Foto: Claus Boesen / ROSINANTE&CO

Lene Møller Jørgensen

cand.mag. Helle Eeg, iBureauet/Dagbladet Information, 2012.
Top image group
Foto: Claus Boesen / ROSINANTE&CO
Main image
Foto: Claus Boesen / ROSINANTE&CO

Indledning

Som mangeårig journalist ved Danmarks Radio har Lene Møller Jørgensen rapporteret fra verdens brændpunkter, hun har arbejdet fra Syrien og Irak, udgivet fagbøger om Mellemøsten og beskæftiget sig med marginaliserede grupper i samfundet som hjemløse og flygtningebørn. I dag er hun forfatter på heltid og skriver fra et fantasyunivers, hvor hun i fiktionens form behandler nogle af de samme temaer som i journalistikken.

 

 

 

53575269

Blå bog

Født: 1960, Ørting, Østjylland.

Uddannelse: Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, 1986.

Debut: Mille og den hemmelige bog. Høst & Søn, 2001.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Anemone - jul, søstre og bedste venner. Gyldendal, 2016. (Anemone, 6).

Inspiration: Frivillighed og sandhedssigere.

 

 

Artikel type
boern

Baggrund

”I kælderen, dybt under det gyldne tårn, løftede hun hovedet med et sæt, da skriget lød. Hun kradsende hurtigt de sidste ord ned, lod pennen falde, og stak brevet i en lille skindpung. (…) Nu kastede hun sin blå kappe om sig, løftede den lille op af vuggen og løb ud til Jakobi og de ventende heste.”
”Jagten på det hellige barn”, s. 5.

Lene Møller Jørgensen er født i 1960 og voksede op i den lille by Ørting, der ligger gemt et sted mellem Aarhus og Horsens. I 1986 blev hun uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, og hun har desuden tillægsstudier i mellemøstlig politik, kultur og religion. Efter studierne arbejdede hun i mange år som nyhedsreporter på udlandsredaktionen på DR, hvor hun leverede indslag til blandt andet P1, Radioavisen og tv-avisen. I den forbindelse har hun været udstationeret i Irak og Syrien og har arbejdet med formidling af krige og vigtige begivenheder rundt om i verden.

Hendes journalistiske arbejde med verdens konfliktområder går også som en tydelig tråd igennem hendes forfatterskab. Både i hendes journalistisk inspirerede bøger, som i bogen ”De udvalgte”, der er en genfortælling af de to flygtningebørn Anna og Mansours hårde vej til Danmark, og i hendes fiktionsværker, der ofte tematiserer uroligheder og familier, der skilles ad på grund af samfundsproblemer. Det er for eksempel tilfældet i ungdomsromanen ”Døde børn glemmer ikke”, der har hentet sin inspiration fra skæbnerne af de tusindvis af flygtningebørn, der kom til Danmark efter Anden Verdenskrig.

Lene Møller Jørgensen debuterede som fagbogsforfatter i 1993 med en undervisningsbog om Saudi Arabien, og først i 2001 udgav hun sin første skønlitterære bog, ”Mille og den hemmelige bog”. Bogen skrev hun sideløbende med sit arbejde på DR, men arbejdet med bogen gav hende blod på tanden, så i 2008 tog hun orlov fra sit arbejde for at prøve forfatterdrømmen af, og i dag er hun forfatter på heltid. Hun siger selv om springet fra nyhedsreporter til forfatterinde: ”Set udefra lever jeg på mange måder et mere kedeligt liv nu. Jeg står op på samme tid hver dag, sender børnene i skole og manden på arbejde og sætter mig så foran computeren. Men for mig er det et tilfredsstillende liv at skrive. Det er rart at kunne sige, at det her er mig eget værk, og at det kommer fra hjertet” (Katja Nathalie Rasmussen: Drømmen der fik vinger. Rudersdalavis, 2011-01-06).

 

Ravets børn

”Han viser sin rav-klump frem. Den gløder i hans hånd. Der bliver helt stille i salen. Kun trommen høres nu. Arild løfter sine øjen-bryn. Hans ansigt bliver mildt. Hans blik bliver blødt ved synet af sommer-fuglen i ravet. Kongen er rolig og glad som i gamle dage. Han holder Asks rav-klump tæt op foran sine øjne. Og smiler”
”Dømt til døden”, s. 13.

”Ravets børn” er en fantasyserie på i alt seks letlæsningsbøger, der handler om drengen Ask og hans familie. De har i familien særlige evner for at finde rav, en evne der er meget værd i et land, hvor rav både er værdifuldt og har magiske evner. De første tre bind i serien udkom i 2010 og de sidste tre i 2011.

