I 1992 udkom Louis Jensens ”Skelettet på hjul”, der er fortællingen om drengen Martin, der kommer hjem fra skole og opdager, at hans hund er væk. Inden længe går det op for ham, at den rottegift, som hans far dagen før har bedt ham købe, er blevet hældt i den hundemad, han selv har serveret for hunden Trofast. Da Martin går i seng den aften, ser han en engel omgivet af lys. Hun fortæller ham, at Trofast igen kan blive vakt til live, hvis han koger dens knogler rene og derefter rejser ned efter hundens sjæl, der befinder sig hos narren i den store by på den anden side af motorvejen.
På rejsen efter Trofasts sjæl møder Martin en række personer, der vil ham godt, og som fungerer som hjælpere. Herunder den rødhårede trucker, John, der giver ham et lift og penge til mad. Han møder pigen Lise, der gemmer ham i baglokalet på cafeen, hvor hun arbejder natten over, og som dagen efter sender ham af sted med et kys. Både John og Lise er blandt de personer, der viser forståelse for Martins projekt. Men på sin rejse møder Martin også en række personer, der ikke vil ham godt, de forsøger at forhindre ham i at nå hans mål. Blandt dem er direktøren på jernværket, der påstår at de dødes sjæle ikke findes. Personerne, han møder på rejsen, repræsenterer to sider af menneskelivet, det er rummeligheden og det medmenneskelige over for kynismen.
Til trods for utallige udfordringer og forhindringer på sin vej fastholder Martin håbet, med hjælp fra lysenglen. Bogen er således et portræt af en både stædig og naiv dreng, der vandrer af sted mod sit mål. Et mål han trods utallige udfordringer og forhindringer har tænkt sig at nå frem til, koste hvad det vil.
Fortællingen minder på mange måder om myten om den græske sagnskikkelse Orfeus, der af kærlighed til sin elskede Eurydike drager til dødsriget for at hente hende. Ligesom Orfeus er drevet af kærligheden, er det også kærligheden til hunden Trofast, der driver Martin. Fortællingen rummer samtidig det kristne budskab om, at sjælen lever videre efter døden.