Baggrund

Citat
”I kælderen, dybt under det gyldne tårn, løftede hun hovedet med et sæt, da skriget lød. Hun kradsende hurtigt de sidste ord ned, lod pennen falde, og stak brevet i en lille skindpung. (…) Nu kastede hun sin blå kappe om sig, løftede den lille op af vuggen og løb ud til Jakobi og de ventende heste.”
”Jagten på det hellige barn”, s. 5.

Lene Møller Jørgensen er født i 1960 og voksede op i den lille by Ørting, der ligger gemt et sted mellem Aarhus og Horsens. I 1986 blev hun uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, og hun har desuden tillægsstudier i mellemøstlig politik, kultur og religion. Efter studierne arbejdede hun i mange år som nyhedsreporter på udlandsredaktionen på DR, hvor hun leverede indslag til blandt andet P1, Radioavisen og tv-avisen. I den forbindelse har hun været udstationeret i Irak og Syrien og har arbejdet med formidling af krige og vigtige begivenheder rundt om i verden.

Hendes journalistiske arbejde med verdens konfliktområder går også som en tydelig tråd igennem hendes forfatterskab. Både i hendes journalistisk inspirerede bøger, som i bogen ”De udvalgte”, der er en genfortælling af de to flygtningebørn Anna og Mansours hårde vej til Danmark, og i hendes fiktionsværker, der ofte tematiserer uroligheder og familier, der skilles ad på grund af samfundsproblemer. Det er for eksempel tilfældet i ungdomsromanen ”Døde børn glemmer ikke”, der har hentet sin inspiration fra skæbnerne af de tusindvis af flygtningebørn, der kom til Danmark efter Anden Verdenskrig.

Lene Møller Jørgensen debuterede som fagbogsforfatter i 1993 med en undervisningsbog om Saudi Arabien, og først i 2001 udgav hun sin første skønlitterære bog, ”Mille og den hemmelige bog”. Bogen skrev hun sideløbende med sit arbejde på DR, men arbejdet med bogen gav hende blod på tanden, så i 2008 tog hun orlov fra sit arbejde for at prøve forfatterdrømmen af, og i dag er hun forfatter på heltid. Hun siger selv om springet fra nyhedsreporter til forfatterinde: ”Set udefra lever jeg på mange måder et mere kedeligt liv nu. Jeg står op på samme tid hver dag, sender børnene i skole og manden på arbejde og sætter mig så foran computeren. Men for mig er det et tilfredsstillende liv at skrive. Det er rart at kunne sige, at det her er mig eget værk, og at det kommer fra hjertet” (Katja Nathalie Rasmussen: Drømmen der fik vinger. Rudersdalavis, 2011-01-06).