I seriens første bind ”Ravnens skrig” er Asks far forsvundet, og samtidig er der kommet en ny dronning til landsbyen, som tilsyneladende har ændret kongens indstilling til Ask og hans familie. Kongen vil have mere rav og tager Asks lillesøster Li som gidsel, for at Ask skal finde mere rav. Da Ask næste dag finder et særlig smukt stykke rav, håber han, at han kan bytte det for sin søster, men da Ask giver det til kongen, falder kongen livløs om, og Ask og hans søster må flygte for livet ud i mosen.

28517432

Herude møder de to søskende andre lovløse heriblandt pigen Tha, som Ask danner et tæt forhold til. I det sidste bind i serien ”Det sidste slag” har Ask og hans nye venner samlet sig mod til at gøre oprør med dronningen og kræve deres ret til frihed.

Serien er skrevet til nye læsere fra 7-8 år, og derfor er sproget enkelt, og bøgerne ikke længere end 40-50 sider. Bøgerne er desuden rigt illustreret af Lars Gabel, der har illustreret flere børnebøger, blandt andet de populære Karlabøger af Reneé Toft Simonsen. Illustrationerne underbygger historien og giver dermed den usikre læser en hjælpende hånd med forståelsen af teksten.

Formen på bøgerne er taget efter de traditionelle letlæsningsbøger. I modsætning til de fleste andre bøger i genren tager ”Ravets børn” dog ikke udgangspunkt i hverdagshændelser, men foregår i stedet i et typisk fantasyunivers. ”Ravets børn” er skrevet på fantasygenrens sans for spænding og bruger den til effektivt at fange læserens interesse og hjælpe læselysten på vej. Handlingen skrider derfor hurtigt frem, ligesom hvert bind afsluttes med et spændingshøjdepunkt, der giver lyst til mere læsning.

Døde børn glemmer ikke

”Hjælp os! Fortæl om os,” ordene trængte ud gennem de læbeløse kæber. De rungede hult i det lille kranium, hvor rødblonde lokker stadig krøllede om blottede, gråhvide kindben. Nu strejfede skelethånden hans varme fingre. Den var iskold. Kold som døden. Han åbnede munden for at skrige. Men ikke en lyd trængte over hans læber.”
”Døde børn glemmer ikke”, s. 68.

Lene Møller Jørgensens ungdomsroman ”Døde børn glemmer ikke” fra 2010 foregår i den ”lidt kedelige provinsby Katballe”, som der står på bogens bagside. Kedsomheden varer dog ikke ved, for da den kristne sekt Betlehems børn kommer til byen, begynder der at ske mærkelige ting.

Lucas, der er søn af byens præst, bliver venner med Mick, der er medlem af Betlehems børn. Drengene er meget forskellige, Lucas kommer fra en god familie, han er selvsikker og har mange venner, Mick derimod er alene med sin mor, han trives ikke i sekten og hans bedste ven Karl er forsvundet på mystisk vis efter et skænderi med den fanatiske sektleder Robert. På trods af deres forskelligheder finder drengene alligevel sammen omkring at opklare de mærkelige hændelser, der tager form i Katballe. Langsomt dukker der historier op fra fortiden, om en myrdet præst, om to tyske flygtningebørn, der sporløst forsvandt kort efter krigen og om en dæmonuddriver, der vil rense Katballe for ondskab.

28480903

Inspirationen til bogen har Lene Møller Jørgensen fået fra en Ph.d.-afhandling af lægen Kirsten Lylloff, hvori hun sætter spørgsmålstegn ved danskernes behandling af de tyske flygtninge, der kom til Danmark omkring afslutningen af Anden Verdenskrig. I 1945 var der 250.000 tyske flygtninge i Danmark, og flere af dem var udsultede og syge efter deres rejse fra hjemlandet. Som følge heraf og på grund af manglende hjælp fra læger og civile døde der flere civile tyskere i Danmark, end der døde danskere som følge af krigshandlinger under hele krigen.

Det er en skyggeside af befrielsestiden som sjældent bliver fortalt, men som Jørgensen mener, at det er vigtigt ikke at glemme: ”Sådan nogen historier har brug for at komme frem og man kan jo drage nogen paralleller til i dag. Hvordan opfører vi os i dag? Man kan altid lære af historien, det er derfor jeg griber fat i den her slags historiske begivenheder” (Døde børn glemmer ikke. Vita, 2011-06-11). 

