Magnus Johansson

Hanne Olsen, 1981.
Main image
Johansson, Magnus
Foto: Hans Strømsvik

Indledning

Dansk forfatter. Har hovedsageligt skrevet romaner for børn og unge.
Magnus Johansson kaldes arbejderforfatter og er derved noget af et særsyn i dansk børne- og ungdomslitteratur. Hans skole har været mange forskellige arbejdspladser, og hans brogede livsbane har givet ham et bredt erfaringsstof, som han bruger som materiale til sine børne- og ungdomsbøger. Magnus Johansson debuterede i 1975 med ungdomskrimien Taxa-Lasse.  Krimien er bogens skelet, indholdet er samfundskritisk, "…tro ikke for godt om nogen, som har magt", siger hovedpersonen, Taxa-Lasse, og udtrykker således sin skepsis over for magthaverne.

 

Blå bog

Født: 4. februar 1921 i København.

Død: 24. januar 1998.

Uddannelse: Chauffør, undervisningsassistent, forfatter.

Debut: Dialog med en velfærdsproletar, 1970.

Litteraturpriser: PH-prisen, 1972. Gyldendals Boglegat, 1975.

Seneste udgivelse: Fra en kværulants logbog. Husets Forlag, 1997. (99.4). Erindringer.

 

Artikel type
boern

Om Magnus Johansson

Magnus Johansson er født i København i 1921. Efter otte års skolegang havde han forskelligt arbejde bl.a. som sømand, fabriksarbejder, skibsværftsarbejder og taxachauffør.

Han har været fagforeningsmand og har skrevet artikler til fagforeningsblade, samfundsfaglige bøger og teaterstykker.

Fik tildelt PH-prisen i 1972.

1975 udkom hans første børnebog Taxa-Lasse.

 

En arbejderforfatter

Magnus Johansson er arbejderforfatter og derved noget af et særsyn i dansk børne- og ungdomslitteratur. Hans skole har været mange forskellige arbejdspladser, og hans brogede livsbane har givet ham et bredt erfaringsstof, som han bruger som materiale til sine børne- og ungdomsbøger.

Magnus Johanssons bøger er umiddelbart spændende, og derudover fremlægger han i bøgerne sit syn på nogle af de sidste årtiers politiske begivenheder i Danmark og Europa. Da bøgerne bygger på et selvoplevet stof, bliver de politiske og sociale erfaringer formidler med et engagement, som giver bøgerne en særegen styrke.

Magnus Johanssons bøger foregår blandt arbejdere, og man mærker, at han kender og holder af det miljø, han skildrer: den joviale omgangstone, solidariteten, at man hjælper hinanden som noget selvfølgeligt.

Det er arbejdere, der opfører sig ganske almindeligt, som nok har problemer, men ikke er fordrukne og præget af den selvopgivende holdning, som ellers ofte karakteriserer skildringer af arbejdere i danske børne- og ungdomsbøger.

På den anden side er der ikke tale om nogen heroisering af arbejderklassen, men en usentimental skildring af mennesker på godt og ondt.

Taxa-Lasse

Magnus Johansson debuterede som børnebogsforfatter i 1975 med Taxa-Lasse , den første i en krimiserie på seks bind. Krimien er bogens skelet, indholdet er samfundskritisk, "tro ikke for godt om nogen, som har magt", sådan udtrykker bogens hovedperson, Taxa-Lasse, sin skepsis til magthaverne.

Ved at gøre den midaldrende taxachauffør Taxa-Lasse til hovedperson har Magnus Johansson, truffet et usædvanligt og et vellykket valg. Man kommer til at holde af den stoute taxachauffør, der ofte optræder som forfatterens talerør.

Taxa-Lasse er en person, der altid handler i overensstemmelse med sine holdninger. Han har deltaget i Den spanske borgerkrig som medlem af Den internationale brigade og sejlet under engelsk flag under 2. verdenskrig. Denne baggrund giver ham mulighed for at trække paralleller fra de aktuelle politiske begivenheder til borgerkrigen og 2. verdenskrig.

Taxa-Lasse foregår i dagene omkring den græske juntas fald. Tilfældigt træffer Taxa-Lasse en ung græsk pige, der bliver forfulgt af græske efterretningsfolk. Taxa-Lasses barnebarn, Arne, familie og venner bliver alle involveret i at hjælpe den unge græske pige og hendes forlovede. Begivenhederne er ret voldsomme. Magnus Johansson sparer ikke på de dramatiske effekter, såsom kidnapning, biljagter o.l.

