I P.C. Jersilds roman “Sena Sagor” fra 1998 (“Svenske skæbner”, 1999) er der tilsyneladende udbrudt en epidemi i Stockholm. Patient efter patient mister evnen til at se farver, og der er ikke nogen umiddelbar årsag at finde. Men den sætter romanens hovedperson sig for at finde. Han hedder Ulf Henry Bjørklund og er læge med speciale i øjensygdomme.
Snart er Ulf dog langt mere end læge. For i sin søgen efter årsag opsøger han blandt andet en arbejdsmediciner, en genetiker og en psykoanalytiker, og han kontakter endog en detektiv i jagten på svaret. Efterhånden ændrer hans egen rolle sig til at blive mere detektivisk, da han begynder at interessere sig mere for, hvordan de ramte lever med lidelsen, end hvad årsagen til lidelsen er.
22599119
“Svenske skæbner” benytter Ulf som jegfortæller. I romanens begyndelse er hans beskrivelser meget objektive – han er en læge, der gør notater over sine patienter. Men efterhånden bliver han stadig mere subjektiv i takt med, at han begynder at interessere sig for sine patienter som mennesker. Han begynder at overveje, hvilken rolle farvesynet mon spiller for oplevelsen af verden, og han bliver drevet af en trang til at vide mere om patienterne. Blandt andet engagerer han sig i Anders Hellström, der er skilt fra sin kone, men som bliver ved at skrive lange og udførlige kærlighedsbreve til hende, og når hun har nattevagter, overnatter han sågar i hendes hjem.
Identitet er et væsentligt tema i romanen. Ulf analyserer, at alle patienterne står ved et vendepunkt i livet, og det samme blik kunne han sagtens benytte på sig selv, for det er, som om hans inderlige interesse for patienterne er en flugt fra hans egen tilværelse. En analyse, der bekræftes, da han har levet sig så meget ind i sine patienter, at han pludselig selv bliver ramt af sort-hvidt syn uden, at hans kollega kan finde fysiologisk grundlag for det.
Et andet centralt tema i romanen er diskussioner mellem lægefaglige specialer. Især præsenteres denne diskussion mellem Ulf, genetikeren Liz og psykiateren Palle. Samtidig tematiseres de faglige slåskampe, hvor man ikke skal komme alt for langt ud på et sidespor, førend ens forskningsmateriale bliver taget fra en.