I bogen drages der en parallel mellem beboernes behandling af de tyske flygtninge for et halvt århundrede siden og deres dårlige modtagelse af den kristne sekt i nutiden. Her har man ikke lært af fortiden, måske fordi den ikke er blevet fortalt, en fejl som Lucas og Mick i fællesskab får gjort en ende på.

 

De udvalgte – På flugt for livet

”Mor siger ikke ret meget, bortset fra at de skal af sted. Nu. Alexander og Anna kikker på hinanden. Af sted? Hvorhen?”
”De udvalgte – På flugt for livet”, s. 51-52.

Lene Møller Jørgensens ”De udvalgte – På flugt for livet” fra 2011 er en genfortælling af to flygtningebørn, Anna fra Tjetjenien og Mansour fra Afghanistans, vej til Danmark.

Da Mansour er en lille dreng, dør hans mor af kræft, og kort tid efter er han vidne til, at hans far bliver skudt ned lige uden for deres hus. Mansour og hans brødre flygter ud af Afghanistan sammen med farens tidligere kone, men det er kun Mansour og hans ene bror, der klarer sig hele vejen til Danmark. I dag bor han i Nordsjælland, han har en kæreste og er i gang med en HF-uddannelse. Han klarer sig altså godt, men han kæmper med at holde en indre vrede på afstand, og han har stadig ikke fundet svar på, hvorfor alle de frygtelige ting skete for ham og hans familie.

29163782

Anna er 15 år, da hendes mor pludselig forsvinder, måske er hun død, måske er hun blevet taget til afhøring. På det tidspunkt har Anna allerede i mange år levet som en flygtning i sit eget land. Hendes familie må flytte fra lejlighed til lejlighed for ikke at blive opdaget, og af samme grund skifter hendes skole også lokaler med jævne mellemrum. Da hendes mor efter en måned kommer tilbage, er hun tydeligt mærket efter tortur, og sammen med Annas lillebror flygter familien til Danmark. Efter bare et halvt år får de opholdstilladelse, og i dag har Anna det godt. Hun taler dansk, hun er klar til at begynde i gymnasiet og har venner omkring sig. Hendes mor og lillebror er ikke faldet helt så godt til, de er stadig mærket af krigen, som de flygtede fra.

Lene Møller Jørgensen har interviewet de to børn over nogle måneder og har genfortalt deres historie ud fra børnenes egne minder. Bogen går derfor ikke i dybden med baggrunden til urolighederne i Afghanistan og Tjetjenien, men tager udgangspunkt i de to børns egne minder fra tiden som flygtninge. Bogen forsøger at formidle den følelse af magtesløshed, som de to børn oplever midt i en krig startet af voksne og af kræfter, der ligger uden for deres egen kontrol. Jørgensen prøver desuden at forklare, hvorfor disse følelser ikke forlader børnene så let igen, heller ikke selvom de nu er trygge i Danmark.

Bogen hedder ”De udvalgte”, fordi Anna og Mansour er udvalgt på mindst to måder. Dels har de været heldige nok til at have en familie, der med deres eget liv som indsats har fået sendt dem på flugt. Og dels har de fået opholdstilladelse i Danmark, hvilket kun et fåtal af flygtninge får.

Jagten på det hellige barn

”En svag klynken lød fra bylden. Sanaa og Oka løftede hovederne med et ryk. Var barnet i live? (…) Forsigtigt fjernede hun et lag stof og så endnu et. Et lille ansigt stirrede op mod hende. To lysende grønne øjne under sorte bryn kikkede op mod hende. Den lille mund fortrak sig - var det et smil?”
”Jagten på det hellige barn”, s. 83.

Sanaa blev som spæd afleveret på dørtrinet til en kro, og her er hun vokset op under streng kontrol af den pengegerrige kromutter madame Balfa. Det eneste minde, Sanaa har fra sin fortid, er et brev, hvori hendes mor lover at komme og hente hende. Da hendes mor endnu ikke er dukket op, da Sanaa er 15 år, beslutter hun at stikke af på egen hånd. Hun får hjælp af dværgen Oka og får snart følgeskab af drengen Raku og spædbarnet Salimona. De lille selskab møder mange farer, men også en del velvilje på deres vej, og Sanaa får igen og igen at vide, at hun er ”bærer af Den Hellige Byrde”. Til sidst går det op for Sanaa, at det er hendes ansvar at få Salimona, der er det hellige barn, sikkert tilbage til sit Tempel. Sammen med denne indsigt vokser Sanaa fra at være en lille pige til at blive en voksen kvinde. Ved rejsens ende bliver Sanaa desuden forenet med sin mor, og hun accepterer sin skæbne som vogter over det hellige barn.

