Ligesom mange nyere voksenforfattere som Erling Jepsen i ”Kunsten at græde i kor” eller Knud Romer i ”Den som blinker er bange for døden” trækker Søren Jessen meget direkte på sin egen opvækst i sit forfatterskab. Særligt ”Vildnisset” slægter Erling Jepsen på ved at spille på kløften mellem den til tider brutale voksenverden og barnets uskyldige og naive forståelse af denne. Jessens bøger bliver dog aldrig helt så barske og groteske som hverken Romers eller Jepsens.
I sin forkærlighed for outsidere, barnets fantasifulde blik og sammenblandingen af realistiske og fantastiske elementer synes Jessen inspireret af en forfatter som Ole Lund Kirkegaard, der i bøger som for eksempel ”Otto er et næsehorn” eller ”Gummitarzan” også fortæller historier om børn, som der overgår noget meget mystisk. Ligesom hos Jessen har det mystiske i Ole Lund Kirkegaards univers ofte en direkte sammenhæng med karakterernes indre liv og kvaler.
Søren Jessens forfatterskab kan desuden sammenlignes med en anden Aarhus-forfatter, Svend Åge Madsen. De to deler nemlig foruden evnen til at skrive til både børn, unge og voksne også tendensen til at bruge det snørklede fantastiske univers til at formidle menneskelivet med.