søren jessen
Foto: Robin Skjoldborg

Søren Jessen

cand.mag. Ester Skibsted Holm, iBureauet/Dagbladet Information, 2013.
Top image group
søren jessen
Foto: Robin Skjoldborg
Main image
Jessen, Søren
Foto: Thomas Knoop

Indledning

Søren Jessens forfatterskab er ikke kun omfattende men også meget bredt favnende. Han startede sin forfatterkarriere med at skrive og tegne bøger til de yngste, men skriver i dag til både børn og voksne i alle aldre. Hvad end målgruppen er børn, unge eller voksne, bærer Jessens bøger præg af en velholdt barnlig lege- og fortællelyst. Han tager børnene med til fjerne planeter, indfører ungdommen i verden fra flueperspektiv og inviterer den voksne læser indenfor i barnets fantasifulde univers. I alle Jessens bøger flettes humoren ind i alvoren og omvendt, ligesom det finurligt lommefilosofiske altid venter lige om hjørnet.

 

47955521

Blå bog

Født: 8. april 1963 i Sønderborg.

Uddannelse: Studentereksamen fra Herning Gymnasium. I lære som reklametegner fra 1983-86.

Debut: Dino rejser til byen. Apostrof, 1990.

Litteraturpriser: Århus Amts Biblioteks- og Kulturpris, 1998. Bogforums debutantpris, 2000. Århusprisen i litteratur, 2003. Statens Kunstfonds 3-årige arbejdsstipendium, 2004. Pædagogisk LæringsCenterForenings Pris, 2018. Gyldendals Børnebogspris, 2019.

Seneste udgivelse: Fiskepigen. Gyldendal, 2020.

Inspiration: Franz Kafka, Paul Auster og Haruki Murakami.

 

Hør lydklip fra 'Wolf Ulvemandens fortællinger'

 

 

 

 

Artikel type
boern

Baggrund

”Min morfar havde store, varme, rynkede hænder, og hans hår var helt hvidt og meget flot. Han havde også nogle store, grå, buskede øjenbryn og grå hårduske, der strittede ud af både næseborene og ørerne. Som om han var fuld af pels indeni. Ulvepels.”
”Wolf – Ulvemandens fortællinger”, s. 8.

Søren Jessen blev født i Sønderborg i 1963 og voksede op i en efter eget udsagn ikke specielt kulturinteresseret familie. Det lå med andre ord ikke i kortene, at han skulle gå forfattervejen. Hans far var issælger, og moderen var hjemmegående og blev sidenhen bogholder. I 1972 flyttede den tegneglade dreng med sin familie til Herning i forbindelse med faderens forfremmelse i Frisko Is. Her fik Søren Jessen i 1982 sin studentereksamen fra Herning Gymnasium. Det var i gymnasietiden, at han besluttede sig for at blive professionel tegner. Jessen forklarer selv beslutningen således: Jeg har altid tegnet, lige siden jeg var barn, så da det i gymnasiet gik op for mig, at jeg ikke var klog nok til at blive astronom, tænkte jeg, at jeg måske kunne blive et eller andet, der havde med at tegne at gøre.” (Eget interview, 2013).

Samme år, som han blev student, fik Jessen for første gang hul igennem som illustrator, da Herning Bladet trykte nogle af hans karikaturtegninger. Året efter studentereksamen flyttede den unge mand derfor til Aarhus, hvor han fik en læreplads som reklametegner. Reklamebranchen viste sig dog ikke at være noget for Søren Jessen. I stedet bankede hans hjerte i disse år mere og mere for tegneserier. Dette førte blandt andet til, at han fik publiceret tegneserier i bladet ”Kulørte sider” i 1986 og 1987.

