Børnene

Citat
“Nu ville hun kunne sige: “Så lad være. Bliv her” “Ja, det er fristende,” ville han smile. “Jeg mener det,” ville hun kunne sige. Og så ville han måske se alvorligt på hende og sige: “Du ved jo godt, at jeg ikke kan, hvor gerne jeg end ville.” Hun sagde nu ingenting. Flovheden voksede. At man ikke får dem, man elsker, kan man også forstå ved en afgørelse, der ikke falder.”
“Børnene” , s. 88.

I Ida Jessens roman ”Børnene” fra 2009 er vi atter tilbage i den fiktive by Hvium, og endnu en gang sættes fortællingen i gang af en flytning og begyndelsen på et nyt liv. Denne gang følger vi sygeplejersken Solvej, der efter en hård skilsmisse må flytte i hælene på sin eksmand fra Nordsjælland til Jylland, hvis hun vil være tæt på sin datter. På trods af romanens titel, så er det ikke så meget børnene, som det er forældrene og i overvejende grad mødrene, der står i centrum af fortællingen. Solvej har forladt sin datter til fordel for en hed men flygtig affære, og det er netop dette dilemma mellem at følge sit begær og leve op til sit ansvar som kvinderne i romanen, på forskellige måder bliver stillet over for.

I Jessens romaner er begæret altid fatalt, ikke mindst fordi karaktererne ofte har meget lidt selvindsigt og ikke er i stand til at træffe beslutninger der rækker ud over deres umiddelbare begær, hvilket som regel har den konsekvens at de fanges ind på en livsvej der ikke er et bevidst valg. Som Solvej reflekterer, har hun: ”set piger blive modne og voksne og stadig være bundet af deres ungdoms impulsive kærestevalg, blive slukket af den varme, de havde følt.

28238002

De kunne sælge deres glæde, deres selvstændighed, deres tanker for en hvisken en nat, da de var nitten år. De kunne sælge deres liv” (side 269). Citatet er møntet på en anden central kvinde i fortællingen, nemlig Ragna, der blev gravid som syttenårig og næsten lige siden har ønsket sig at slippe ud af ægteskabet med barnets far. Da hun endelig gør, resulterer det i ægtemandens død. For Manne bliver en sommerflirt med en gift mand også fatal, da hun i et biluheld med sin elsker kører præstens søn ned, en ulykke hvis konsekvenser ”Det første jeg tænker på” behandlede.

Kvindernes valg har ikke bare konsekvenser for deres eget liv, men arves af deres børn, og således bæres ulykken videre af den næste generation, på trods af gode intentioner om andet.

”Børnene” er en selvstændig fortsættelse af ”Den der lyver” og ”Det første jeg tænker på”, flere af karaktererne går igen fra de forrige romaner, men nu som bipersoner i handlingen. Jessen modtog boghandlernes De Gyldne Laurbær for romanen.