Jagten på det hellige barn” fra 2009 er en klassisk fantasyroman. Den foregår i et magisk univers, og karaktererne er typiske for genren: det forladte barn, en dværg, skovfolk og onde moderskikkelser, og historien drives frem ved konstant at udsætte Sanaa og hendes følge for forhindringer på deres vej. Lene Møller Jørgensen har fortalt, at bogen er inspireret af fortællinger fra Mellemøsten med fantastiske eventyr, gamle byer med store byporte og nøgler der lukker op til hemmelige skjulte skatte. Hun har desuden fortalt, at det hellige barn: ”er en blanding af Jesus, Muhammed og en jeg har fundet på. Den er en blanding af alle verdens religioner. Det hellige barn er et spædbarn, der kan afgøre hvad der er godt og ondt”. (Døde børn glemmer ikke. Vita, 2011-06-11).

 

Genrer og tematikker

Lene Møller Jørgensens forfatterskab kan overordnet deles ind i to kategorier: voksen- og ungdomsbøger med rod i journalistikken og børnebøger, der hører til fantasygenren. Mange af hendes voksen- og ungdomsbøger har Mellemøsten og et socialt engagement som omdrejningspunkt. Det gælder for eksempel hendes faktabøger om Saudi Arabien og Jordan, hendes antologi om frivilligt arbejde ”Uden englevinger” og hendes mere berettende bøger som ”De udvalgte” og samarbejdet med skuespilleren Janus Nabil Bakrawi om hans selvbiografi ”Rod: en fighters fortælling”.

Flere af hendes børnebøger foregår i et klassisk fantasyunivers, hvilket er kendetegnet ved at foregå i en ikke nærmere bestemt parallelverden som, foruden et magisk element, har en del fællestræk med middelaldersamfundet. Samfundene i både ”Jagten på det hellige barn” og ”Ravets børn” er karakteriseret ved en klassisk patriarkalsk samfundsstruktur, og i begge bøger er hovedpersonerne placeret nederst i dette hierarki. Sanaa og Ask må altså begge to modsætte sig de gældende hierarkier og sætte deres egen vilje igennem, de må med andre ord blive voksne og tage ansvar.

Fiktions- og faktabøgerne har det til fælles, at de tager udgangspunkt i undertrykte mennesker i forskellige systemer. Om det er Bakrawi, der fortæller om sin tumultagtige barndom fanget mellem en jordansk far, palæstinensisk mor og dansk velfærdssystem, Anna og Mansour, der fortæller om deres tid som flygtninge, eller om det er Sanaa og Ask, der i fiktionen kæmper mod uretfærdighed og en ret til at være i verden på deres egne præmisser.

Lene Møller Jørgensen har fortalt, at hun finder inspiration til bøgerne i sin egen barndom i Ørting Mose og beboere, hun kan huske fra dengang. Men også hendes egne tre børn kan give inspiration til bøgerne: ”mine børn er vilde med fantasygenren, og når jeg vil have en idé om, hvad andre børn synes om mine bøger, har jeg prøveklude i alle aldre herhjemme, som jeg kan teste på.” (Katja Nathalie Rasmussen: Drømmen der fik vinger. Rudersdalavis, 2011-01-06).

 

Beslægtede forfatterskaber

Børne- og ungdomsbogsmarkedet flyder over af forfattere, der skriver fantasyromaner. Forfattere som Josefine Ottesen og Lene Kaaberbøl har kæmpesucces med deres bøger for aldersgruppen 11 år og ældre, Kaaberbøl med serien om Skammerens børn og Ottesen med serien om dæmonbetvingeren Mira. Lene Møller Jørgensen skriver sig tydeligt ind i denne tradition med ”Jagten på det hellige barn” og ”Ravets børn”, og det samme gør andre nyere forfattere i genren som for eksempel Mette Finderup og Lise Bidstrup.

Lene Møller Jørgensens ungdomsromaner ”De udvalgte” og ”Døde børn glemmer ikke” peger derimod i en nyere retning end hendes fantasyromaner. Ungdomslitteraturen har altid beskæftiget sig med følelsen af at være udenfor, at være anderledes og at have problemer med forældre og andre autoriteter, men det er først inden for de seneste 10 år, at flygtningehistorier og indvandrerbørn for alvor har fået en plads i ungdomslitteraturen.