Efter sit ufrugtbare møde med reklamebranchen besluttede Søren Jessen at gå ind i forlagsbranchen som forsidetegner. I årene 1988-93 blev det til ca. 200 bogforsider. Der gik dog ikke længe, før Søren Jessen også fik lyst til selv at levere indholdet bag omslaget. Som han beskriver det, var vejen ind i forfattergerningen ret tilfældig: Indtil jeg var langt op i tyverne havde jeg aldrig drømt om at blive forfatter. Jeg skrev aldrig, for jeg anede ikke at jeg kunne. Men en dag impulskøbte jeg en elektrisk skrivemaskine det var midt i 80'erne og så begyndte jeg at sidde og klimpre på den. Det første jeg skrev på var korte historier til voksne, men stoffet samlede sig ikke rigtigt.” (Eget interview, 2013). Det blev derfor inden for børnebogsgenren, han fik sin forfatterdebut. Gennem sine mange kontakter og samarbejdspartnere i forlagsbranchen lykkedes det ham at få sin første bogaftale med forlaget Apostrof. I 1991 udkom hans første bog ”Dino rejser til byen” – en billedbog for de helt små.

Ved udgivelsen af debutbogen var Søren Jessen stadig mere tegner end forfatter. Som han selv har forklaret det til ”Børn og bøger”: ”jeg ville bare lave nogle flotte tegninger. Det er det hele." (Steffen Larsen: Den dobbelte mand. Børn og Bøger, 2001). Siden sin første Dino-bog er Søren Jessen gradvist trådt ind i rollen som forfatter. Efter de seks første udgivelser, hvor det var tegningerne, der bar fortællingerne, begyndte han efterhånden at lave bøger med mere og mere tekst. I begyndelsen af forfatterkarrieren skrev han udelukkende bøger til børn og unge, men i 2000 sprang han efter mange års kamp og klimpren på tasterne ud som voksenbogsforfatter med romanen ”Zambesi”. Skridtet ind i voksenlitteraturens verden blev belønnet samme år med Bogforums debutantpris.

Siden har Jessen udgivet et væld af bøger til læseheste i alle aldre. Flere af dem er blevet oversat til andre sprog heriblandt kinesisk og vietnamesisk. Søren Jessen bor stadig i Aarhus i forstadsbydelen Risskov. Udover at være forfatter er han også den stolte far til sønnerne Mikkel og Rasmus, der ofte har inspireret ham til nye historier.

 

Wolf – Ulvemandens fortællinger

”Min morfar havde store, varme, rynkede hænder, og hans hår var helt hvidt og meget flot. Han havde også nogle store, grå, buskede øjenbryn og grå hårduske, der strittede ud af både næseborene og ørerne. Som om han var fuld af pels indeni. Ulvepels. Jeg syntes af og til, at hans øjne lyste ulveagtigt gult, og når han rullede med dem, fik jeg gåsehud over hele kroppen.”
”Wolf – Ulvemandens fortællinger”, s. 8.

En god morfar er sådan en, der kan fortælle spændende, mystiske og lidt uhyggelige historier. Præcis sådan en morfar havde jeg-fortælleren i ”Wolf – Ulvemandens fortællinger” fra 1998, da han var dreng. Denne bog handler om den nu voksne fortællers morfar Hans Wolf og hans mange fantastiske mærkværdige historier. Wolf betyder ulv på tysk – et navn der passede godt til morfaren, der ifølge fortælleren på mange måder mindede om en ulv. Da Hans Wolf var ung, var han postbud i Sønderjylland, og før det var han soldat i 1. Verdenskrig på tyskernes side. Mange af de historier, han fortalte, var fra hans eget liv og hans skøre oplevelser blandt andet som opfinder, urmager og opdagelsesrejsende.

Efter morfarens eget udsagn var alle fortællingerne helt og aldeles sande, men ifølge fortællerens mormor var han blot en helt almindelig landpost det meste af sit liv. Fortælleren er ikke helt sikker på, hvad han skal tro. Alligevel deler han gerne de mange fortællinger med læseren, som så selv må afgøre, hvad han eller hun tror på.