Taxa-Lasse bliver fortalt med pludselige skift i fortællestil, fra datid til nutid, når det bliver meget spændende. Sådan fortæller man ofte en spændende historie, det er en folkelig fortællestil.

Men hans stil har også svagheder, idet bøgerne kan virke noget uoverskuelige, og meget stof refereres i stedet for at blive integreret i handlingen. Ofte afsløres i dialogen, at Magnus Johansson ikke er helt fortrolig med de unges sprog i dag. I løbet af krimi-serien overvinder forfatteren dog en del af de sproglige svagheder.

Taxa-Lasse og hans kone har en kolonihave på Nokken for enden af Islands Brygge i København. Et miljø befolket med elskelige særlinge, hvis særprægede opførsel Magnus Johansson skildrer med varm indforståen. Folk, der ikke lever efter vedtagne regler og normer skildrer han med lige så stærk varme, som han foragter mennesker, der udbytter andre.

Taxa 1600 savnes

I Taxa 1600 savnes (1976) er det netop personer, der udnytter andres svaghed, Magnus Johansson spidder med sin pen. Arnes far har længe gået arbejdsløs, da han får arbejde på et mindre værft i Nordhavnen. Han får hurtigt mistanke om, at virksomheden er skalkesk

På værftet arbejder en ung tyrk, Ami, der er kommet ind i landet uden arbejdstilladelse. Han får ingen løn, for virksomheden udnytte, at fremmedarbejdernes stilling er blevet usikker, nu da der ikke er brug for dem mere.

Da værftsejeren vil tvinge Ami til at være narkokurer, hjælper Taxa-Lasse, familie og venner ham. De mindre fisk bliver straffet, mens den store, der har finansieret narkohandlen, går fri.

En del af handlingen foregår på Christiania, som Magnus Johansson karakteriserer som svaret på et koldt og ufølsomt samfund. Taxa-Lasse mener, at velfærdssamfundet under overfladen ikke altid er godt, og svage grupper som fremmedarbejderne er lette ofre, når der er økonomisk krise.

Tur til Mozarts Plads

Ungdomsarbejdsløsheden er et alvorligt samfundsproblem, og for de unge som socialt står svagt, kan den blive et skub ud i en kriminel løbebane. Dette er temaet i Tur til Mozarts Plads (1977).

Det er en bog, der viser Magnus Johanssons engagement i de unges problemer. To unge bliver på en springtur fra et ungdomshjem tvunget til at samarbejde med en tyvebande.

Ved et af de tilfælde, der er så mange af i Taxa-Lasse bøgerne, bliver det Taxa-Lasse, de unge vil overfalde på flugten fra banden. Dette tilfælde er heldigt, for Taxa-Lasse og vennerne er parate til at hjælpe.

Samtidig med en varm skildring af de unge og andre, der er ved at gå under i et krisepræget samfund, spidder Magnus Johanssons pen de såkaldte samfundsstøtter, der udnytter krisen til at forfølge de svage og anderledes tænkende. Økonomisk krise er grobund for fanatism¿¿og intolerance, nu som engang Taxa-lasse var ung.

Taxi til hotel Royal

I Taxi til hotel Royal (1977) er en faglig aktiv lærling, Åge, hovedperson. Gennem ham giver Magnus Johansson et billede af de diskussioner, der føres på arbejdspladserne.

Der kommer et sammenstød mellem egoistiske interesser og den traditionelle arbejdersolidaritet, da Åge opdager, at firmaet leverer komponenter til våben, der videresælges til Sydafrika.

Åge er ivrig efter at få sine arbejdskammerater til at strejke, men en anden lærling slår koldt vand i blodet på ham: man kan få folk til at strejke for at få højere løn, men ikke til at indstille en produktion og blive arbejdsløse, fordi den produktion skader mennesker på den anden side af jordkloden.

Åge kommer i klemme mellem fabrikkens interesser og en sag om industrispionage og bliver fyret. I politisk arbejde er der mange skuffelser, fortæller den erfarne fagforeningsmand, Magnus Johansson.

Bogen bygger på en autentisk sag og viser, at nok ligger forfatterens sympati hos arbejderklassen, men han kritiserer tendenser til materiel egeninteresse fremfor solidaritet.

Den røde strømer

Mens Magnus Johansson i sin første Taxa-Lasse bog var ret kritisk over for politiet, viser han senere i serien mere sympati over for enkelte politifolk.