Andre eksempler på det er den svenske forfatter Per Brinkemos dokumentarroman ”Efterladt. Den sande historie om Ahmed Hassan Ali” fra 2005.

Bibliografi

Fagbøger

Møller Jørgensen, Lene:
Saudi Arabien. Munksgaard, 1993.
Møller Jørgensen, Lene:
Jordan. Munksgaard, 1994.

Romaner

Møller Jørgensen, Lene:
Mille og den hemmelige bog. Høst & Søn, 2001.
Møller Jørgensen, Lene:
Pigerne og aberne. Forum, 2006.
Møller Jørgensen, Lene:
Jagten på det hellige barn. Høst & Søn, 2009.
Møller Jørgensen, Lene:
Døde børn glemmer ikke. Gyldendal, 2010.
Møller Jørgensen, Lene:
Blodets hemmelighed. Nyt Dansk Litteraturselskab, Bibliodan, 2013.
Møller Jørgensen, Lene:
Hvem fanden er Bruno? Det er svært at være fremmed i sit eget land. Gyldendal, 2014.

Serien om Fanny

Møller Jørgensen, Lene:
Et skær af mørke. Høst, 2014. (1).
Møller Jørgensen, Lene: Roser er røde. Høst, 2014. (2).
Møller Jørgensen, Lene: Et stik i hjertet. Høst, 2015. (3).

W.I.T.C.H. bøger

Møller Jørgensen, Lene:
Den oprindelige Rose. Sesam, 2006.
Møller Jørgensen, Lene:
Et strejf af en stjerne. Sesam, 2007.

Letlæsningsbøger

Møller Jørgensen, Lene:
Ravnens skrig, Rosinante, 2010.
Møller Jørgensen, Lene:
Dømt til døden. Rosinante, 2010.
Møller Jørgensen, Lene:
Fredløse. Rosinante, 2010.
Møller Jørgensen, Lene:
Et hårdt liv. Rosinante, 2011.
Møller Jørgensen, Lene:
Hugormens bid. Rosinante, 2011.
Møller Jørgensen, Lene:
Det sidste slag. Rosinante, 2011.
Møller Jørgensen, Lene:
Den knuste engel. Forum, 2012.
Møller Jørgensen, Lene:
Den glemte kiste. Forum, 2012.
Møller Jørgensen, Lene:
Et blodigt møde. Forum, 2012.
Møller Jørgensen, Lene:
Blodig flugt. Forum, 2012.
Møller Jørgensen, Lene:
Kongens skelet. Forum, 2013.
Møller Jørgensen, Lene:
Den lille djævel. Forum, 2013.
Møller Jørgensen, Lene:
Den gyldne økse. Forum, 2013.
Møller Jørgensen, Lene: Mark Twains Huckleberry Finn. Gyldendal, 2015.
Møller Jørgensen, Lene: Gave fra graven. Nyt Dansk Litteraturselskab, Bibliodan, 2016.
Møller Jørgensen, Lene: Besat. Elysion, 2016. (Tre i krig, bog 1).
Møller Jørgensen, Lene: Pistolen. Elysion, 2016. (Tre i krig, bog 2)
Møller Jørgensen, Lene: Flygtning. Elysion, 2016. (Tre i krig, bog 3)
Møller Jørgensen, Lene: Piloten. Elysion, 2016. (Tre i krig, bog 4)

Biografier

Møller Jørgensen, Lene:
Rod – en fighters fortælling. Sammen med Janus Nabil Bakrawi. Pretty Ink, 2012.
Møller Jørgensen, Lene:
De udvalgte – På flugt for livet. Høst og Søn, 2012.

Anemone - serie

Møller Jørgensen, Lene: Anemone - det store ønske. Gyldendal, 2015. (1).
Møller Jørgensen, Lene: Anemone - hemmeligheder og hvide løgne. Gyldendal, 2015. (2).
Møller Jørgensen, Lene: Anemone - vild med dans. Gyldendal, 2016. (3).
Møller Jørgensen, Lene: Anemone - den blå kat. Gyldendal, 2016. (4).
Møller Jørgensen, Lene: Anemone - kærlighed og skjulte skatte. Gyldendal, 2016. (5).
Møller Jørgensen, Lene: Anemone - jul, søstre og bedste venner. Gyldendal, 2016. (6).

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Lene Møller Jørgensen

Om forfatterskabet

Kilder citeret i portrættet

Artikler

Rasmussen, Katja Nathalie:
Drømmen der fik vinger. Rudersdalavis, 2011-01-06.