22199897

Den første historie, der fortælles i bogen, handler faktisk om en helt almindelig landpost, der en tidlig fuldmåne morgen opdager en ulvehale på sin bag og begynder at opføre sig som en ulv. Fortælleren tror nok, at fortællingen i virkeligheden handler om morfaderen selv. Det er derfor, han kalder sin morfar for ulvemanden.

Bogen indeholder i alt 12 af ulvemandens historier, der fortælles sammen med jeg-fortællerens erindringer om at få dem fortalt og om morfaren. Blandt andet fortælles historien om ”Den blå pige”, som morfaderen mødte, da han arbejdede som portør på et hospital. Pigen var født blå og måtte kæmpe hele sit liv for at få lægerne til at forstå, at hun trods sin farve faktisk var både sund og rask. Vi hører desuden fortællingerne om morfaderens arbejde for en gal videnskabsmand, der gradvist udskiftede hele sin krop med metal, og om hans oplevelse en juleaften, dengang han var soldat i skyttegravene under 1. Verdenskrig.

Læseren nærmest bombarderes med den ene mystiske fortælling efter den anden, der alle følges af Søren Jessens egne tegninger. Fælles for historierne er, at de blander det sjove med det sørgelige eller uhyggelige og virkelighed med fantasi. Bogen er velegnet som oplæsningsbog for skolebørn i 2.-4. klasse.

Den store månefest

”Tossetøsen er genial. Hvis hun altså selv skal sige det. Men hun har nu af og til opfundet nogle gode ting. Hun opfandt engang en skopudsemaskine, der viste sig at være fantastisk god til at skrive på navneskilte, og det er forklaringen på alle de flotte navneskilte på alle hoveddørene i Smørhullet.”
”Den store månefest”, s. 52.

Smørhullet er en lille fredelig dal, der ligger i udkanten af Mørkeskov mellem Spidsbjergene og Tårntinderne. Det er her i det store verdensrum på en fremmed planet med to måner, hvor græsset er gult og himlen rødorange, at Søren Jessens ”Den store månefest” (2002) udspiller sig. Bogen er den første i serien om Smørhullet og dets mærkelige, søde og sjove beboere. Her møder vi blandt andet den elskelige og let forvirrede snabelgris Nøffe, der siger ”øhm” hele tiden og har ualmindeligt svært ved at sige nej. En ting er han dog rigtig god til, og det er at spise og opsnuse flufkager – han elsker nemlig flufkager! Heldigvis er han gode venner med missetvillingerne Katja og Katnej – de eneste, som kender flufkageopskriften, som de har arvet fra deres mor. Problemet med de to er, at Katja altid svarer ”ja” og Katnej altid ”nej”, når man spørger dem om noget. Så vil man have flufkager, skal man være sikker på, at man beder den rigtige tvilling på den helt rigtige måde.

Foruden tvillingerne er Nøffe venner med opfinderen Tossetøsen, der opfinder mange mystiske og vist nok geniale ting, Bella den store lilla bamselignende balletdanserinde, der trods sin størrelse er yderst let på tå og endelig familien Raffeberg, der alle har stjerner på toppen af hovederne, som kan lyse, når det er mørkt.

24281884

”Den store månefest” fortæller om små og store dramaer i Smørhullet op til årets begivenhed den store månefest, der er en slags juleaften på planeten. Her får vi blandt andet historien om Nøffes møde med den store Søæder, der truer med at æde hele hans elskede Helsø, og fortællingen om dengang Nøffe kom til at sidde så længe i en heksering, at han blev forvandlet til en meget sur Surmule med rynket pande og lyn ud af øjnene.

Heldigvis for Nøffe er hans venner altid klar til at hjælpe, når han kommer i problemer. Særligt Tossetøsen hjælper ham med alle sine mystiske opfindelser. Desværre hjælper de sjældent på lige præcis det, de var tænkt til.

”Den store månefest” er en kapitelbog velegnet til oplæsning for de yngste skolebørn. Hvert af de ni kapitler er en lille historie i sig selv, der kan læses en ad gangen. Bogen er illustreret af forfatteren selv.

