Søren Jessen

Søren Jessen blev født i Sønderborg i 1963 og voksede op i en efter eget udsagn ikke specielt kulturinteresseret familie. Det lå med andre ord ikke i kortene, at han skulle gå forfattervejen. Hans far var issælger, og moderen var hjemmegående og blev sidenhen bogholder. I 1972 flyttede den tegneglade dreng med sin familie til Herning i forbindelse med faderens forfremmelse i Frisko Is. Her fik Søren Jessen i 1982 sin studentereksamen fra Herning Gymnasium. Det var i gymnasietiden, at han besluttede sig for at blive professionel tegner. Jessen forklarer selv beslutningen således: ”Jeg har altid tegnet, lige siden jeg var barn, så da det i gymnasiet gik op for mig, at jeg ikke var klog nok til at blive astronom, tænkte jeg, at jeg måske kunne blive et eller andet, der havde med at tegne at gøre.” (Eget interview, 2013). Samme år, han blev student, fik Jessen for første gang hul igennem som illustrator, da Herning Bladet trykte nogle af hans karikaturtegninger. Året efter studentereksamen flyttede den unge mand derfor til Aarhus, hvor han fik en læreplads som reklametegner. Reklamebranchen viste sig dog ikke at være noget for Søren Jessen. I stedet bankede hans hjerte i disse år mere og mere for tegneserier. Dette førte blandt andet til, at han fik publiceret tegneserier i bladet ”Kulørte sider” i 1986 og 1987, og at han i 1996 udgav en bog om at lave tegneserier, ”Bonk - en bog om, hvordan man laver tegneserier”.

Efter sit ufrugtbare møde med reklamebranchen besluttede Søren Jessen at gå ind i forlagsbranchen som forsidetegner. I årene 1988-93 blev det til ca. 200 bogforsider. Der gik dog ikke længe, før Søren Jessen også fik lyst til selv at levere indholdet bag omslaget. Som han beskriver det, var vejen ind i forfattergerningen ret tilfældig: ”Indtil jeg var langt op i tyverne havde jeg aldrig drømt om at blive forfatter. Jeg skrev aldrig, for jeg anede ikke at jeg kunne. Men en dag impulskøbte jeg en elektrisk skrivemaskine – det var midt i 80'erne – og så begyndte jeg at sidde og klimpre på den. Det første jeg skrev på var korte historier til voksne, men stoffet samlede sig ikke rigtigt.” (Eget interview, 2013). Det blev derfor inden for børnebogsgenren, han fik sin forfatterdebut. Gennem sine mange kontakter og samarbejdspartnere i forlagsbranchen lykkedes det ham at få sin første bogaftale med forlaget Apostrof. I 1991 udkom hans første bog ”Dino rejser til byen” – en billedbog for de helt små. 

Ved udgivelsen af debutbogen var Søren Jessen stadig mere tegner end forfatter. Som han selv har forklaret det til ”Børn og bøger”: ”jeg ville bare lave nogle flotte tegninger. Det er det hele." (Steffen Larsen: Den dobbelte mand. Børn og Bøger, 2001). Siden sin første Dino-bog er Søren Jessen gradvist trådt ind i rollen som forfatter. Efter de seks første udgivelser, hvor det var tegningerne, der bar fortællingerne, begyndte han efterhånden at lave bøger med mere og mere tekst. I begyndelsen af forfatterkarrieren skrev han udelukkende bøger til børn og unge, men i 2000 sprang han efter mange års kamp og klimpren på tasterne ud som voksenbogsforfatter med romanen ”Zambesi”. Skridtet ind i voksenlitteraturens verden blev belønnet samme år med Bogforums debutantpris.

Siden har Jessen udgivet et væld af bøger til læseheste i alle aldre. Flere af dem er blevet oversat til andre sprog heriblandt kinesisk og vietnamesisk. Søren Jessen bor i Aarhus i forstadsbydelen Risskov. 

En god morfar er sådan en, der kan fortælle spændende, mystiske og lidt uhyggelige historier. Præcis sådan en morfar havde jeg-fortælleren i Søren Jessens ”Wolf – Ulvemandens fortællinger” (1998), da han var dreng. Denne bog handler om den nu voksne fortællers morfar Hans Wolf og hans mange fantastiske og mærkværdige historier. Wolf betyder ulv på tysk – et navn der passede godt til morfaren, der ifølge fortælleren på mange måder mindede om en ulv. Da Hans Wolf var ung, var han postbud i Sønderjylland, og før det var han soldat i 1. Verdenskrig på tyskernes side. Mange af de historier, han fortalte, var fra hans eget liv og hans skøre oplevelser blandt andet som opfinder, urmager og opdagelsesrejsende.

Efter morfarens eget udsagn var alle fortællingerne helt og aldeles sande, men ifølge fortællerens mormor var han blot en helt almindelig landpost det meste af sit liv. Fortælleren er ikke helt sikker på, hvad han skal tro. Alligevel deler han gerne de mange fortællinger med læseren, som så selv må afgøre, hvad han eller hun tror på.

22199897

Den første historie, der fortælles i bogen, handler faktisk om en helt almindelig landpost, der en tidlig fuldmånemorgen opdager en ulvehale på sin bag og begynder at opføre sig som en ulv. Fortælleren tror nok, at fortællingen i virkeligheden handler om morfaderen selv. Det er derfor, han kalder sin morfar for ulvemanden.

Bogen indeholder i alt 12 af ulvemandens historier, der fortælles sammen med jeg-fortællerens erindringer om at få dem fortalt og om morfaren. Blandt andet fortælles historien om ”Den blå pige”, som morfaderen mødte, da han arbejdede som portør på et hospital. Pigen var født blå og måtte kæmpe hele sit liv for at få lægerne til at forstå, at hun trods sin farve faktisk var både sund og rask. Vi hører desuden fortællingerne om morfaderens arbejde for en gal videnskabsmand, der gradvist udskiftede hele sin krop med metal, og om hans oplevelse en juleaften, dengang han var soldat i skyttegravene under 1. Verdenskrig.

Læseren nærmest bombarderes med den ene mystiske fortælling efter den anden, der alle følges af Søren Jessens egne tegninger. Fælles for historierne er, at de blander det sjove med det sørgelige eller uhyggelige og virkelighed med fantasi. Bogen er velegnet som oplæsningsbog for skolebørn i 2.-4. klasse.