De fleste kender den fantastiske Selma Lagerlöf-roman om Nils Holgersson, der rejste gennem Sverige på ryggen af en gås og lærte om landets geografi, alt imens han selv blev forvandlet fra en utilpasset teenager til et ordentligt menneske. Men hvad skete der mon med Nils Holgersson bagefter? Det har Jersild sat sig for at undersøge i den groteske og eventyrlige roman “Holgerssons” fra 1991 (“Familien Holgersson”, 1991).
Romanen er skrevet som en rammefortælling med en tredjepersons fortæller. Den indledes med, at en kvinde – den navnløse hovedperson – modtager et brev fra sin søn Tommy, der har været sporløst forsvundet i næsten fire år. Modtagelsen af brevet får hende til at tænke tilbage på et meget skæbnesvangert møde med Nils Holgersson, som hun interviewede i forbindelse med sin andetårsopgave på journaliststudiet i 1981. Igennem flere måneder fik hun serveret den ene mere fantastiske fortælling efter den anden fra den dengang omkring 90-årige Holgerssons liv. For siden Lagerlöfs forvandling af ham, er han hvert år fra 20. marts til Mortens Aften blevet transformeret til en lille 14-årig fyr på en nisses størrelse, mens han de sidste fire måneder af året er vendt tilbage til det almindelige liv som menneske. Da han efter flere måneders fortælling er nået til en form for klimaks – historien om, da han skød Selma Lagerlöf – tager historien en uventet drejning. Interviewene stopper, og Niels Holgersson og en lad nevø fra Amerika tager hovedpersonen til fange.
Et vigtigt tema i romanen er identitet. Nils Holgersson slås således med spørgsmålet om, hvornår han er mest sig selv? Er han det, i de fire måneder, hvor han lever som andre mennesker, eller de otte, hvor han er lille? Og hvorfor skal han egentlig blive ved med disse transformationer, når han allerede efter første omdannelse var blevet et ordentligt menneske? Mens han i mange år prøver at opnå at blive et almindeligt menneske hele året rundt, finder han med tiden sin rette rolle i livet: han tager kampen op for de små mennesker i verden og planlægger en egentlig overtagelse af verdensherredømmet. På den måde kan romanen tolkes som en hyldest til fantasien og til det anderledes.