 

Vildnisset

”Man skal passe meget på med at forsøge at snakke om Vildnisset med mor. Hun kan ikke tåle det (…) Jeg tror, hun er bange for Vildnisset, og det kan jeg godt forstå, for det er jeg også lidt selv. Det er, fordi jeg ikke har set det med mine egne øjne, som er blå, men kun med de øjne jeg har inde i hovedet og som virker bedst om natten.”
”Vildnisset”, s. 6.

Den 12-årige Jens har urimeligt meget på sine unge skuldre: En alkoholisk og humørsyg far, en skrøbelig udviklingshæmmet storesøster, en dement mormor og en ulykkelig og forståeligt hysterisk mor. Søren Jessens ”Vildnisset” fra 2010 er en socialrealistisk roman for voksne om barnets oplevelse af en ustabil familiesituation. Som læser oplever man gennem jeg-fortælleren Jens barnet, der desperat forsøger at holde sammen på sit usikre familiære fundament. Når presset over at måtte dække over faderens alkoholisme og mulige utroskab eller mormoderens mentale forfald bliver for voldsomt, flygter Jens ind i Vildnisset − en jungle-fantasiverden inspireret af Tarzanuniverset. Vildnisset udspiller sig delvist i skovene omkring byen Herning, hvor Jens bor,Hefjdf og delvist i hans drømme. Her hugger han sig gennem buskadser med machete og bevæger sig dybere ind i det ukendte.

28208219

I Vildnisset er hans far en målrettet og modig opdagelsesrejsende, der behandler ham som sin ligeværdige medsammensvorne. I virkelighedens Herning i 1970’erne er han en nyligt forfremmet distriktschef for Frisko Is, der ikke magter chefstillingen, drikker for meget og lader sine frustrationer gå ud over familien. Når farens bil holder skævt i indkørslen og hans ånde lugter af nelliker, ved Jens, at den er gal. I virkeligheden er Vildnisset nemlig navnet på den bodega, hvor faderen forsøger at drikke sine bekymringer væk efter arbejdstid.

Vildnisset bliver på den måde en gennemgående glidende metafor i bogen, der både dækker over faderen og sønnens parallelle flugt væk fra virkelighedens byrder og den intellektuelle formørkelse, der rammer flere af karaktererne: mormoren hvis hjerne gradvist ædes af demens, faderen når han drikker, og Jens der i kraft af sin unge alder ikke helt forstår verden omkring sig. Modsat de to andre går Jens’ udvikling dog i den rigtige retning. Mens de to andre forvilder sig dybere og dybere ind i mørket, forstår Jens gradvist mere og mere af den brutale virkelighed omkring ham.

I kløften mellem den naive jeg-fortællers blik på verden og de barske realiteter henter ”Vildnisset” sin gennemgående humoristiske side. Gennem barnets uskyldige øjne udstiller romanen den groteske voksen-virkelighed, så komedien sniger sig ind i tragedien og nogle gange gør det svært for læseren at afgøre, om der skal grines eller grædes.

SMAK

”Han så mange fødder i sit arbejde, men de her lå helt klart i toppen. De fik et sikkert nital i hans eget fodvurderingssystem, der gik til ti. Eller var de ligefrem en tier? Der var ingen skæve tæer, hård hud eller hælrevner, og neglene lå smukt afrundede som små fine strandskaller på tæerne uden at sidde dybt boret ned i kødet som Oles egne”.
”SMAK”, s. 41.

I ungdomsromanen ”SMAK” fra 2012 fortæller Søren Jessen om tilfældets forunderlige kraft og magt over vores liv. Historien følger via en alvidende fortæller en håndfuld vidt forskellige skæbner, der alle har benyttet årets første rigtige sommerdag til at tage en tur i parken. Her møder vi blandt andet den fod-elskende skohandler Ole Mortensen, der frygter for forretningen, mens han spiser madpakken på en bænk i parken. Uden at vide det bliver Mortensen overvåget af den selvhøjtidelige kunstner Snowman, der vil bruge hans madpakke-sølvpapirskugle i et stykke installationskunst om tilfældet til sin comeback-udstilling.