I Den røde strømer (1978) er én af dem, Bentsen, hovedperson. Det særprægede tilnavn har Bentsen fået pga. sine kontroversielle synspunkter på kriminalitet, synspunkter der nok ligger Magnus Johansson nær.

Da der bliver stjålet et medlemskartotek hos en venstreorienteret gruppe, vil politiet henlægge sagen som en uskadelig drengestreg. Men Bentsen vil ikke afvise Taxa-Lasses påstand om, at kartoteket skal bruges til at øve politisk terror.

Der arbejdes med at opbygge private, hemmelige kartoteker - igen en autentisk sag. Personer slutter sig sammen i stærkt højreorienterede smågrupper for at chikanere anderledes tænkende. Bentsen og Taxa-Lasse mener ikke,at disse personer kun er latterlige og uskadelige; den naivitet har historien vist skræmmende eksempler på kan være farlig.

De skaffer bevismateriale mod gruppen, så politiet bliver nødt til at arbejde videre med sagen.

Taxa-Lasse lægger op

Magnus Johansson afslutter sin Taxa-Lasse serie med den mest velskrevne i serien Taxa-Lasse lægger op (1980).

For Taxa-Lasse er blevet træt, meget på hans arbejdsplads har ændret sig, og da han får en blodprop, går han på efterløn.

I denne stilfærdige afslutning på serien lader forfatteren en af de faste bipersoner, Baronessen, være hovedperson. Baronessen er kommet på plejehjem, og det passer hende dårligt, for den omsorgsfulde behandling ligner umyndiggørelse.

Magnus Johansson får sagt nogle skarpe ord om samfundets behandling af dem, der har bygget vort samfund op. Også meningsløs vold tages op. To rockere overfalder den gamle dame og stjæler hendes taske. Forfatteren mangler dog nogle facetter i sin skildring af de to rockere, som jo også er outsidere.

Taxa-Lasse serien behandler med lune og på en spændende måde samfundsproblemer og menneskelige problemer.

Bøgerne vil tiltale både krimilæsere og læsere af realistiske skildringer af samfundet.

Med mange humoristiske anekdoter karakteriserer Magnus Johansson sine personer og bringer herved en folkelig humor videre.

Arbejderklassens børn i 30´erne

I letlæsningsbøgerne Sjakket , Svajer og Messedreng (alle fra 1979), tegner han et indfølende og autentisk billede af, hvordan opvækstvilkårene var for arbejderklassens børn i 30´erne.

Arbejdsløsheden prægede en generation, og ved at bringe det tydeligt selvoplevede stof videre, giver Magnus Johansson nutidens børn og unge en indfaldsvinkel til forståelse af den tid og dens mennesker og en baggrundsviden til forståelse af nutiden.

Bjørn er hovedperson i de tre bøger, der alle foregår i 30´erne. Han bor under meget beskedne forhold sammen med sin søster og mor, der er enke. Gennem moderen bliver han bevidst om, at arbejderne kun kan klare sig ved at holde sammen, noget han erfarer på godt og ondt på forskellige arbejdspladser. Det kan være svært at være solidarisk, når nøden truer.

I bøgerne tegner Magnus Johansson genstande og episoder, der meget præcist illustrerer tiden. Selvom forholdene er små, er hjemmet ikke præget af tristhed. Moderen er en ukuelig og rap arbejderkvinde, der står fast på sin ret. Heller ikke Bjørn hænger med hovedet, han er overbevist om, at han nok skal finde et godt arbejde, selvom hans mor ikke har råd til at sætte ham i lære.

I Sjakket gør Bjørn nogle barske erfaringer som eftermiddagsbud for en købmand, der udnytter hans arbejdskraft. Senere kommer han på feriekoloni, hvor der udspilles en klassekamp i mindre målestok. En flok kostskoledrenge foragter Bjørn og de andre fra kommuneskolen: voksenverdenens klassedeling afspejles i drengenes fjendskab og kampe.

I Svajer har Bjørn forskelligt arbejde, som kuskmedhjælper og svajer. Der er krise og massearbejdsløshed og derfor mange om buddet. Usentimentalt skildres udnyttelse af arbejdskraften, tilløb til solidaritet, indbyrdes kævl og forfølgelse på arbejdspladsen. Bjørns mor og hendes arbejdskammerater griber ind, da Bjørn forfølges af tyve. Det er en dramatisk og festlig historie.

