Smørhullet er en lille fredelig dal, der ligger i udkanten af Mørkeskov mellem Spidsbjergene og Tårntinderne. Det er her i det store verdensrum på en fremmed planet med to måner, hvor græsset er gult og himlen rødorange, at Søren Jessens ”Den store månefest” (2002) udspiller sig. Bogen er den første i serien om Smørhullet og dets mærkelige, søde og sjove beboere. Her møder vi blandt andet den elskelige og let forvirrede snabelgris Nøffe, der siger ”øhm” hele tiden og har ualmindeligt svært ved at sige nej. En ting er han dog rigtig god til, og det er at spise og opsnuse flufkager – han elsker nemlig flufkager! Heldigvis er han gode venner med missetvillingerne Katja og Katnej – de eneste, som kender flufkageopskriften, som de har arvet fra deres mor. Problemet med de to er, at Katja altid svarer ”ja” og Katnej altid ”nej”, når man spørger dem om noget. Så vil man have flufkager, skal man være sikker på, at man beder den rigtige tvilling på den helt rigtige måde.
Foruden tvillingerne er Nøffe venner med opfinderen Tossetøsen, der opfinder mange mystiske og vist nok geniale ting, Bella den store lilla bamselignende balletdanserinde, der trods sin størrelse er yderst let på tå og endelig familien Raffeberg, der alle har stjerner på toppen af hovederne, som kan lyse, når det er mørkt.
24281884
”Den store månefest” fortæller om små og store dramaer i Smørhullet op til årets begivenhed den store månefest, der er en slags juleaften på planeten. Her får vi blandt andet historien om Nøffes møde med den store Søæder, der truer med at æde hele hans elskede Helsø, og fortællingen om dengang Nøffe kom til at sidde så længe i en heksering, at han blev forvandlet til en meget sur Surmule med rynket pande og lyn ud af øjnene.
Heldigvis for Nøffe er hans venner altid klar til at hjælpe, når han kommer i problemer. Særligt Tossetøsen hjælper ham med alle sine mystiske opfindelser. Desværre hjælper de sjældent på lige præcis det, de var tænkt til.
”Den store månefest” er en kapitelbog velegnet til oplæsning for de yngste skolebørn. Hvert af de ni kapitler er en lille historie i sig selv, der kan læses en ad gangen. Bogen er illustreret af forfatteren selv.