Vi møder desuden den motionerende muzak-komponist Britta, der savner en mand i sit liv, tre kække unge gymnasiedrenge, der spiller fodbold, tre jævnaldrende piger, der holder skovtur for at glemme eksamenslæsningen, parkarbejderen Verner, der forarges over folks uanstændige og negative opførsel og den midaldrende overklassekvinde Lene med den yderst uheldige tå. Sidst men ikke mindst fortælles historien om den seje Cecilie og hendes selvoptagede og selvovervurderende kæreste Rasmus, der lufter sin hemmelige kæreste nummer to Emma i selvsamme park, hvor Cecilie pjækker fra arbejdet i Føtex. Alle disse forskellige karakterer males frem i løbet af bogens ganske få sider som typer, de fleste vil kunne genkende i en eller anden grad.

29320942

Fortællingen begynder fra en spyflues perspektiv og skifter herefter rundt mellem den og karaktererne. Handlingen skydes i gang, da fluen lugter skosælgerens madpakke og instinktivt flyver ud i den farlige verden. Her rammer den fodbolddrengen Mathias’ øje med et SMAK og udløser en lavine af begivenheder. Alle de små fortælletråde vikler sig herefter gradvist ind i hinanden på kryds og tværs, og historien tager efterhånden en dramatisk drejning. Karakterer mødes for første gang og forelsker sig. Andre genses efter mange år, mens nogle slås og bryder op på dramatisk vis. Der er dem, der vinder noget, mens andre mister. Fælles for dem alle er, at denne uskyldige tur i parken ændrer deres liv for altid − alt sammen på grund af en sulten spyflue.

Søren Jessen fortæller i ”SMAK” historien om det skrøbelige menneske- og flueliv, hvor små bitte ændringer kan få meget store konsekvenser. Temaet er alvorligt, men aldrig tungt, da Jessen skriver det frem med en god portion humor og med blik for de små sjove detaljer og tilfælde, der gør tilværelsen både interessant og besværlig.

 

Genrer og tematikker

Søren Jessens forfatterskab rækker, både hvad angår målgrupper, tematikker og genrer, uhyre bredt. Han har både skrevet socialrealistiske fortællinger som ”Vildnisset”, men også fantasyromaner som ”Smerteherren” og fjollede fortællinger til de mindste som i serien om ”Smørhullet”. Endelig har han også skrevet mange historier, hvor virkeligheden blandes med det fantastiske og overnaturlige. Dette sker f.eks. i ungdomsromanerne ”Den hule pige” eller ”Den skæve dreng”, hvor hovedpersonerne begge oplever, at deres kroppe opfører sig fantastisk i en ellers realistisk kontekst.

Jessen bruger ofte de fantastiske elementer som en slags metaforer, der sætter konkrete billeder på virkelighedens mere uhåndgribelige og komplicerede sider. Også i ”Vildnisset”, der ellers er en realistisk roman, bruger Jessen elementer af det fantastiske i form af jeg-fortællerens drømmeverden, som fletter sig ind i hans virkelighed, til at forklare, hvad der foregår inden i ham. Legen og spændingen mellem fantasi og virkelighed, fantastik og realisme er med andre ord gennemgående i forfatterskabet.

Jessens forfatterskab trækker desuden ofte direkte på hans egen historie. Dette sker blandt andet i ”Vildnisset”, hvor Jens’ historie om flytningen fra Sønderborg til Herning og Frisko faderen har mange ligheder med Søren Jessens egen og i ”Wolf – Ulvemandens bekendelser”, der bygger på hans egen morfars historie. 

Både i sine børne- og voksenudgivelser er Jessen i nærkontakt med barnets skæve og finurlige oplevelse af verden – dets naivitet og fantasi. Det er for eksempel den, der gør det muligt at forvandle en alkoholisk far til en helt (”Vildnisset”), den der gør en helt almindelig morfar til en ulv (”Wolf – Ulvemandens fortællinger”), og den der kan tro på, at der findes væsener på andre planeter (”Den store månefest”).    

