndom. Det starter med ”Krystalmanden”, hvor vi geografisk begynder fra toppen, oppe ved Limfjorden. Den store opgave er at finde de sidste brikker i guldpuslespillet og dermed redde landet fra Krystalmandens onde plan om at dække landet med is og kulde.

”Tusindfuglen” begynder ligeledes ved Limfjordens vande. Denne gang er den onde magt repræsenteret af både Ildmanden og Krystalmanden. Hvor der i den første bog stort set kun var drenge i alle aldre, spiller pigen i denne bog en vigtig rolle for fortællingen og for drengen. Forelskelse og pubertet væver sig ind i handlingen og markerer voldsomme udviklinger og kriser.

I ”Hjerterejsen” rejses der i kroppen og i de indre landskaber. Fortællingen foregår bogstaveligt talt inde i pigens krop. I hendes hjerne ligger den sidste brik til guldpuslespillet, som Krystalmanden og Ildmanden stadig jagter. Budskabet er, at det, der skal til, er kærlighed, og at det skal være farligt og ubegribeligt, inden det bliver godt.

”Det grønne spor” ender, hvor det hele begyndte. Landet er i stor fare, den økonomiske balance er tippet, og hovedstaden er frosset til is. Undervejs forvandles drengen og pigen til manden og kvinden, liv bliver til død. De onde magter er de samme. Nye kræfter skal til. Ringen er sluttet, og en ny historie kan begynde.

De fire bøger er samlet set et Danmarksbillede. Personerne heri bevæger sig gennem hele landet, gennem byer og egne, som findes i virkeligheden. Der er beskrivelser af dyr og natur. Der er is, ild, hav, vind og vejr, og årstiderne skifter i rigtig rækkefølge. Men alligevel følger tiden ikke klokken, og tingene er ikke, hvad de ser ud til at være. Vi er nemlig på en eventyrlig færd, hvor de gode slås mod de onde, hvor viljen, heldet og de fantasifulde løsninger sættes på endeløse prøver. I sidste ende er det en fortælling om menneskelig varme og om følelser.