I Messedreng er Bjørn kommet ud at sejle. Et skib ser han som et spejlbillede af det store samfund. Da det menige mandskab skjult for officererne smugler en forfulgt antinazist ud af Tyskland afspejler mandskabets forskellige holdning til nazismen også det danske samfunds holdning til de politiske forhold i Tyskland. Bogen giver et dystert billede af det krigstruede Europa.

2. Verdenskrig og besættelsen

Farlig rejse (1981) behandler et tema som ellers ikke indgår i børnelitteraturen om besættelsen, nemlig de danske søfolks forhold og flygtningene i Sverige.

Bjørn er matros og sejler malm fra Sverige til Tyskland, men det huer ham ikke at sejle for tyskerne. På en af transporterne bomber englænderne den konvoj han sejler i. Det tilskynder ham til at flygte til Sverige i august 1943 for at komme til England og kæmpe på den rigtige side.

Det lykkes dog ikke, og Bjørn må blive i Sverige, først som sømand, senere som aktiv i Den danske brigade.

Bogen er fjern fra heltedyrkelse og glorificering af modstandskampen. Den giver et ærligt og realistiske billede af sømandsliv, modstandskamp og landsforræderi. Bogen lever op til de intentioner Magnus Johansson har med sit forfatterskab, nemlig at bringe sin generations erfaringer videre til nutidens unge.

Bibliografi

Bøger for børn og unge

Serien om Taxa-Lasse

Johansson, Magnus:
Taxa-Lasse. 1975. 1. del af serie. (Også med titel: Den første Taxa-Lasse)
Johansson, Magnus:
Taxa 1600 savnes. 1976. 2. del af serie
Johansson, Magnus:
Tur til Mozarts Plads. 1977. 3. del af serie
Johansson, Magnus:
Taxi til hotel Royal. 1977. 4. del af serie
Johansson, Magnus:
Den røde strømer. 1978. 5. del af serie
Johansson, Magnus:
Taxa-Lasse lægger op. 1980. 6. del af serie
Johansson, Magnus:
Kristian og Taxa-Lasse. 1982. 7. del af serie
Johansson, Magnus:
Taxa til Nokken. 1982. 8. del af serie
Johansson, Magnus:
Den grønne taxi. 1983. 9. del af serie
Johansson, Magnus:
Taxa-Lasse som lokkedue. 1983. 10. del af serie
Johansson, Magnus:
Taxa til søs. 1984. 11. del af serie
Johansson, Magnus:
Den lange taxa-tur. 1985. 12. del af serie
Johansson, Magnus:
Taxarøveriet. 1985. 13. del af serie
Johansson, Magnus:
Taxa til Halmtorvet. 1986. 14. del af serie
Johansson, Magnus:
Taxa-Lasse og våbensmuglerne. 1987. 15. del af serie
Johansson, Magnus:
Taxa-Lasse og Den Fingernemme. 1987. 16. del af serie
Johansson, Magnus:
Taxa-Lasse og radiobanden. 1989. 17. del af serie
Johansson, Magnus:
Taxa-rockeren. 1989. 18. del af serie
Johansson, Magnus:
Brian stjæler en taxa. 1990. 19. del af serie
Johansson, Magnus:
Hævn over Taxa-Lasse. 1992. 20. del af serie

Andre bøger

Johansson, Magnus:
Sjakket. 1979. 1. del af serie
Johansson, Magnus:
Svajer. 1979. 2. del af serie
Johansson, Magnus:
Messedreng. 1979. 3. del af serie
Johansson, Magnus:
Farlig rejse. 1981. 4. del af serie
Johansson, Magnus:
Nødlandingen - og andre fortællinger fra bedstefars barndom. 1984
Johansson, Magnus:
Trangravens hemmelighed. 1992
Johansson, Magnus:
Fra en kværulants logbog. Husets Forlag, 1997. (99.4 Johansson, Magnus)

Læs mere om Magnus Johansson

Børnelæsning: Socialismen i 70´ernes børne- og ungdomsromaner. 1981 (81.67)
Barlby, Finn:
Den store bedstefar. Om Taxa-Lasse-serien. 1985 (81.0105) I: Plys, 1, 1985, s. 48-50.
Rasmussen, Bent:
53 danske børnebogsforfattere. 1986 (81.67)

Links

Links

Her får man de vigtigste pejlemærker i Magnus Johanssons forfatterskab. Årstal for litterære priser, angivelse af debut og markante værker, henvisninger til biografier i håndbøger og links til omtaler på nettet.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Magnus Johansson