Et andet tilbagevendende tema hos Søren Jessen er den tidlige ungdom og kampen for at forstå og blive forstået af verden samt den ofte medfølgende følelse af at være forkert eller anderledes i forhold til normen. Pointen er ofte som i f.eks. ”Den skæve dreng” eller ”Den blå pige”, at det, der gør folk anderledes og måske ligefrem mærkelige, hverken skal eller kan pilles ud af dem. Faktisk er det mærkelige som regel en positiv ting i Jessens univers. Dette ses for eksempel i ”SMAK” med skohandlerens søde fod-fetich og i ”Wolf – Ulvemandens fortællinger”, hvor både jeg-fortællerens morfar og hans fortællinger netop hyldes og elskes af fortælleren på grund af alt det skæve, fantastiske og lidt uhyggelige.

 

Beslægtede forfatterskaber

Ligesom mange nyere voksenforfattere som Erling Jepsen i ”Kunsten at græde i kor” eller Knud Romer i ”Den som blinker er bange for døden” trækker Søren Jessen meget direkte på sin egen opvækst i sit forfatterskab. Særligt ”Vildnisset” slægter Erling Jepsen på ved at spille på kløften mellem den til tider brutale voksenverden og barnets uskyldige og naive forståelse af denne. Jessens bøger bliver dog aldrig helt så barske og groteske som hverken Romers eller Jepsens.

I sin forkærlighed for outsidere, barnets fantasifulde blik og sammenblandingen af realistiske og fantastiske elementer synes Jessen inspireret af en forfatter som Ole Lund Kirkegaard, der i bøger som for eksempel ”Otto er et næsehorn” eller ”Gummitarzan” også fortæller historier om børn, som der overgår noget meget mystisk. Ligesom hos Jessen har det mystiske i Ole Lund Kirkegaards univers ofte en direkte sammenhæng med karakterernes indre liv og kvaler. 

Søren Jessens forfatterskab kan desuden sammenlignes med en anden Aarhus-forfatter, Svend Åge Madsen. De to deler nemlig foruden evnen til at skrive til både børn, unge og voksne også tendensen til at bruge det snørklede fantastiske univers til at formidle menneskelivet med.

 

Bibliografi

Billedbøger

Jessen, Søren:
Dino rejser til byen. Apostrof, 1990.
Jessen, Søren:
Frederik og findedyret. Apostrof, 1992.
Jessen, Søren:
En fuldmånenat. Apostrof, 1995.
Jessen, Søren:
Jagten på drømmeparaplyen. Forum, 1995.
Jessen, Søren:
Cirkus Bizar. Apostrof, 1996.
Jessen, Søren:
Faldt du? Apostrof, 1999.
Jessen, Søren:
Kobberdragen. Gyldendal, 2003.
Jessen, Søren:
Bogvogter Bastian. Nørager bibliotek, 2005.
Jessen, Søren:
Gaven. Gyldendal, 2007.

Illustrator på billedbøger

Janisch, Heinz:
Lilja lader det sne. Gyldendal, 2013. (Lilli lässt es schneien, 2012). Illustrator: Søren Jessen. Oversat af Søren Jessen.

Tegneserier

Jessen, Søren:
Oscar og Villy Uhyre – Juveltyven. Gyldendal, 1993.
Jessen, Søren:
Oscar og Villy Uhyre – Monsterkongen. Gyldendal, 1994.
Jessen, Søren: Liv på spil. Gyldendal, 2019. Kunstner: Rasmus Meisler. Graphic novel.

Fagbøger

Jessen, Søren:
BONK – en bog om, hvordan man laver tegneserier. Klematis, 1997.
Jessen, Søren:
Fremtidsstreger. Tegnebog. ABC Forlag, 2010.

