En ny tid

Citat
”Med lige stor interesse fotograferer han alt muligt. Borgergade, Grundtvigs Plads, søstrene der bælger ærter på en trappesten, selvbinderen, hans far der forker hø op, mejeriskorstenen, hans søstre der sidder på trappen uden at bælge ærter. ’Carl’, sagde jeg, ’det her er et skatkammer.’”
”En ny tid”, s. 150.

For første gang i forfatterskabet er Ida Jessen med ”En ny tid” fra 2015 draget tilbage i tiden til perioden 1904-1932. Her kan vi læse med i friskolelærerinde Lilly Høys dagbog, fra hun som ung og nyuddannet i 1904 flytter til Thyregod i det hedetørre Jylland, til hun som voksen kvinde i 1932 har fundet kærligheden og ro i tilværelsen.

Bogens største del foregår i 1927, hvor frk. Høy er blevet til fru Bagge, og hvor hendes mand, distriktslægen Vigand, ligger dødeligt syg på hospitalet i Give. Hans sygdom giver anledning til oprydning og selvransagelse, og de bevægelser forstærkes, da han dør. Da står enkefruen pludselig alene i livet med den enorme frihed og lige så tyngende ensomhed, der følger med. En for den tid sjælden kvindelig beslutsomhed præger hende, og hun er ikke sen til at pakke huset ned og flytte ind i det lidt ramponerede Rosenhuset. Med hjælp fra gode folk i byen – bl.a. den elskelige Peter Carlsen – får hun sat skik på hus og have i sin nye tilværelse, hvor der også er plads til at gøre op med årtiers bitterhed.

51939123

Sideløbende med de daglige optegnelser ser Lilly tilbage på uddannelsen på Fyn og på de undrende blikke, der tilfaldt hende, da hun som ung, nyuddannet lærerinde flyttede til byen. Hun var den første kvinde i byen, der fik cykel og senere bil. Hun er en selvstændig, frit tænkende kvinde, men det virker mere som udslag af selvbevidst pragmatisme end provokerende fremsynethed, når hun underviser efter moderne pædagogik og indretter sit liv, som hun har lyst til. Fru Bagge står fast midt i de ustadige vinde på heden. Hun modstår sladderen og forventningerne, og lader sig – som det sig hør og bør – først rive med af sine længsler, da lægemanden er lagt i jorden.

Skildringen af Thyregod i en omskiftelig tid tegner udviklingen af en lille bys først isolerede hedetilværelse og siden levende handelsliv og sociale leben. De får besøg af forfatterne Johannes V. Jensen og Marie Bregendahl, og da Fru Bagge får sat ordentlig skik på sognebogsamlingen, bruges byens nye bibliotek flittigt.

Med vanlig sproglig akkuratesse bruger Ida Jessen tidstypiske udtryk som jamsk, forke hø op, hjald etc., og præcisionen kommer også til udtryk i f.eks. æblers smukke og besynderligt poetiske navne: ”belle de boskoop, maglemer stripling og nonnetit bastard” (s. 22).