Magnus Johansson er arbejderforfatter og derved noget af et særsyn i dansk børne- og ungdomslitteratur. Hans skole har været mange forskellige arbejdspladser, og hans brogede livsbane har givet ham et bredt erfaringsstof, som han bruger som materiale til sine børne- og ungdomsbøger.
Magnus Johanssons bøger er umiddelbart spændende, og derudover fremlægger han i bøgerne sit syn på nogle af de sidste årtiers politiske begivenheder i Danmark og Europa. Da bøgerne bygger på et selvoplevet stof, bliver de politiske og sociale erfaringer formidler med et engagement, som giver bøgerne en særegen styrke.
Magnus Johanssons bøger foregår blandt arbejdere, og man mærker, at han kender og holder af det miljø, han skildrer: den joviale omgangstone, solidariteten, at man hjælper hinanden som noget selvfølgeligt.
Det er arbejdere, der opfører sig ganske almindeligt, som nok har problemer, men ikke er fordrukne og præget af den selvopgivende holdning, som ellers ofte karakteriserer skildringer af arbejdere i danske børne- og ungdomsbøger.
På den anden side er der ikke tale om nogen heroisering af arbejderklassen, men en usentimental skildring af mennesker på godt og ondt.