Kapitelbøger til børn

Jessen, Søren:
Knud Billes forunderlige verden. Gyldendal, 1996.
Jessen, Søren:
Otto Mylleberg Madsens besværlige hjerne. Gyldendal, 1997.
Jessen, Søren:
Wolf – ulvemandens fortællinger. Gyldendal, 1998.
Jessen, Søren:
Helt søges – henvendelse Palle Cloppenborg. Gyldendal, 1999.
Jessen, Søren:
Historier fra Smørhullet. Den store månefest. Gyldendal, 2002.
Jessen, Søren:
Stjerneskud og grønne øjne. Børnebog. Egmont, 2002.
Jessen, Søren:
Historier fra Smørhullet. Vintervæsner. Gyldendal, 2004.
Jessen, Søren:
Mag O'Neal - robokampen. Gyldendal, 2015. Illustrator: Søren Jessen. (Mag O'Neal, 1).
Jessen, Søren:
Mag O'Neal - væveren fra Wien. Gyldendal, 2015. Illustrator: Søren Jessen. (Mag O'Neal, 2).
Jessen, Søren: Vildnis og tropehjelm. Gyldendal, 2018.
Jessen, Søren: Fiskepigen. Gyldendal, 2020.

Småbørnsbøger

Jessen, Søren:
Dino og regnen. Apostrof, 1997.
Jessen, Søren:
Dino og månen. Apostrof, 1997.
Jessen, Søren:
Dino keder sig. Apostrof, 1998.
Jessen, Søren:
Dino gynger. Apostrof, 1998.
Jessen, Søren:
Dinos verden. Apostrof, 1999.
Jessen, Søren:
Dino finder mudder. Apostrof, 2000.
Jessen, Søren:
Dino får en ny ven. Apostrof, 2000.
Jessen, Søren:
Dino på nye eventyr. Apostrof, 2000.
Jessen, Søren:
Den store seng. Hasle og Gellerup bibliotekerne, 2005.

Ungdomsromaner

Jessen, Søren:
Den skæve dreng. Gyldendal, 2004.
Jessen, Søren:
Den elektriske by. Borgens forlag, 2004.
Jessen, Søren:
Smerteherren. Borgens forlag, 2005.
Jessen, Søren:
Den hule pige. Gyldendal, 2007.
Jessen, Søren:
Piloten fra lynghavet. Borgens forlag, 2008.
Jessen, Søren:
Den sorte terning. Gyldendal, 2009.
Jessen, Søren:
Liv på spil. Gyldendal, 2011.
Jessen, Søren:
SMAK. Dansklærerforeningens Forlag, 2012.
Jessen, Søren:
Dødshacket. Gyldendal, 2014. (Det blå blod, 1).
Jessen, Søren:
Robotmordene. Gyldendal, 2015. (Det blå blod, 2).
Jessen, Søren:
Livshacket. Gyldendal, 2016. (Det blå blod, 3).
Jessen, Søren: Alt på spil. Gyldendal, 2018.

Romaner for voksne

Jessen, Søren:
Zambesi. Borgens forlag, 2000.
Jessen, Søren:
Stilhedens hav. Gyldendal, 2000.
Jessen, Søren:
Erindringer om fremtiden. Borgens forlag, 2003.
Jessen, Søren:
Krumspring. Borgens forlag, 2006.
Jessen, Søren:
Vildnisset. Gyldendal, 2010.
Jessen, Søren:
Luftkasteller. Jensen & Dalgaard, 2015.

Om forfatterskabet

Web

Forfatterens portræt af sig selv på litteratursiden, 1999-03-10.
På Søren Jessens egen hjemmeside kan man finde omtaler og anmeldelser af alle hans bøger samt læse mere om forfatteren.
Her kan man finde nyt fra forfatteren.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Søren Jessen

Kilder citeret i portrættet

Interviews

Larsen, Steffen:
Den dobbelte mand. Børn og Bøger, 2001.
Holm, Ester Skibsted:
Interview med Søren Jessen. iBureauet, april 2013.